Prøv avisen
Boguddrag

Læs det nye digt "Dølgsmål" af Yahya Hassan

Digtsamlingen "YAHYA HASSAN" blev et kæmpe hit og førte til flere litteraturpriser. Nu er opfølgeren kommet. Foto: Scanpix/Johan Gadegaard/arkiv

Digter Yahya Hassan har netop udgivet en ny digtsamling, der giver et indblik i hans liv efter den succesfulde debut i 2013. Et liv præget af vold, fængselsstraf og indlæggelser på psykiatrisk hospital. Her kan du læse digtet "Dølgsmål" fra den nye bog

DØLGSMÅL

JEG BLEV FØDT I DØLGSMÅL

OG VIL BLIVE BEGRAVET I DØLGSMÅL

JAKKESÆTTENE HANG PÅ STATIVET SOM SLØJE LIG

PORTRÆTTERNE STIRREDE FREM FOR SIG

OG ANGREDE FORTIDEN

JEG VAR UTÅLMODIG MED MIN TÅLMODIGHED

PÅ UNDERGANGSFREMGANG MED MENNESKEHEDEN

UHELDET INDTRAF SOM DET NATURLIGSTE TILFÆLDE

JEG TOG ORDET I MIN AFMAGT

MEN HAVDE KUN STEMME

JEG BLEV HÆS

AF AT ARGUMENTERE MED UVEJRET

RETFÆRDIGHEDEN KUNNE FINDES

SÅ NEMT SOM DEN IKKE KAN FINDES

DRONERNE SVÆRMEDE

DE ANTIKKE RUINER ILLUSTREREDE VORES FREMTID

JEG OVERSATTE TAVSHEDEN

KØNNETS LYST BLEV KROPPENS LAST

JEG DRAK DEN ISRAELSKE RØDVIN SOM FORFÆDRES BLOD

JEG FORBRØD MIG MOD FORBEDRINGEN AF MIT VÆSEN

OG MORGENDAGEN BLEV MERE SKYLDIG END GÅRSDAGEN

JEG SADLEDE OP TIL BESUDLING

OG JEG BLEV OND I SULET

JEG TALTE IKKE LÆNGERE TIL RELATIONERNE

MEN TIL FORSAMLINGERNE

UTUGTEN TYNGEDE MIG

OG BEVISBYRDEN GJORDE MIG PUKKELRYGGET

ÅNDEN I MIG VAR FORKVAKLET

JEG SOV I EN SENG TIL SAMLEJE

PLETTET AF UTROSKAB OG JOMFRUERS BLOD