Kvinde glem dit køn: Nyt kvindehistorisk værk svækkes af blinde vinkler

”Kvinde kend din historie” er et nysseligt og livsstilslækkert kvindeleksikon over nogle af de dygtige, arbejdsomme, talentfulde og modige kvinder, som danmarkshistorien er rig på. Men det vil tjene ligestillingen bedre, hvis man bare skrev kvinderne ind i den store historie, hvor de hører til

Bogens vage præmis til trods er det nogle fine, letlæselige miniportrætter, smukt ledsaget af Thit Thyrrings farverige illustrationer. Her er det forfatteren Karin Michaëlis​ (1872-1950). – Illustration: Thit Thyrring/fra bogen.
Bogens vage præmis til trods er det nogle fine, letlæselige miniportrætter, smukt ledsaget af Thit Thyrrings farverige illustrationer. Her er det forfatteren Karin Michaëlis​ (1872-1950). – Illustration: Thit Thyrring/fra bogen.

Kvinder er ”in”. I dag er det populært at identificere sig som feminist, især som ung og særligt på de sociale medier. Det giver likes og følgere, og det signalerer politisk bevidsthed og sympatisk personlighed. Også museer, forlag og forretninger er hoppet med helt fremme på den rullende fjerde/femte/sjette-bølgefeminisme med rene kvindeudstillinger og et massivt opbud af biografiske romaner om ”oversete kvinder”, ligesom man snart ikke kan sparke sig frem for nøgleringe med glitrende vaginaer og feministiske slagord i enhver boghandel.

Det er altså helt i tråd med tidsånden, når historiker og kvinden bag den populære podcast og instagramprofil ”Kvinde kend din historie”, Gry Jexen, nu udgiver en portrætbog af samme navn. ”Kvinde kend din historie” består af 50 kortere portrætter af kendte og ukendte kvinder, der på hver deres vis har haft en plads i historien.

Blandt de portrætterede finder vi alt fra den første danske kvindelige læge Nielsine Nielsen over adelskvinder som Birgitte Gøye og Kirsten Munk til helt ukendte personer som Carla Hansine Petersen fra kvindehjemmet på Sprogø og den store systemdigter Inger Christensen. Portrætterne er fordelt på ni overordnede temaer, der blandt andet tæller ”Uddannelse”, ”Ægteskab & parforhold”, ”At få børn”, ”Magt & politik”, ”Økonomi & iværksætteri” og ”Kunst & litteratur”.

Værkets hensigt er enkel. Forfatteren mener, at kvinder er forbigået i historieskrivningen, og det vil hun nu råde bod på:

”Vi skal have adgang til viden om historiske kvinder for at få historisk viden om os selv. Kvinder skal være en helt naturlig del af alles historiske bevidsthed. Og kvinder skal skrives ind i historien.”

Det er jo for så vidt en ædel ambition. Men spørgsmålet er, om ikke værket her netop gør det modsatte; skriver kvinderne ud af den store danmarkshistorie og ind i en egen afskåret kvindehistorie? Når køn er den eneste egent-lige fællesnævner for disse vidt forskellige forskere, forfattere, politikere, erhvervskvinder og kunstnere fra de seneste 500 år, er det vel at reducere kvinderne til køn alene. En utilsigtet fastholdelse i en ”Andet-position”, som den franske filosof Simone de Beauvoir ville sige; kvinden som krop og køn, manden som ånd og intellekt.

Selvom Jexen er sig denne kontraproduktive konsekvens bevidst, forholder hun sig kun flygtigt og alt for overfladisk til den i en enkelt sætning i forordet.

En anden af værkets fundamentale skrøbeligheder findes i udvælgelseskriterierne, som er noget uklare eller præget af tilfældigheder. En broget blanding af kendte og ukendte kvinder optræder skulder ved skulder. Visse banebrydende på deres felt, som seismologen Inge Lehmann og økonomen Ellen Andersen, andre repræsentanter for typiske kvindeliv på det pågældende tidspunkt, som forfatterens egen ukendte mormor, og atter andre falder under kategorien ”anderledes skæbner” eller slet og ret afvigere; barnemodersken Ane Cathrine Andersdatter og transkvinden Lili Elbe. Hvorfor netop disse damer har fundet vej til bogen, fremgår ikke rigtigt. Hvis målet, som erklæret, er at fremhæve de i historien underkendte kvinder, så giver valgene ingen mening. Dels fordi en del af kvinderne ikke er oversete, men rent faktisk temmelig ansete og velbeskrevne, dels fordi andre var almindelige bondekoner og husmødre, der ikke direkte har præget historien. Man får derfor en fornemmelse af, at Jexen i høj grad har cherry-picket kvindeskæbner, der belejligt passer ind i en narrativ.

Bogens vage præmis til trods er det nogle fine, letlæselige miniportrætter smukt ledsaget af Thit Thyrrings farverige illustrationer. Der er i det hele taget gjort meget ud af layoutet, som er utrolig lyserødt og ”lækkert”. Jexen skriver pædagogisk og ligefremt for den forudsætningsløse læser, og kvindernes historier er generelt interessante. Især fortællingen om Karen Volf og grundlæggelsen af Danmarks første kagefabrik er fascinerende, ligesom nogle af de ukendte kvindeskæbner, som eksempelvis Maria Engelbrecht Stokkenbech, der forklædte sig som mand og rejste rundt som skrædder i 1700-tallet, er decideret medrivende. Men alt for ofte vakles der forvirret og forvirrende mellem det historisk deskriptive og det normative og feministisk moraliserende. Forfatteren synes generelt forblændet af egne idiosynkrasier med en hang til hurtige, uunderbyggede konklusioner a la: ”Til gengæld bokser mange kvinder stadig med dobbeltarbejde” eller ”Anne Marie Carl Nielsen og Carl Nielsens ægteskab er et historisk vidnesbyrd om et af de tidlige forsøg på et opgør med ægteskabet som begrænsende for mænds og kvinders virke”. Hvem taler her? Faghistorikeren eller feministen? Det er til gengæld tydeligt, at tilgængelighed og læsevenlighed har været målet, hvilket da også er indfriet, men desværre flere steder på bekostning af nuancer, historisk korrekthed og kildehenvisninger.

”Kvinde kend din historie” udspringer af et sympatisk ønske om at bringe flere af historiens kvinder frem i lyset. Desværre virker udkommet mindre sympatisk. For kunne man forestille sig ækvivalenten ”Mand kend din historie”? Nej vel. Det klinger for meget af mandegruppe og midtvejskrise. Noget man kun ville rekvirere over nettet og gemme væk, når der kom gæster.

Derfor kan det undre, at det stadig er comme il faut – ja, endda moderne – at henvende sig så umyndiggørende til kvinder med lyserød, tendentiøs historieformidling, der skærer kvindekønnet over en kam.