I 2004 blev de naturhistoriske museer i København, Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have, administrativt samlet under én hat som Statens Naturhistoriske Museum. Energiske kræfter ved museet har siden arbejdet for at samle det rent fysisk, og nu har planerne taget så meget form, at museet i foråret 2009 kunne udskrive en idékonkurrence.
Det nye supermuseum skal indrettes i gamle og nye bygninger omkring Botanisk Have - primært på hjørnet af Øster Farimagsgade og Sølvgade, hvor den tidligere Polytekniske Læreanstalt nu ligger.
Placeringen kan ikke være mere rigtig. Den er simpelthen genial. Det skyldes de grønne omgivelser, nærheden til Københavns centrum, naboskabet til Statens Museum for Kunst og Rosenborg samt ikke mindst stedets tætte forbindelse til Hans Christian Ørsted.
Museet kan ikke få et mere inspirerende udgangspunkt end Botanisk Have, som fremover vil blive en integreret del af museet. Haven er temmelig lille, men hvad den ikke har i størrelse, har den i poesi og magi. Den har rod i oplysningstiden, den danske guldalder og H.C. Ørsted.
Ørsted var både en af Danmarks mest betydende naturvidenskabelige forskere og guldalderens centrale skikkelse. For den 28 år yngre H.C. Andersen var Ørsted - Store Hans Christian, som han kaldte ham - en tro støtte og ven, ja, nærmest en faderfigur. Ørsted, der tidligt spåede Andersens eventyr udødelighed, var hele livet optaget af naturromantikken, og fra sin tidlige ungdom var han besat af tanken om, at alting i verden hang sammen.
Ørsteds tanker om altings forbundethed var ikke kun en blind tro og en romantisk forestilling om verden. Som videnskabsmand afslørede han selv, hvordan blandt andet elektricitet og magnetisme var forbundet, og videnskaben har lige siden kun bekræftet, hvordan alt faktisk hænger sammen.
I 1829 grundlagde H.C. Ørsted Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde, hvor han var underviser og direktør lige indtil sin død i 1851. I 1890 flyttede Polyteknisk Læreanstalt til de efter datidens målestok imponerende store forhold i det nybyggede "Sølvgadekompleks" i hjørnet af Botanisk Have ud mod Sølvgade og Øster Farimagsgade. I 1960'erne blev pladsen dog for trang. Gradvist flyttede læreanstalten så til Lyngby, hvor den først tog navneforandring til Danmarks Tekniske Højskole (DTH) og siden til Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I dag har Københavns Universitet til huse i de markante og solide rødstensbygninger fra 1890.
Det nye supermuseum skal altså etableres på skuldrene af Ørsteds værk. Det hele er uhyre velovervejet og går på smukkeste vis op i en højere enhed.
Et nyt, samlet naturhistorisk museum i hjertet af København og i tæt dialog med natur, kultur, folk og forskning er en fremragende idé. Foruden samlingen af godt 12.000 levende plantearter i Botanisk Have rummer Zoologisk Museum, Botanisk Museum og Geologisk Museum tilsammen den svimlende sum af ikke mindre end 12 millioner indsamlede objekter. Disse brudstykker fra hele verden er en forskningsmæssig guldgrube. Samlingerne, der er blandt de mest betydelige i verden, vidner om Jordens mangfoldighed og historie, og de udgør en uhyre vigtig del af både Danmarks og verdens kulturarv. For når naturen kommer på museum, bliver den til kultur.
Nu, hvor ideen til supermuseet og dets placering er undfanget, kan man dårligt forestille sig museet slå rod andre steder. Netop her kan det indrettes, så det taler med Botanisk Have og svinger sammen med hele området. Her er alt: Statens Museum for Kunst, Voldanlæggene, Rosenborg og den folkelige Kongens Have, der for folk i alle aldre er mere populær end i dag nogensinde. Og i Ørstedsparken lidt derfra knejser Jerichaus statue af H.C. Ørsted som livets og lysets træ, asken Yggmed nornerne ved sin rod. Den nordiske mytologi er skam også med!
Her er kultur, natur, kunst, poesi og magi for fuld udblæsning i og lige omkring den lærde have. Samtidig er området en central mødeplads for mennesker af alle slags. Alt dette skal det nye naturhistoriske museum spille sammen med.
Statens Naturhistoriske Museum har gennem sommeren i 2009 gennemført en idékonkurrence om, hvordan det nye museum kan udformes. Der indkom 120 forslag fra både ind- og udland. Vinderprojektet er netop afsløret. 1. præmien gik til den unge arkitekt Claus H. Pryds for et projekt, der stilfærdigt støtter områdets poesi og binder de eksisterende bygninger sammen via en overvejende underjordisk del mellem Sølvgadekomplekset og Geologisk Museum. Nu skal der så udskrives en egentlig arkitektkonkurrence. Efter planen skal det nye museum stå færdigt i 2014. Man kan læse mere om planerne for det kommende museum på www.nytnaturhistorisk.dk
Nøglebegrebet for det kommende museum er netop sammenhæng. Sammenhæng mellem naturens kræfter, mønstre og former og byggeriet. Der er uanede muligheder for at hente inspiration fra naturen og udforme museet, så det signalerer, hvordan alting hænger sammen.
Det nye museum bør rumme hele naturen og forene zoologi, botanik, geologi, meteorologi og astronomi. Det skal være et inspirerende sted, der får os til at forundres og reflektere over verden og giver os både indsigt, fornøjelse og glæde over verdens mangfoldighed.
Det samlede naturhistoriske museum vil ikke bare være en fantastisk oplevelse for et stort publikum fra ind- og udland. Museet skal også bygge bro mellem natur, kultur, videnskab og religion. Museet bør desuden være base for og markedsføre det internationale center for verdens biologiske mangfoldighed (GBIF), som alt for få er klar over har til huse i København. Og sidst, men ikke mindst skal museet være et inspirerende miljø for videreudviklingen af den banebrydende, tværgående forskning, som Statens Naturhistoriske Museum allerede i dag er internationalt berømt for.
Det nye supermuseum bliver noget ganske andet end det, vi ofte forstår ved naturhistoriske museer. Det skal være et kultur- og videnscenter, hvor tidens varmeste emner bliver taget op. Det kan være videnskab og religion, klimaforandringer, evolution, æstetik, overbefolkning, meteorologi, verdensrummet, naturbeskyttelse osv. eller mere specifikke temaer. Kun fantasien sætter grænser. Og jeg forestiller mig et tæt samarbejde med de kulturhistoriske museer.
Debatten om videnskab og religion vil altid være central. I den sammenhæng er det interessant, at Ørsted ikke så nogle særlige konflikter mellem naturvidenskabens stræben efter viden og forestillingen om Gud, så længe vores forestilling ikke var endelig. For Ørsted var både Gud og naturen alt. I et af hans efterladte, ufuldendte manuskripter advarer han imod at lægge vore endelige forestillinger ind i begrebet om Gud og udtrykker det sådedes:
"Hele tilværelsen henviser til en enhed af kraft og fornuft. Denne enhed er Gud (...) Vi ser Guds tanker i hans værker, og skulle ved hjælp af vor viden om disse danne vor forestilling om ham."
Ørsted har stadig meget at sige os i dag. Hans ånd kan føres videre i det kommende museum, præcis ligesom magien lever i Botaniske Have i dag. Med sine væksthuse, varierede landskaber og mylder af planter samlet i livagtige miljøer er en rundtur i haven en rundtur i hele verden. Dertil kommer væksthusenes fine arkitektur og indretning, havens skulpturer, kunstige rislende bække, stenhøje med stemninger fra Alperne eller Provence, rododendronhavens Himalaya-stemning og så videre.
I palmehuset fører en smukt slidt vindeltrappe op i den dampende tropehede, hvor man kan gå rundtur mellem kronerne, mens man mærker regnskovens dufte og hører tunge dråber falde og ramme palmebladene med små smæld.
Alt i palmehuset er udformet venligt med æstetisk nerve og evner for at give publikum oplevelser for alle sanser. Hvor ellers finder man affaldsspande udformet som sommerfuglepupper? Hvor ellers kan man opleve planter så intenst om her? Hvor ellers finder man alle varianter af duftende citrustræer fra appelsin- til sukattræer og de kæmpestore pompelmus med en frodig underskov af bregner og de altid flittigt blomstrende regntræer med store lysviolette blomster?
Et af de mindre væksthuse rummer bassiner med fisk og vandplanter. Og her, i selskab med papyrus og andre delikate sumpplanter, regerer den énårige viktoria-åkande, som hver sommer folder sine kæmpeblade ud. Bladene har stive torne på undersiden, er fyldt med luft og så store, at de med lethed kan bære vægten af et tiårs barn, som forsigtigt anbringes på en skiveformet træplade på det skøre åkandeblad.
Det kommende supermuseum skal være med til at gøre naturhistorien fri af sit snævre, støvede og nørdede image og løfte naturen ind i kulturen. Derfor er der god grund til at glæde sig. Det bliver et topmoderne forsknings- og kulturcenter til glæde for alle, der interesserer sig for verdens vrimmel, viden, religion, historie og den kultur, der gør os så enestående som mennesker.
