Prøv avisen
Tidsskrift

Nyt tidsskrift til museumsverdenen

4 stjerner

”Tings Tale” rummer gode takter, men bidragene skyder i mange retninger

Det er ikke hver dag, et nyt tidsskrift i trykt form opstår. Her et tidsskrift i bogform som fagligt forum for museumsfolk. Først og fremmest på muserne i Øst- og Sydøstjylland.

I sit udstyr er det ambitiøst. Flot layout, tykt papir, gode fotografier; ikke et uprætentiøst værkstedsblad for udveksling eller diskussion af viden, men et nobelt medium for formidling af selve det museale arbejde. Spørgsmålet er, hvem det formidler til?

Museernes arbejdsmark er bred, fra jægerstenalder til verdenskrige, fra arkæologi og antropologi til kunsthistorie og konservering. Det er de meget spredte fagligheder, der trives på museerne, der skal redegøre for deres forskning og metoder over for hinanden. Dermed har tidsskriftet en funktion, nemlig at efterspore en vis enhed i de mange forsknings- og indsamlingsområder, skabe overblik over forskellige metoder, der i den museale verden lever ved siden af hinanden. På den måde er der megen god oplysning at hente i første nummers artikler, skønt der ikke er nogen klar linje. Det kan være tilstræbt.

En kunsthistoriker samarbejder med konservatorer om en restaurering og tolkning af et ordinært maleri af en markedsdag i Horsens fra 1897. Det er en fin øvelse, fordi det viser, hvorledes et maleri uden større kunsthistorisk betydning kan analyseres, som var det et hovedværk. Det tømmes for alle tekniske hemmeligheder i lærredskvalitet, farver, malemåde – og for lokalhistoriske oplysninger. Det er fascinerende, netop fordi det er en så forholdsvist simpel genstand. Den får nyt liv.

Ordinære er de frelsergrave, der er bevaret en del af fra senmiddelalderen, ikke. De har befundet sig i kirkerne og består i træsarkofager med en skulptur af den døde Jesus. En af dem er stadig in situ i Mariager Kirke, men ellers er de blevet museumsstykker. Deres funktion ved man ikke så meget om i detaljen, men de må have været rekvisitter ved påskens gudstjenester eller ved kirkernes Kristi legemsaltre. De mistede deres funktion med reformationen, og en Jesusskulptur fra en sådan blev simpelt hen begravet på en kirkegård i Vendsyssel. Morten Larsen redegør solidt for denne spændende genstandsgruppe.

Mere kompliceret er spørgsmålet om køn i en arkæologisk kontekst, fordi køn både kan være biologisk og socialt. Hvordan kan man tolke gravenes lig? Hvad siger genstandene om kønnets betydning og bestemmelse i fortidens sociale kontekst? Forfatterne peger på en nødvendig varsomhed ved tolkningen af de mange gravfund.

Glud Museum grundlagdes som frilandsmuseum af en amatør, en håndværker, hvilket ikke var så usædvanligt omkring 1900. Det betød, at museets tilgang til bevaring blev en håndsværksmæssig. Hvad var oprindeligt, og hvad var det, man ville vise publikum? Grundlæggeren Søren Knudsen var ikke interesseret i at samle for forskningens skyld, men i at bevare og formidle en forståelse og erfaring af fortiden.

Endelig fortælles historien om den bevaringsværdige bykerne i en særdeles læseværdig artikel af Kristian Buhl Thomsen med Middelfart som eksempel.

Der er tale om spændende læsning, men bidragene skyder i mange retninger, og det er spørgsmålet, om andre end museumsfolk vil anskaffe et tidsskrift, der består af redegørelser for forskningsmetoder anvendt på eksperternes helt egne områder.

Tidsskrift kaldes det nok, men det er snarere en bog i stift bind til op mod et par hundrede kroner, lidt i stil med Carlsbergfondets årsskrift eller Nationalmuseets arbejdsmark, en publikationstype, man nok ser, men som kun de færreste egentlig abonnerer på.

De næste numre vil vise, om man kan holde fokus på genstandene og fralokke dem deres tale.

Det kræver fine metoder, og den øvelse er faktisk fascinerende at følge.8