Når skylden er ubærlig

Min bog kan minde én om, hvor skrøbeligt livet er, siger Christina Englund

Christina Englund. –
Christina Englund. –. Foto: Morten Holtum.

I denne uge udgav forfatteren Christina Englund romanen Dør til et værelse. Hovedpersonen Gitte ligger i sin elskers arme, da hendes mand og fireårige søn kører frontalt sammen med en lastbil. Kun lastbilchaufføren overlever, og Gitte begynder syg af vrede at forfølge den mand, som efter hendes mening har ødelagt hendes liv. Undervejs går hun mere og mere i opløsning og bogen er en fortælling om en retfærdighed, som ikke findes, en skyld, der er ubærlig og en tilgivelse, som synes at være uden for rækkevidde.

Hvorfor har du skrevet Dør til et værelse?

Jeg ville dels udforske den sorg, der gør almindelige mennesker i stand til at begå fuldstændig forfærdelige handlinger, dels ville jeg forsøge at komme helt ind i hovedet på en succesrig karrierekvinde, som oplever at blive nulstillet. Da hendes mand og barn bliver dræbt i en trafikulykke, falder hovedpersonen Gitte så at sige ud af verden og mister alt det, hun før tog for givet. Min bog kan minde én om, hvor skrøbeligt livet er, og den tvinger læseren til at tage stilling til spørgsmål om skyld, skam, ansvar og hævn.

Hvad betyder anmeldelser for dig?

Jeg læser altid anmeldelser og bliver selvfølgelig glad, når de er gode. Jeg er vant til at have mange forskellige læsere undervejs, mens jeg skriver, så jeg er ikke så sart, men selvfølgelig er det langt mere sårbart, når bogen er færdigtrykt og ude ad døren. I bedste fald kan en dårlig anmeldelse virke konstruktiv, ligesom en hvilken som helst anden læsning. Det værste er negative anmeldelser, som enten ikke accepterer selve bogens eller genrens grundpræmis, eller som ikke har ordentligt fat i historien. Tidligere har jeg oplevet en anmelder, der rodede rundt i navnene på personerne. Så er det altså svært at tage kritikken alvorligt.

Hvilke bøger og forfattere læser du selv?

Jeg læser meget og holder af at orientere mig bredt. Både i den klassiske litteratur og i den helt nye. Af udenlandske bøger har jeg senest været rigtig glad for Jonathan Franzens Korrektioner og Per Pettersons Ud og stjæle heste. Men jeg følger også med i, hvad der kommer af ny dansk litteratur, som jeg blandt andet bruger, når jeg underviser. Det gælder både prosa og lyrik. Her har jeg netop læst Naja Marie Aidts Poesibog med stor fornøjelse og noget forsinket Jens Blendstrups uhyggeligt velskrevne Gud taler ud.

washuus@kristeligt-dagblad.dk