Obamas forjættede land lokker – trods den lange vej

De længe ventede erindringer fra Barack Obama føles som en åbenbaring efter Donald Trumps korte tweets, og de sætter nye standarder for den politiske litteratur, mener de danske anmeldere, der dog også udmattes af den næsten 900 sider lange bog

”Et forjættet land” leverer på såvel det anekdotiske plan med masser af stof fra privaten med kone, børn og hund som på det politiske.
”Et forjættet land” leverer på såvel det anekdotiske plan med masser af stof fra privaten med kone, børn og hund som på det politiske.

Han havde egentlig tænkt sig at bruge et år på at skrive en bog på måske 500 sider om sin tid i Det Hvide Hus. Men der gik tre med at skrive de 880 sider, som netop er udkommet i Danmark – og i 25 andre lande – og de er vel at mærke blot det første af to planlagte bind.

Det er Barack Obamas erindringer, det handler om, og selvom han tidligere har udgivet erindringsbogen ”Arven fra min far” (udkommet 1995, på dansk 2008) samt debatbogen ”Mod til at håbe” (udkommet 2006, på dansk 2008), har den tidligere amerikanske præsidents ”Et forjættet land” (oversat af Karsten Nielsen og Anders Juel Michelsen, udkommet på Lindhardt og Ringhof) været ventet med spænding. Og mens første del byder på et tilbageblik på opvæksten og den tidlige politiske karriere, skildrer anden del tiden som præsident frem til henrettelsen af Osama Bin Laden i 2011.

Og har erindringerne så været værd at vente på? Hvis man spørger Christian Jensen, så er svaret et stort og rungende ja. I Politiken bliver det nemlig til seks hjerter ud af seks mulige og en konstatering af, at Barack Obama sætter en helt ny standard for politisk litteratur med sin bog. Den bibringer en tro på demokratiets kraft i en tid, hvor verden har brug for det – og selvom han sine steder optræder som ”den svulstige og følelsesstyrede amerikaner, der kan gøre alle nødvendige handlinger til en Disney-fortælling med strygemusik, våde øjne og bævende stemme”, så fremstår han generelt nuanceret, og Christian Jensen konstaterer, at det kalder på menneskelig respekt, når Barack Obama lader facaden falde, viser sin sårbarhed og blotlægger sine nederlag, når han for eksempel fortæller om den onde mediespiral eller om den uforløste konflikt med den måske lidt modvillige førstedame, Michelle Obama, der løber som en kold understrøm gennem bogen.

Også i Kristeligt Dagblad noterer Michael Bach Henriksen sig, at ”Et forjættet land” er kendetegnet ved det, han beskriver som ”en klædelig selvkritik”, og han giver fem stjerner til første bind af Barack Obamas ”uhyre velskrevne erindringer”, som måske ikke afslører afgørende nyt om hovedpersonen, men som bringer læseren tæt på det land, som han er et produkt af. Men nogle gange er forfatteren lidt vel omstændelig og bogen enkelte steder for lang i spyttet, og så efterlyser han en smule mere temperament:

”Side for side taler han til det bedste i sin omverden, ja, hvis der er noget, som bogen mangler, er det vrede og ubehag over de politiske modstandere, som alle ved gjorde livet surt for præsidenten undervejs.”

”For dem, der føler, at forandringens vinde er blæst så hurtigt hen over USA de senere år, at det har været en hæsblæsende kamp at følge med, vil bogen tjene som en bekræftelse,” skriver Birgitte Borup i Berlingske, hvor hun anbefaler dette ”i lange stræk fremragende, levende monument over den verdenshistorie, vi lige har været en del af”. Men længden er lige ved at tage pusten fra hende, og således fik hun efter 600 sider ”en momentan følelse af at være fanget i en vanvidslabyrint af ord”, men dog ikke værre, end at det bliver til fem stjerner til en bog, der er ”båret af indignation og enorm bekymring over USA’s efterhånden kroniske polarisering og udbredte misinformation, men til tider også stor humor” og en forfatter, der er ”generøs i sin beskrivelse af, hvorfor politik er fantastisk og forfærdeligt på samme tid, og hvor meget ansvar vejer, når det er tungest”.

Og når man igennem fire år har vænnet sig til Donald Trumps korte tweets, så er det en åbenbaring, skriver Ole Nyeng i Weekendavisen, at læse Barack Obamas åbenhjertige, kloge og underfundige betragtninger om livet i Det Hvide Hus. Men at han alligevel blot placerer dem to tredjedele oppe på politiker-erindringernes brede skala, skyldes, at nogle af skildringerne af manøvrerne i magtens maskinrum ganske enkelt bliver for pedantisk omhyggelige, selv for den USA-politik-freak, anmelderen betegner sig selv som.

Det ændrer dog ikke ve

d, at ”Et forjættet land” leverer på såvel det anekdotiske plan med masser af stof fra privaten med kone, børn og hund som på det politiske. Men Ole Nyeng efterlyser, som Michael Bach Henriksen, at den evige Mr. Cool engang imellem lod sig provokere:

”Det ville have været velgørende, hvis Obama i stedet for den polerede version havde givet os et reelt indblik i, hvordan han følte det, når hans meningsmålinger rutsjede ned, på trods af at han lige havde reddet den amerikanske økonomi. Når republikanske modstandere igen og igen blokerede et forslag, der burde være almindelig konsensus om, blot fordi han ikke skulle have politiske sejre i bæltet. Eller når han nok en gang i karikaturtegninger blev afbildet som en negerkonge med en knogle gennem næsen. Lidt mere vrede, lidt mere ild, lidt mindre kølig intellektualiseren.”

Og endelig er der Information, hvor Rune Lykkeberg mener, at konflikten mellem forventninger og realiteter, mellem det, som folk håbede at få fra Barack Obama, og det, som de rent faktisk fik, er et yderst interessant omdrejningspunkt for erindringerne, omend han som sine anmelderkolleger finder ”Et forjættet land” for lang og for rig på ligegyldigheder. ”Men”, konkluderer han, ”når forfatteren Barack Obamas førsteklasses intellekt analyserer præsidenten Barack Obamas andenklasses temperament, er bogen en mesterlig afdækning af magtens psykologi. Og når han udstiller afstanden mellem sine ambitioner og det, han reelt udrettede, er det en suveræn analyse af, hvorfor det amerikanske demokrati var i krise, længe før Donald Trump blev valgt.”

”Bogen i tiden” skriver om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.