Prøv avisen
Museernes bedste billeder

Tal R skaber øjeblikkets poesi fra en tabt tid med "Sex Shop"

Sex Shop, Tal R, 2013, bragt med tilladelse fra ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Der er en nostalgi forbundet med Tal R’s værk ”Sexshop” for Erlend Høyersten, museumsdirektør for ARoS. Det er et af de bedste danske værker i museets samling skabt af en eminent kolorist og en fabelagtig historiefortæller, mener han

Tal R blev min indgangsport til direktørstolen på ARoS, og ”Sexshop” et slags velkommen til Danmark for mig. Værket blev første gang vist på museet i forbindelse med den store Tal R-udstilling for nogle år siden, og hele udstillingen hang på ARoS, da jeg tiltrådte som direktør i 2014. Alle de følelser, der var forbundet med at tiltræde en ny stilling; spændingen, nervøsiteten, tvivlen om, hvorvidt jeg ville slå til, ligger for mig i det billede.

Gå på opdagelse i det interaktive maleri - artiklen fortsætter under grafikken

Det er altid subjektivt at sige, at et bestemt maleri er det bedste, men der hersker ingen tvivl om, at Tal R indtager en helt særlig position som maler i vores tid. Han er en eminent kolorist og en fabelagtig historiefortæller. Med sine værker forvandler han små mærkelige, næsten ubetydelige øjeblikke til historier. Hans måde at arbejde med billedrummet skaber en dybde og et rum bag den malede flade.

Det er klart, at selve motivet også har været udslagsgivende for mit valg. Værket bærer titlen ”Sexshop” og forestiller butiksfacaden på en sexshop. Danmark har været et foregangsland inden for liberalisering af pornografi, men også for en åbenhed omkring begge køns seksualitet og seksuel frigørelse, ikke kun gennem sine sexshops, men også sin brede offentlige debat. Men for mig står værket også som et billede på noget, som engang var. Et København i forandring, måske fra en Istedgade, som er afgået ved døden. Et motiv, der bliver mere og mere eksotisk og mere og mere sjældent i takt med, at de områder, som tidligere ikke var særligt velansete, gennemgår en gentrificering og ændrer karakter, når den kreative klasse rykker ind.

Tal R forholder sig med det her værk til en tydelig, ekspressiv tradition, en større europæisk tradition. Det er klassisk læsning af farve, formen, udtrykket, følelsen, som går tilbage til de unge vilde herhjemme i Danmark og tilsvarende udtryk i Tyskland gennem 1980’erne, men som også går endnu længere tilbage til 1890’erne, til Edvard Munch og de tyske ekspressionister.

Noget af det, jeg synes er allermest påfaldende ved Tal R’s værk, er farvevalget. Den klare pink, det skarpe røde, og den dybe flaskegrønne. Det er en flot farvekombination, som er svær at opnå, men som Tal R præsterer at skabe i dette maleri. Måske vælger jeg netop dette maleri netop nu, fordi vi går ind i en mørk tid, hvor farverne og energien i dette billede har en betydning.

Der er mange linjer i billedet, som bevæger sig både vertikalt, diagonalt og horisontalt. Der står ”sex” tre steder og ”sexshop” to steder, men selvom linjerne og bogstaverne lyser op, bliver de nærmest overdøvet af måden, Tal R har malet værket på. Værket fremstår så frisk i sit farvevalg og så godt malet, at motivet nærmest bliver uvigtigt.

Én ting er, hvad kunstneren har villet med værket, en anden ting er, hvad betragteren ser i billedet. Som betragtere er vi ofte medskabere af et billede. Det, jeg som betragter synes, er særligt smukt ved Tal R’s billede, er øjeblikkets poesi. De små steder, han maler frem i sine værker, som man bevæger sig forbi på gaden uden at registrere eller betragte nærmere. De nærmest ligegyldige motiver, som får betydning, fordi vi bruger tid på at betragte dem i værket. Det vækker minder fra starten af 1990’erne, da min bror og jeg var i Danmark til Roskilde Festival, og vi forvildede os omkring i København i områder, hvor vi aldrig burde have været.

Der er for mig en nostalgi forbundet med billedet, men der er først og fremmest en beundring. Det er et enormt godt malet billede og en måde at sætte farver sammen på, som skaber et dybt og skævt billedrum. Noget, som fremstår smukt, uden at man måske helt kan sætte fingeren på hvorfor. Nogle gange skal kunst være kunst og så bare få lov til at være netop det.