Øjet på pucken under den kolde krig

Nørdet dokumentarfilm om Den Røde Hærs berømte ishockeyhold

Vyacheslav "Slava" Fetisov med instruktøren Gabe Polsky på filmsettet for "Red Army".
Vyacheslav "Slava" Fetisov med instruktøren Gabe Polsky på filmsettet for "Red Army". Foto: Capital Pictures.

At sport og politik hænger sammen, har vi set mange eksempler på gennem det 20. århundrede. I Sovjetunionen syntes man, at der var sammenhæng mellem landets politiske formåen og landets sportslige resultater. En guldmedalje til en sovjetisk sportsudøver skyldtes landets ideologiske overlegenhed. Som generalsekretær Khrusjtjov siger i denne film, så er det kun et spørgsmål om tid, inden kommunismen vil overgå kapitalismen på alle fronter. Det kom jo til at gå noget anderledes.

Men filmen skildrer det legendariske sovjetiske ishockeylandshold, der i 1970'erne spillede noget af det bedste ishockey, verden har set. De spillede med kollektivistisk stil, hvor individet var underlagt holdet og trænerens autoritet. Der var ikke plads til stjernenykker. Det var ikke afgørende, hvem der scorede, men at der blev scoret. Man byggede spillet op som en klassisk ballet inspireret af Bolsjoj-balletten. Der blev hældt mange penge i landsholdet. Man ville have medaljer, og de kom.

Filmen skildrer også bagsiden af medaljen. Det er blandt andet trænerens diktatoriske stil, hvor han bestemmer alt. At besøge en døende far kan ikke lade sig gøre, når der skal trænes. Det er de barske træningsforhold med træningslejr 11 måneder om året, hvor man knap nok ser familien. Det er den politiske styring, hvor det hemmelige politi, KGB, er med på alle ture i udlandet. Ingen må hoppe af. Det er et nederlag for systemet.

Vi følger fem dygtige spillere, der var megastjerner i 1980'erne. En af dem, Slava Fetisov, er i dag sportsminister under Putin. Han var elsket overalt i Sovjet, men han blev ekskluderet fra sporten, da han ikke ville være med i systemets spil.

Efter Sovjetunionens fald kom han til USA, hvor han sammen med de fire andre kom til at spille som profes-sionel i den nordamerikanske NHL-liga. Derefter vendte han og de øvrige hjem til Rusland, hvor de i dag er med til at bygge en ny sportskultur op i Putins Rusland.

Man kan spørge om, hvad instruktøren Gabe Polsky, der er amerikaner med ukrainske rødder, egentlig vil med filmen. Der mangler noget for at gøre den bredere interessant. Der er for lidt fokus på koldkrigens personlige omkostninger og det utålelige i den politiske styring, og man kommer desværre ikke helt ind bag de tidligere sportsstjernes ishockeymasker.

kultur@k.dk