"Og Gud talte inde fra stormen ..."

SE TRAILER Stærk og nærværende fransk-australsk film om at miste og finde ny morgen

Charlotte Gainsbourg spiller rollen som Dawn, der mister sin mand i filmen ""The Tree"". --
Charlotte Gainsbourg spiller rollen som Dawn, der mister sin mand i filmen ""The Tree"". --. Foto: Camera Film.

FIRE UD AF SEKS STJERNER

Filmen "The Tree" foregår i det naturkatastrofeplagede Australien. Vi har i de seneste uger set billeder fra oversvømmelser og cykloners hærgen i det østlige Australien. I denne film er der både den ydre hærgen og den indre orkan.

Familien O'Neill, bestående af mor, far og fire børn, lever deres almindelige liv i deres hus, hvor der foran står et kæmpe figentræ. I åbningsscenen ligger Dawn og Peter, som de voksne hedder, i den fælles hængekøje på verandaen. Aftenen er varm og dejlig. Lykkeligt ægtepar. Pludselig falder hun ud af køjen og spiller "død", men kommer op igen. "Hvor længe bliver du væk?", spørger hun, og han, der kører lastbil, svarer: "Oh, bare et par dage", men det slår ikke til. På vej hjem dør han af et hjertestop.

"Mennesket spår, men Gud rå'r" (råder), hed det i gamle dage – og det er stadig sandt.

Vi følger så Dawns (Charlotte Gainsbourg) sorg og børnenes reaktion. De fire børn er meget forskellige. Den modne otteårige pige Simone finder sin far i træet. Deraf navnet på filmen, der er en filmatisering af romanen "Our father, who art in the tree" – titlen spiller på bønnen Fadervor: Vor fader, du som er i ... ikke himlen, men træet.

Simone taler med sin far, der for hende har taget bolig i træet. Det bliver derfor helligt for hende. Hun betror sig til sin mor, der herefter også bruger træet til at tale med sin afdøde mand.

I månederne efter faderens død falder alt sammen om ørerne på Dawn, hvis navn jo betyder morgengry. Der er ikke meget morgen over deres liv. Sorgen kuer dem. På et tidspunkt spørger en veninde Simone, hvordan det er at leve uden en far. "Man har valget mellem at være ked af det eller glad. Jeg har valgt at være glad!", svarer hun.
Så ved man, hvor ked af det hun er inderst inde. Hun er tit i træet og taler med ham. Træet kommer til at stå som symbol på faderen. Et træ kan være godt og give skygge, men det kan også skygge for nyt liv.

Det gør det her.

Dawn møder den sympatiske blikkenslager George, da hendes toilet bryder sammen. Rødderne fra træet ødelægger kloaksystemet, og pludselig falder en kæmpegren ned og ødelægger hendes soveværelse. Det sker, da hun har været på pub i al ærbarhed med George, hos hvem hun har fået et lille job.

Den døde mand kaster sin skygge og ødelægger det nye. Jesus siger et sted: "Lad de døde begrave de døde." Det giver mening her. Lad de døde være døde og vend dig til de levende! George vil gerne have et liv med Dawn, men hun og især Simone holder fast i den døde, og dermed skygger han.

Filmen ender med en cyklon og et stormvejr, hvori – tror jeg – Gud taler. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på den tekst fra forrige søndag, hvor det lød fra Jobs bog: "da talte Herren til Job inde fra stormen." Det gør den Far, der er i himlen og ikke i træet også her, så det uden at røbe for meget bliver til gry for Dawn.

  • The Tree. Instruktion: Julie Bertucelli. Frankrig/Australien, 2010. Premiere i Grand Teatret København, Øst for Paradis Aarhus, Café Biografen Odense og Biffen Aalborg.