Der er en helt parallel udvikling mellem de amerikanske forskningsudgifter fra 1999 til 2009 og antallet af selvmord ved hængning i samme periode.
Det er en af 15 såkaldte ”suspicious correllations” (”mistænkelige årsagssammenhænge”), som hjemmesiden www.tylervigen.com præsenterer.
Billedet af de to parallelle linjer meldte sig under læsningen af professor Peter Nedergaards nye bog ”Hjemstavnsmanden - et portræt af Kristian Thulesen Dahl”. Forklaring følger.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er bestemt en portrætbog værd. Han er leder af Danmarks næststørste parti og er, som forfatteren skriver, et omvandrende paradoks. Han begyndte sin politiske karriere som liberalist, skattemodstander og i sin ungdom initiativtager til kampagnen ”åbne grænser” i Fremskridtspartiets Ungdom. Og han er endt som en nationalkonservativ tilhænger af øget grænsekontrol. Selv uddannet akademiker, men fortaller for ”den lille mand”.
De paradokser og flere andre har Peter Nedergaard sat sig for at analysere ved ifølge eget udsagn at have læst alt, hvad partiformanden har sagt og skrevet og alle artikler, hvor han er omtalt. Unægtelig noget af en mundfuld og hatten af for den indsats.
I modsætning til andre biografier er denne skrevet udelukkende på baggrund af citater fra aviser og tidsskrifter, hvilket 407 fodnoter skyldigt dokumenterer. Niels Thulesen Dahl, (fætter til den senere partiformand) forfattede i 2009 den i øvrigt glimrende biografi ”Kristian Thulesen Dahl - kronprinsen”, som var baseret på interviews med både åbne og anonyme kilder og med den portrætterede selv.
Peter Nedergaard mener, at det endte i en lidt for beskrivende bog, og at der var brug for mere analyse. Han er derfor dykket ned i historien og har der fundet den røde tråd i Kristian Thulesen Dahls politiske udvikling. Vi skal tilbage til den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau, der levede i 1700-tallet. Bogen udruller kort hans tanker om frihed og almenvilje, hans forkærlighed for bystaten (som Geneve, hvor han selv stammede fra), naturen og ”stedets ånd”, hans patriotisme samt hans kritik af markedet og af tankerne om, at Europas lande kan udgøre et stort fællesskab.
Kapitel for kapitel gennemgås derefter, hvordan Kristian Thulesen Dahl skiftende politiske holdninger faktisk kan hænge sammen, hvis de tolkes i lyset af Rousseau. Man forstår for såvidt straks videnskabsmandens begejstring over en sådan opdagelse. En aha-oplevelse. Som læser sidder man alligevel skeptisk tilbage, og her kommer vi til det indledende billede af mistænkelige årssammenhænge. Peter Nedergaard erkender indledningsvist, at han ikke ved, om Thulesen Dahl overhovedet har læst eller kender Rousseau, for hjemstavnsmanden har slet ikke ville kommentere den nye bog, selvom han fik muligheden for at gøre det. Der kan med andre ord være tale om et fuldstændig tilfældigt sammenfald.
”Og hvad kan vi så lære af det,” som lærer Madsen i Gotha Andersens skikkelse spurgte engang. Ja, hvis der virkelig er en så lige linje mellem filosoffen og politikeren, som Peter Nedergaard mener, måtte man vel kunne forudse hans fremtidige politiske træk og bevægelser. Det tillader i hvert fald denne anmelder sig at tvivle på. Teorien er nok interessant, men ikke overbevisende.
hoffmann@k.dk