Også Paulus var optaget af identitetspørgsmål

For professor i teologi Troels Engberg-Pedersen var det afgørende, at hans bog om Paulus tog fat i aktuelle emner

Også Paulus var optaget af identitetspørgsmål

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

Jeg fik en henvendelse fra Gyldendal og diskuterede med min redaktør, om det skulle være en alment introducerende bog om Paulus, eller om den også skulle tage nogle aktuelle emner op. Vi talte om, at man kunne koncentrere sig om Paulus’ syn på kvinder eller homoseksuelle eller om, hvorvidt der hos Paulus kan findes et slags gennembrud til en universalisme, som der er flere, der har argumenteret for gennem tiden. Som det sidste kunne den også beskæftige sig med den opfattelse, som virker udbredt i den danske bevidsthed, at Paulus var en lidt kedelig moralist. Hvis man slog tre af emnerne sammen – kvinder, homoseksuelle og moralisme – kunne man skrive en introduktion, som også bidrog til at rehabilitere Paulus i den almindelige danske offentlighed. Det var tanken dengang.

På hvilken måde er bogen blevet anderledes end den, som du forestillede dig at skrive?

Jeg blev særligt optaget af, hvorvidt der foreligger et gennembrud til universalisme. Den franske filosof Alain Badiou skrev i 1997 en bog, som netop fejrede Paulus som et gennembrud til universalisme, og dér blev jeg optaget af problemstillingen: Hvad er universalisme, og hvordan kan man inden for en form for universalisme finde plads til det, som vi snakker så meget om nu, nemlig identitetspolitik? Altså til at grupper af mennesker, der føler sig forskellige fra andre mennesker, kan finde plads i én samlet verden. Det gik op for mig, at man kunne samle eksempelvis synet på kvinder og moralisme under begrebet identitet. Jeg læste også den amerikanske samfundsteoretiker Francis Fukuyamas ”Identity” fra 2018 og blev optaget af, hvordan man måske kunne aktualisere Paulus’ forestillinger om forskellige typer af identitet i vores moderne verden, hvor spørgsmålet om identitet og forskellene mellem forskellige grupper af mennesker er blevet så påtrængende. Jeg bruger de første syv kapitler i bogen til at fremlægge den grundlæggende forståelse af verden hos Paulus, og hvad den betyder for forståelsen af identitet hos kvinder, mænd, slaver og herrer og specielt jøder og ikke-jøder. I det sidste kapitel forsøger jeg så at fremlægge Francis Fukuyamas idéer om, hvordan man skal løse det identitetspolitiske problem i dag og så kontrastere det med det, man kan bruge Paulus til i dag, som ifølge mig er endnu bedre end det, man finder hos Fukuyama.

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet?

Francis Fukuyamas ”Identity” og Alain Badious ”Saint Paul: La fondation de l’universalisme”. Og ikke mindst Paulus’ egne breve! De er fantastisk spændende, og de har haft en kolossal betydning for vores kultur. Af samme grund er det absolut nødvendigt og givende at kaste sig over dem igen. Jeg har altid været fascineret af Paulus som person. Han fremtræder i hvert fald utroligt levende i brevene.

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.