Når man skal lave en minestrone-suppe, er der ingen fast opskrift. Man bruger, hvad man har af grøntsager, ost, pasta/ris/nudler og tilsætter helst en god bacon eller lader være. Det vigtigste er, at man smager suppen til, så den bliver fyldig og rund. Hver familie i Italien har sin egen opfattelse af, hvad der er en god minestrone.
Instruktøren af den nye danske film ”Madklubben”, Barbara Topsøe-Rothenborg, har lavet sin minestrone, der godt nok ligner alle de andres, men den har alligevel sin egen smag. Der er egentlig ikke meget nyt i hendes ”det er aldrig for sent”-komedie.
Ingredienserne kender vi. Skuffede mennesker, hvis liv på en eller anden måde er gået i stå, tager på en tur til Italien, og alt løses op, og man begynder på en frisk. Tilsæt lidt god vin og velsmagende krydderier til de friske råvarer, så er den hjemme, og retten kan serveres med nyt livsmod. Det er aldrig for sent til liv med nye retter.
Jeg kom undervejs i filmen til at tænke på andre film med nogle af de samme ingredienser. ”Italiensk for begyndere”, ”Den skaldede frisør” og ”Prinsessen holder fridag”. Det er film, der behager, og som stadig giver et dansk coronaramt efterår et tiltrængt skud gode kalorier. Det samme gør ”Madklubben”.
Handlingen er let. Tre ældre kvinder i 70-årsalderen har kendt hinanden siden studentertiden, hvor de væltede sig ud i tidens trends og deres liv. Nu er de så pludselig blevet 70 år med alle de kendetegn, alderen giver én ganske gratis. Nu står de ved skillevejen efter liv med mænd, børn og hunde.
Marie (Kirsten Olesen) er gift med Henrik (Peter Hesse Overgaard), og de har et firma sammen, hvor hun er bogholder. Hun er tilfreds med sit liv, lige indtil hun opdager, at Henrik har en affære. Det er selveste juleaften, at hun opdager utroskaben.
Hun og Henrik får i julegave af børnene et madkursus i Apulien nede på hælen af den italienske støvle. Han har pludselig ikke rigtig lyst til Italien. Så er den gal! Han vil nemlig hellere hen til veninden, der laver havenisser!
Maries verden styrter sammen, men fortvivl ikke. Venindekavaleriet rykker straks ud. Det er Vanja (Kirsten Lehfeldt) og Berling (Stina Ekblad). De overtager Henriks plads på gastronomirejsen, og så flyver de tre veninder til Apulien, hvor den italienske charmerende kok tager imod.
På kurset deltager der også tre andre danskere. Et yngre par, Mette og Morten (Mia Lyhne og Rasmus Botoft) og anlægsgartneren Jacob (Troels Lyby). Så er det ellers ud i køkkenet og ud i livet.
De tre kvinder er bare så ”velsmagende”. Deres samspil er vittigt, ærligt og kærligt. Da de var unge, sprang de i vandet under kampråbet ”Konumátur”, der er lånt fra en islandsk bedstemor. Det betyder noget i retning af ”Grib dagen”. Det er det, de nu skal lære igen på madkurset. Nu skal der andre boller på suppen.
Der er selvfølgelig amoriner i luften, og Barbara Topsøe-Rothenborg tyvstjæler blandt andet en skøn Vespa-scene fra ”Prinsessen holder fridag” med Gregory Peck og Audrey Hepburn, men tilsætter den dog sit eget krydderi.
Hvis man hænger lidt med flødekanden i disse alvorlige tider, så er her naturlige C-vitaminer.
Læs interview med filmens instruktør på
k.dk/kultur