Prøv avisen

Kunst- og litteraturhistorisk danmarksportræt rammer lige ned i tidens værdidebatter

4 stjerner
Ivan Andersens ”E45” bygger på kunstnerens erindringer fra, da han som barn sad på bagsædet på vej ned gennem Europa til ferier i Italien. – Fotos: Strandberg Publishing.

Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis’ ”Danmarks billeder” leverer et kunst- og litteraturhistorisk danmarksportræt, der strækker sig over godt 200 år. Det er en frugtbar periode med fremtrædende forfattere og billedkunstnere, og bogen formidler både kendte og mindre kendte kunstneriske bearbejdninger

Tidens debatter bærer i høj grad præg af værdipolitiske overvejelser, blandt andet provokeret af indvandringen fra andre kulturer. Man diskuterer ideligt, hvad danskhed egentlig er, ligesom vores lille land i de undertiden heftige debatter opdeles i et ”Udkantsdanmark” og et ”Centrumsdanmark”. Diskussionen om et skævvredet Danmark og om, hvor mange udefrakommende nye borgere vi kan absorbere og integrere, hidser bekymrede og til tider angste sjæle op. Den nye bog, som er en opfølgning af samme forfatteres udgivelse ”Bybilleder” fra 2016, rammer lige ned i denne debat, men nuancerer på skønneste vis begrebet Danmark. Det gør den ved at lægge en masse ”Danmark’er” frem for os i billeder såvel som i ord.

Billederne og teksterne viser tydeligt vores lands transformation fra landbrugsland til højteknologisk samfund med stadig mindre plads til naturen. I bogen bliver Danmark et relativt og flydende begreb, alt efter kunstnerens temperament og samfundssyn. Dog har vi sproget til fælles, og det er ofte i digternes fremstillinger, at danskheden træder tydeligst frem. Hør blot her i Christian Richardts 72 strofer lange digt ”Vort Land” (1889):

”Venner, ser på Danmarks kort/ser så I det aldrig glemmer,/til hver plet har fået stemmer,/thi det fædreland er vort!/Målt med verden er det lille,/derfor ingen plet at spilde!/Målt med hjertet er det stort,/dér er Danmarks saga gjort!”.

Bogens bærende princip er pardansen mellem kunst og litteratur. Her sker der i heldigste fald en krydsbefrugtning af de to kunstarter. Som det eksempelvis fremgår af mødet mellem Michael Kviums ”Dusk Eye II” (2006) og et uddrag af Naja Marie Aidts novelle ”Bulbjerg” fra den af Nordisk Råd-prisbelønnede samling ”Bavian” fra samme år. Her og flere andre steder slår det gnister.

Forfatterne viser måske uden at ville det bevidst, hvordan henholdsvis litteraturen og billedkunsten udvikler sig parallelt, men undertiden også forskudt. Nogle gange halter billedkunsten bag efter avantgardelitteraturen, andre gange forholder det sig omvendt. Eksempelvis er billedkunsten langt foran litteraturen i mellemkrigstiden. Her sprænger førstnævnte kunstart de kendte formverdener og logikker i avantgardebevægelser som futurisme, dadaisme og surrealisme, mens litteraturen fortrinsvis er båret af store eposser og socialt engagement – bortset fra ekspressionister som Harald Landt Momberg, Rudolf Broby-Johansen og Tom Kristensen – der i parentes bemærket ikke er med i bogen.

Forfatterne Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis opererer med fem længere, overordnede kapitler. Titlerne viser de to forfatteres ”greb” om stoffet: 1. Landskabsmaleriets udvikling. 2. Landskabets fortid, romantisk nutid. Skitser af den nationalromantiske geografi. 3. Kunstnerkolonierne. 4. Øen som sted, eksistens og erkendelse. Og endelig 5. Den dæmoniske provins og den problematiske hovedstad.

”Fortællingen” skrider kronologisk frem, selvom der er mange ”parringer” med over 100 års forskydning, som det eksempelvis ses i mødet mellem Peer Hultberg og Martinus Rørbye, Thorkild Bjørnvig og Vilhelm Kyhn, Christen Købke og Halfdan Rasmussen – og ikke at forglemme Peter Seeberg og Johan Rohde. Her synes alene stedet eller byen at begrunde en ”juxtaposition”, som man benævner en sådan parring inden for billedkunsten, det vil sige en sammenstilling af to forskellige størrelser. Udvalget af værker lægger sig i øvrigt pænt i forlængelse af den kulturkanon, som forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen tog initiativ til for at skærpe danskernes bevidsthed om vores lands kulturskatte. Fra litteraturkanonen er samtlige forfattere og digtere med i den nye bog – med undtagelse af Leonora Christina Skov og Klaus Rifbjerg. Fra billedkunstkanonen er der imidlertid kun få gengangere.

Det virker, som om Bente Scavenius tøver lidt med hensyn til næranalyser af de værker, som hun har valgt. Jeg savner eksempelvis en konkret analyse af C.W. Eckersbergs berømte maleri ”Møns Klint. Udsigt til Sommerspiret” fra 1809. Her afviser en kvinde med store fagter tilnærmelserne fra en mand. Mens hans ven – formoder man – sidder på bænken og ser til. Dramaet pågår altså mellem mennesker og ikke i menneskets møde med den dramatiske og sublime klint, som det længere, kunsthistoriske afsnit kredser om. Analyserne virker i det hele taget lidt for generelle og rutineprægede.

Endnu en anke: E45 er ikke en jysk motorvej, men strækker sig derimod fra Gela på Sicilien til Alta i Norge, altså over 5000 kilometer. Den danske strækning udgør altså kun en brøkdel deraf. Derfor indsnævres perspektivet i analysen af Ivan Andersens maleri ”E45” fra 2008, hvor Bente Scavenius læser et stykke Provinsdanmark ind i motivet, selvom det oplagt kan være hentet alle steder i Europa. I virkeligheden bygger motivet på erindringer af samplede indtryk, når kunstneren som barn sad på bagsædet på vej ned gennem Europa til ferier i Italien.

Scavenius er på langt sikrere grund, når det gælder de længere kunsthistoriske afsnit, hvor der er meget at hente både for den indviede læser og for lægmanden – dog intet afgørende nyt.

Bo Tao Michaëlis brillerer til gengæld med koncise, originale og bevidsthedsudvidende næranalyser af litteraturen, båret af et lidenskabeligt og sanseligt sprog. Mange steder – også i de længere afsnit – perspektiverer han dristigt til samtidens virkelighed. Hvor Michaëlis fører pennen, er der ild i sproget, og gnisterne tænder hurtigt et bål i læseren.

Mens jeg er virkelig glad for litteraturudvalget, ikke kun den ældre del, men også den nye og nyere fra Bo Bjørnvig, Jens Smærup Sørensen og Henrik Nordbrandt til Inger Christensen, Kirsten Thorup, Merete Pryds Helle, Lone Hørslev med flere, så er billedkunstudvalget lidt mere forudsigeligt.

Tænk, hvis Bente Scavenius havde foretaget nogle mere vovede valg som Jens Haanings værk ”Danmark”, der nu befinder sig på Statens Museum for Kunst? Og Bo Tao Michaëlis efterfølgende havde kunnet ”parre” det med eksempelvis Yahya Hassans ”Langdigt”? Eller hvad med at parre et af de sorg-muntre sort-hvide fotos af Krass Clement fra serien ”Langs vinden” (1978) med Søren Ulrik Thomsens digt ”I Hvidovre, på novemberdage” fra ”Rystet spejl” (2011)?

Men det er altid nemt at påpege manglerne, og som forfatterne skriver i forordet: ”Enkelte af både de malende og de skrivende vil man savne som læser… Vi undskylder på den savnedes vegne, men sådan er det bare. Nyd alle de andre.”

Og det er der al mulig grund til at gøre, for der er mange skønne møder med kunsten og litteraturen i denne pragtbog, som man bare kan bladre i punktvis eller læse fra a til z i sofaen, på togrejsen gennem Danmark eller under et ophold i den skønne og af mange groft undervurderede danske provins.

Der er mange skønne møder med kunsten og litteraturen i ”Danmarks billeder”. Her er det et maleri af Theodor Philipsen.
Billederne og teksterne i ”Danmarks billeder” viser tydeligt vores lands transformation fra landbrugsland til højteknologisk samfund med stadig mindre plads til naturen. Her er det et maleri af Kehnet Nielsen.
Anmelderen savner, at der i ”Danmarks billeder” kan findes en konkret analyse af C.W. Eckersbergs berømte maleri ”Møns Klint. Udsigt til Sommerspiret” fra 1809.