Oh land: Jeg søger sjælefred gennem bøn, gyserfilm og sangskrivning

Sangerinden Nanna Øland Fabricius - kendt som "Oh Land" er katolik, og tro fylder meget i hendes liv. Læs eller genlæs dette to år gamle portræt i anledning af, at hun i dag, den 2. maj 2015, fylder 30 år

Sanger og sangskriver Nanna Øland Fabricius - bedre kendt som "Oh land" sylder 30 år den 2. maj 2015. Her er hun fotograferet til Northside Festival 2014
Sanger og sangskriver Nanna Øland Fabricius - bedre kendt som "Oh land" sylder 30 år den 2. maj 2015. Her er hun fotograferet til Northside Festival 2014. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Det sker stadig oftere, at sangerinden Nanna Øland Fabricius i stille stunder tager sig selv i at bede til Gud.

"Jeg beder især om styrke," siger hun og tøver et øjeblik.

Som 18-årig måtte hun droppe sin lovende karriere som balletdanser på grund af en rygskade, der stadig plager hende. Nu er hun i stedet succesfuld sanger og sangskriver under kunstnernavnet Oh Land.

"Jeg kunne ikke finde på at bede Gud om at helbrede min ryg. For jeg har ikke lyst til at tænke på Gud som en tryllekunstner. Jeg tror heller ikke, at det er Gud, der sender storme og sygdomme. Jeg tænker mere på Gud som indbegrebet af alt, der er godt, som et nådefuldt sted, hvor man kan hente fred og styrke, når man hverken kan finde den i videnskaben eller fornuften. Og jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg brug for at finde ind i den fred," siger Nanna Øland Fabricius og tilføjer:

LÆS OGSÅ: "Jeg hører syner, når jeg skriver sange"

"Men for mig er tro en meget indadvendt ting. Det er noget, der foregår mellem Gud og mig. Jeg er katolik, men jeg er mere moderne end dogmerne. For eksempel har jeg aldrig fundet et argument i Bibelen, som jeg syntes var stærkt nok til at gå imod vielse af homoseksuelle. Mit kernepublikun er også kreative mennesker med skæve livssyn, der ser en slags åndelig søster i mig," siger Nanna Ø-land Fabricius og slår en piget latter op, inden hun fortæller, at hendes egen familie både er fuld af musikere og præster.

Nanna Øland Fabricius nedstammer fra den grønlandske missionær, forfatter og biskop Otte Fabricius. Hendes far, Bendt Fabricius (ikke at forveksle med Bent Fabricius Bjerre), er komponist og organist, mens hendes mor er operasangeren Bodil Øland. Men når hun nu selv bor i New York og rejser verden rundt for at give koncerter for tusindvis af mennesker hvert sted, er det selvsagt mere praktisk at kalde sig Oh Land end Øland. Men selv herhjemme er Nanna Øland Fabricius dog mere kendt under sit kunstnernavn.

Oh Land har blandt andet skrevet hittet Speak out now, der er kendingsnummeret til TV 2s dramaserie Rita, og i USA har hun blandt andet optrådt i David Lettermans legendariske tv-program for millioner af mennesker verden over. I øjeblikket er hun på en europaturné, der hver aften fører hende et nyt sted hen. Og hver aften bliver den 28-årige sanger stadig overrasket over, hvor mange der kommer til koncerterne og kender hendes sange.

Aftenen før dette interview optrådte hun for eksempel for fulde huse i London, efter at 5000 mennesker var mødt op i Portugal et par dage tidligere, og nu gælder det en hal fuld af fans i Brighton, hvor hun skal synge en time efter, at Kristeligt Dagblad ringer hende op via hendes amerikanske manager. Og det siger jo i sig selv noget om den unge danskers succes, at man virkelig skal ringe via USA for at fange hende i England.

Det er mildt sagt andre forhold, end da hun begyndte at synge som kirkesanger hos sin organistfar, og hun har sunget i mange folkekirker som barn, selvom hun selv er katolik. Men bag hendes succes ligger også en filosofi om at give sig selv helt hen i sang, uanset hvor mange der kommer.

Det var også sådan, hun blev opdaget af sin amerikanske Sony-agent, da hun skulle spille i USA og opdagede, at næsten ingen var mødt op. Men før hun gik på scenen, besluttede hun sig alligevel for, at de få, der var mødt frem, skulle have et brag af en koncert. Det var heldigt. For dengang kunne hun ikke vide, at der blandt de få fremmødte var en mand, der kunne give hende en stor amerikansk pladekontrakt. Og den lille koncert har altså ført til alle de andre med stadig flere fans, der vil høre hendes hits.

I flere tilfælde har hendes sange endda sneget sig ind på de svært tilgængelige amerikanske hitlister. Men selvom Oh Land skriver energifyldt pop, der er skabt til at blive ved med at feste i frontallapperne, længe efter at musikken er slukket, ligger der også eksistentielle dybder i hendes tekster, forklarer hun:

"Alle mine sange er skrevet, når jeg har stået mellem to valg i livet. Det kan være små og store dilemmaer. For jeg skriver nærmest kun sange, når jeg selv står med et svært spørgsmål. Og dér kan musikken jo udtrykke alle slags følelser. På mit seneste album har jeg for eksempel en sang, der handler om at have en idé, som man ikke kan slå ud af hovedet. Det udtrykker jeg ved at skrive om en bokser, der står og banker løs på ens trommehinde," siger Nanna Øland Fabricius, der også lader sig inspirere af gyserfilm, når hun skriver sange:

"Gyserfilm lever jo af at skabe stemninger, især på lydsiden, og det kan jeg sagtens bruge som sangskriver, hvor det også gælder om at skabe så intense stemninger som muligt. Jeg ser faktisk rigtig mange gyserfilm, især psykologiske gyserfilm, som jeg også bruger som en form for konfrontationsterapi. For jeg er ellers lidt af en bangebuks. Jeg er fuld af angst for, at alle mulige forfærdelige ting kan ske. Der kan jeg bede til Gud for at finde fred, men det kan også virke som en sejr, når jeg tør se en uhyggelig film igennem," siger Nanna Øland Fabricius og tilføjer, at det eneste, hun ikke er bange for, er at stå på scenen.

"Dér er jeg sjovt nok aldrig bange. Jeg føler mig stærk på scenen. For når musikken først pumper sammen med adrenalin og endorfiner, er jeg fuldstændig til stede. Normalt er jeg en værre kontrol-freak, men på scenen giver jeg helt slip på mig selv. Det er som et lille stykke kage af livet. Det er helt intenst. Alle følelser bliver forstærket. Det føles faktisk lidt som at elske en anden, selvom jeg godt ved, at det også har meget med kemi i hjernen at gøre, når man står på en scene."

Men hun har aldrig haft sceneskræk. Aldrig, fortæller hun:

"Det ved jeg, at andre kan have. Men jeg lever i det hele taget et liv, der nok virker vendt helt på hovedet for mange mennesker. For mens andre måske drømmer sig ud i verden, forbinder jeg ferie med at få lov til at gå derhjemme og vaske tøj og gøre rent. Men jeg har tænkt over, at lykke handler om at lade være med at drømme sig væk, om at være til stede, hvor man er, uanset om det er på scenen eller ved vasketøjskurven. Det øver jeg mig i. Men det kan godt være en udfordring, når man bor i en bus som musiker."