Der gik ikke mere end fem måneder og én dag, fra Danmark blev befriet, til den første modstandsfilm udkom. ”Den usynlige hær”, som havde premiere den 6. oktober 1945, fortæller historien om modstandsmanden Poul, der med Gestapo i hælene i sidste ende må lade livet. Og siden har den heroiske frihedskæmper, der ofrer alt for at vinde over nazisterne, været i centrum i en lang række danske film om Anden Verdenskrig, som ”De røde enge” (1945), ”Drengene fra Sankt Petri” (1991) og ”Flammen og Citronen” (2008).
Anden Verdenskrig synes at være en uudtømmelig inspirationskilde for danske filminstruktører, og i de kommende måneder kommer der endnu to nye danske film om krigen. Men denne gang er det ikke modstandsmandens historie, der får plads. Der er tale om Ole Bornedals ”Skyggen i mit øje” og Anne-Grethe Bjarup Riis’ ”Hvidstengruppen – De efterladte”.
Begge instruktører kaldte deres Anden Verdenskrig-film for ”antikrigsfilm”, da efterårets danske film blev præsenteret på Cinemateket for nylig.
Filmdramaet ”Skyggen i mit øje”, som får premiere i slutningen af oktober, er fortællingen om fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg i København. Den 21. marts 1945 bombede britiske Royal Air Force Shellhuset, der fungerede som Gestapos hovedkvarter i København, og hvor flere modstandsfolk var fængslet. Det lykkedes at bombardere Shellhuset, men ved en fejl blev også Den Franske Skole bombet, hvor mange børn og voksne mistede livet.
På trods af at hændelsen er den største civile ulykke på dansk jord i nyere tid, har den ikke fået meget opmærksomhed, pointerede filminstruktør Ole Bornedal til filmvisningen.
”Siden 1970’erne har næsten alle danske Anden Verdenskrig-film handlet om modstandsfolk og ikke om ofrene. Jeg ville gerne lave en film om dem, der er fanget i krigen, men ikke har noget med krig at gøre, og det gælder især børn,” sagde han.
Målet var derfor at lave en emotionel film, som ”sætter sig i sjælen”, og uden tydelige helte eller skurke som omdrejningspunkt, sagde han.
Filmen er hovedsageligt fortalt fra et barneperspektiv, nemlig gennem skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole, men også fra nonnerne og de unge indespærrede frihedskæmpere i Shellhuset og de angribende britiske piloter. Blandt skuespillerne er Alex Høgh Andersen, Fanny Bornedal, Danica Curcic og Susse Wold.
Den anden film får premiere i slutningen af december og er efterfølgeren til publikumssuccesen ”Hvidsten Gruppen” fra 2012. Denne gang med undertitlen ”De efterladte”.
Hvor den første film viste, hvordan mændene i den kendte jyske modstandsgruppe Hvidstengruppen kæmpede mod nazisterne, og alle endte med at blive henrettet, er den kommende film baseret på de kvinder, der mistede deres far, bror eller mand. To af kvinderne, Gerda og Tulle Fiil, spillet af Laura Winther Møller og Marie Bach Hansen, bliver udsat for rædsler i et tysk fængsel, og sidstnævnte har efterladt sit etårige barn Gulle hos moderen Gudrun, spillet af Bodil Jørgensen, som kæmper for at få døtrene hjem igen.
”Det er bagsiden af heltehistorien,” sagde instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis til filmvisningen på Cinemateket og understregede, at filmen ikke var ”den svære toer”, da den er skabt fra et andet udgangspunkt end forgængeren.
”Det er kvindernes historie, som er blevet forbigået og ikke har fået en plads i historiebøgerne,” sagde Anne-Grethe Bjarup Riis, der selv ikke kendte til kvindernes skæbne, før manuskriptforfatter Regner Grasten præsenterede hende for historien.
”Vi har grædt hver eneste dag,” sagde hun om arbejdsprocessen med at afdække kvindernes historie.