Prøv avisen
Mit læseliv

Forfatter: Litteratur er både arbejde og frirum

Ole Sønnichsen har skrevet en række biografier om blandt andre Dirch Passer, Johannes Møllehave, Ulf Pilgaard og Benny Andersen. – Foto: Jonas Ahlstrøm

Forfatter Ole Sønnichsen er aktuel med biografien ”One Dollar Man”. Også i hjemmet fylder biografier meget

I den her verden, hvor vi har så travlt og er tilgængelige hele tiden, er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvad litteraturen kan som modpol til travlheden.

Jeg nyder at åbne en fysisk bog. Noget, der kræver, at man rent faktisk sætter sig ned og bliver opslugt. Jeg bruger litteraturen til at give mig selv et frirum. Mens verden omkring mig stormer videre, hopper jeg ind i et andet univers.

Det var Paul Austers forfatterskab, der på mange måder åbnede mit vindue ind til litteraturen. Jeg startede på Aarhus Universitet i 1993 for at læse et bifag i nordisk sprog og litteratur, og på den første dag handlede velkomstforelæsningen om Paul Auster og hans New York-trilogi. På en eller anden måde, var det nok første gang, det for alvor gik op for mig, at litteratur kunne have flere lag og mange betydninger. Jeg havde læst meget som barn og ung, men det var i det her møde, litteraturen faldt på plads for mig.

Den seneste skønlitterære bog, jeg er blevet færdig med at læse, er Anna Elisabeth Jessens ”Om hundrede år”. Det er en ny sønderjysk slægtsroman, som er banket ind på bestsellerlisterne. Den læste jeg i min vinterferie.

Jeg er selv født og opvokset i Sønderjylland og kender til det særlige grænseland og de to verdenskriges påvirkning, Genforeningen og de danske og tyske mindretal, som sætter præg på landsdelen. Og det har forfatteren skrevet en helt fremragende historisk roman om. Men jeg læser meget forskelligt. Jeg læser mange biografier, og det er også biografierne, jeg primært arbejder med at udgive. Jeg er for nylig blevet færdig med at læse Michelle Obamas biografi, som var helt fantastisk. Jeg synes, at hun med sin fortælling giver et anderledes blik ind i den sorte kultur i Amerika, især i den del af biografien, der skildrer hendes barndom og de raceproblemer, der var og stadig er i USA i dag.

Jeg læser også en del sportsbiografier. I den kategori er det Andre Agassis ”Open”, der står lysende klart, som den absolut bedste. Også selvom den er 10 år gammel. Nogle gange kan jeg godt mærke, at jeg både er professionel læser og lystlæser. Lystlæsningen må jeg huske mig selv på en gang imellem, for jeg holder af at læse bredt. Jeg synes ikke, der er noget, jeg decideret afviser at ville læse, men jeg kan mærke, at jeg ofte griber til historiske værker, biografier og krimier.

Derhjemme har vi fået bygget en fem meter høj bogreol særligt til vores hus som en hilsen til at elske og beskæf-tige sig med bøger. Jeg kan slet ikke forestille mig at have en stue uden bøger, selvom jeg tror, at min kone nogle gange kan synes, jeg slæber lidt for mange med hjem. Men hun er heldigvis også glad for at læse.