»Ding! Sådan. Ligesom en kniv mod et glas«. Pludselig, en aften i en taxa på Manhattan forstår Charles Morton Luger, at han bærer på en jødisk sjæl. »Jøde, her bagi«, meddeler han taxa-chaufføren. Efter at have været jøde i en halv time føler han, at han også må efterleve det og opsøger en rabbiner. Hans kone gennem 38 år er ikke begejstret. Hun havde ventet en midtvejskrise, men ikke dette, at han finder en Gud, der ikke er »vores« Gud og tilmed en Gud, som hader ost. Som mægler indkalder de deres psykiater, Charles har rabbineren med som bisidder, og denne har ikke meget tilovers for psykiateren, som han hånligt betragter som en ateistisk præst, uden nogen at stå til ansvar for, en højtuddannet anarkist. Konen gør Charles det klart, at hun kan være ude af hans liv lige så hurtigt, som Gud kom ind i det. Charles ønsker at blive elsket af hende som forandret.
Det ligner en scene fra en Woody Allen-film, men det er sagens stilling i en af novellerne i Nathan Englanders samling »Til lindring af utålelige drifter«, der netop er udkommet på dansk. Nathan Englander (f. 1970) er opvokset i et ortodokst jødisk miljø i New York, men bor nu i Israel.
Den så pludseligt omvendte Charles kunne måske godt være hovedpersonen i en Woody Allen-film, men i Englanders novellesamling er han kommet i et interessant selskab med en række fortællinger, der har jødisk liv og tro som et fællestema, men i øvrigt spænder vidt i tid og rum.
Vi begynder i Sovjet under Stalintiden og slutter i det moderne Jerusalem, ramt af terror. Lige midt i møder vi Charles Luger, som ikke kan klare at leve i to verdener.
I indledningsnovellen, »Den syvogtyvende mand«, er 27 jiddische forfattere spærret inde, før de bliver henrettet for statsundergravende virksomhed. Pinsjas Pelovits har ikke skrevet en linie og synes, han er kommet med i selskabet ved en fejl. Mens han venter og de andre snakker, digter han en historie, som han når at recitere for de tilstedeværende, inden han skydes. Det sidste, han hører, er en mægtig forfatters anerkendende ord om, at han er en stor forfatter. Det er en fortælling i lige linje med traditionen fra store jødiske forfattere som Isaac Bashevis Singer eller Malamud. Tonen er melankolsk hos Englander, men her er ingen nostalgi, han er ankommet til den moderne verden.
Slutnovellen rummer øjensynligt selvbiografiske træk. Her er Natan i Jerusalem, hvor hver en cafe har sin egen historie af advarsler om terror, her rækker hans børnelærdom om byen med glorien ikke langt: »Jeg kan guide dig gennem dalen hvor David slog Goliath, recitere udenad de kærlighedssange som hans søn, Salomon, skrev. Der har været tretten belejringer og tyve undergange. Og jeg kan føre dig gennem gyderne i den Gamle By og fortælle dig om hver og en. Dette er min viden. Støvet bogviden. Jeg troede jeg havde lært alt om Jerusalem, kun for at opdage at min information var meget, meget gammel«.
Nathan Englanders novellesamling er usædvanlig, noget særligt, et særtilfælde. Men forhåbentlig har han flere historier om mennesker, om jøder af tradition og sjæl holdt i spænd af Moskva og Manhattan, af det gamle og det ny Jerusalem.
Nathan Englander: Til lindring af utålelige drifter. Oversat af Bo C. Plantin. 205 sider. 249 kr. Borgen.