Prøv avisen

Guldager tegner et nuanceret psykologisk portræt af et menneskes kamp for at finde mening i livet

5 stjerner
”Bjørnen” er en humoristisk roman. Det er en velskrevet og letflydende fortælling med eksistentiel tyngde. En lille lysende bog af en stor forfatter. Foto: Leif Tuxen

Katrine Marie Guldagers ”Bjørnen” er en lille, lysende roman fra en stor forfatter, der vellykket portrætterer et menneskes kamp for at finde mening i livet

Vibeke, som hovedpersonen i Katrine Marie Guldagers nye roman hedder, er ikke ung længere. Hun er træt af det hele. Hendes mand, Bent, forstår ikke hendes behov og opfører sig i øvrigt tåbeligt. Og deres unge datter, Laura, er hård og distanceret over for hende og netop flyttet hjemmefra. Helt galt går det, da Vibeke, der er en dygtig gymnasielærer, bliver kaldt ind på rektors kontor til en svær samtale. Der er angiveligt problemer med hende. Men Vibeke giver ikke efter. Hun er i eget selvbillede en af ”den frie tankes forsvarere”. Derfor blæser hun på almindelige høflighedsnormer og taler råt for usødet til sin chef. Kort efter bliver hun fyret.

Fyresedlen bliver begyndelsen på en lang erkendelsesrejse. Uden at sige et ord til sin mand eller datter kører Vibeke alene af sted til deres sommerhus i Värmland. Det er vinter og koldt; og på tredjedagen bliver området ramt af en kraftig snestorm. Vibeke sner inde, elforsyningen går ned og dermed også mobilen. Hun er totalt afskåret fra omverdenen. Det er ikke nogen let situation. For Vibeke er et menneske, der ”virkelig ikke egner” sig ”til at overleve i en svensk skov”. Slet ikke når kulden er hård og madrationerne få.

Her viser Katrine Marie Guldager sin styrke som forfatter. For efterhånden som situationen bliver mere og mere desperat for Vibeke, vokser også hendes evne til selverkendelse. Hun reflekterer i dybden over sit liv, og det er perspektivrig læsning.

Et afgørende sted i romanen falder ordene ”om lidt er det hele forbi”. Det er et kernecitat, når man gerne vil forstå Vibeke. For da Laura flytter hjemmefra, må Vibeke erkende, at hun er kommet til et sted i livet, hvor det ikke længere går opad mod nye højder, men nedad. Hun er bange for at skulle give slip på livet. Hun er angst for at dø.

Guldager tegner et nuanceret psykologisk portræt af et menneskes kamp for at finde mening i sit liv. Vibeke søger intenst efter oplevelser, erindringer eller erkendelser, som kan give hende mod på tilværelsen igen.

Undervejs i den proces går det op for Vibeke, at hun er en besværlig person. Hun er med sine egne ord ”ikke ligefrem den rummelige type”. Det fine er nu, at Guldager gradvist giver os et mere nuanceret indblik i Vibekes vandring gennem livet og dermed også en forståelse for hendes kantede adfærd. Et sted i fortællingen karakteriser hun forholdet til sin afdøde mor som ”et stort sår. Det tog vel ti år. Det blev ved med at springe op, det lort. Forbandende lortesår”. Smerten skrives frem i metaforerne. Det gør nærmest ondt at læse. De barske omstændigheder i de kolde snedækkede svenske skove når et dramatisk højdepunkt, da Vibeke konfronteres med en stor brun bjørn. Det møde er som resten af hendes ufrivillige udflugt i vildmarken et tilbud til hendes personlighed om at udvikle sig, tænke i nye baner og handle derefter. Læseren kan passende gøre det samme.

”Bjørnen” er en humoristisk roman. Det er en velskrevet og letflydende fortælling med eksistentiel tyngde. En lille lysende bog af en stor forfatter.

Læs interview med forfatteren på