Om Luther, markedsøkonomi og biskop Martensen

Kærgård påpeger, at Luthers syn på markedskræfterne mere er i slægt med nutidens katolikker end med nutidens lutheranere, idet Luther havde et misliebigt forhold til rentetagning, skriver Kristian Østergaard

Kærgård påpeger, at Luthers syn på markedskræfterne mere er i slægt med nutidens katolikker end med nutidens lutheranere, idet Luther havde et misliebigt forhold til rentetagning, men denne modvilje afficerede ikke lutheranere i almindelighed, skriver Kristian Østergaard. Foto: Thomas Lekfeldt

Niels Kærgård er professor i jordbrugsøkonomi, og emnet for hans lille bog er ifølge undertitlen forholdet mellem Reformationen og økonomien.

Tidligt i bogen meddeler Kærgård imidlertid, at den danske reformation i 1536 havde beskeden betydning for økonomien. Til gengæld var regeringsskiftet i 1784 afgørende, pointerer Kærgård. Dermed forudsætter forfatteren, at læseren er bekendt med den paladsrevolution, der fandt sted den 14. april 1784, hvor kronprins Frederik satte de gamle politikere fra bestillingen og indledte landboreformerne. Men hvor mange læsere har lige årstallet 1784 præsent?

Kærgård påpeger, at Luthers syn på markedskræfterne mere er i slægt med nutidens katolikker end med nutidens lutheranere, idet Luther havde et misliebigt forhold til rentetagning, men denne modvilje afficerede ikke lutheranere i almindelighed. Derimod har Luther lod og del i den målrettede og abnormt morakkende flid, som kom til at præge protestantismens tankesæt.

Men afsnittet om dette emne munder ud i en vag og tvetydig konklusion. Ifølge Kærgårds kilder er gevinsten for 20 procent af a-kassens medlemmer under 500 kroner for at gå på arbejde: ”Så folk arbejder faktisk, selvom det strengt taget ikke kan betale sig økonomisk. Om det så er luthersk arbejdsmoral, eller fordi de synes, det er sjovt at gå på arbejde, kan man ikke vide”.

Nej, men det er da et motiv, der kalder på udlægning, og Kærgård kunne over for læseren røbe, hvad han selv mener derom.

Den politiske tolkning af lutherdommen er reelt det bærende tema i bogen, og centralt i bogen står Sjællands biskop H.L. Martensen, der med sit kristeligt-socialistiske engagement langtfra var enig med den liberalt anlagt biskop D.G. Monrad, som havde hjemme i Maribo. Kærgård følger fornemt sporet fra biskop Martensen, der bestred, at man skulle affinde sig med forholdene, når de faktisk kunne vendes til det bedre, og frem til den danske velfærdsstats arkitekt, socialdemokraten K.K. Steincke. Socialminister Steincke var som biskop Martensen bekendende kristen: ”Jeg har altid holdt fast i mit fadervor, og det regner jeg med at blive ved med”.

Der er stor flyvehøjde i bogen på disse sider, og det fremgår da også parentetisk, at Kærgård har et selvstændigt manuskript klar om modsætningsforholdet mellem Martensen og Monrad.

Kærgård holder sig til gengæld ganske nær jorden i spørgsmålet om, hvad Reformationen har betydet for Danmark socialt og økonomisk. Forfatteren nævner en række toneangivende lutheranere, ”Men de har trukket i vidt forskellige retninger, så det er meget svært at se, hvilken forskel det ville have gjort for Danmark af 2017, hvis Luther som ung munk var blevet ramt af lynet og aldrig var kommet i gang med reformationen.”

Ja, sådan skriver Niels Kærgård faktisk. Og det er da et sært mumlebetonet ræsonnement, der ikke gør os klogere på, hvorfor vi er blevet rige og lykkelige, som titlen på bogen ellers lover svar på.

kultur@k.dk