Det er tidligt på formiddagen. Som på de fleste dage denne sommer brager solen allerede løs og sender temperaturen langt op over de 20 grader. På badeanstalten Den Permanente ved Aarhus er livredderne trukket i deres gule T-shirts, og de første badegæster er ved at brede deres tæpper og håndklæder ud på sandet. Hos børnefamilierne bliver der pustet badedyr op, og et par veninder deler indholdet af en hvid bagerpose og en fælles termokande, mens de udveksler erfaringer med solcreme.
En håndfuld af strandens gæster har placeret sig alene på et tæppe med et par meter eller tre imellem sig. De enten læser eller lytter. En af dem er 44-årige Dorrit Andersen. Hun ligger på maven med en opslået, lyserød bog foran sig. ”Sådan får du en kæreste”, står der på omslaget.
”Jeg hørte et foredrag med forfatteren i foråret og købte bogen, fordi jeg hidtil ikke rigtigt har haft held med det med kærester. Nu har jeg ferie og dermed tid til at læse den. I hverdagen er fjernsynet tit den nemme løsning, når jeg skal slappe af efter arbejde. I ferietiden er det nemmere at give sig selv rum til at læse. Når jeg ligger her en formiddag på stranden, så er det min tid,” siger Dorrit Andersen, der holder sin ferie i hjembyen Aarhus.
43-årige Lars Bach har det på samme måde.
”Jeg læser nærmest kun, når jeg har ferie. Til daglig ender jeg næsten altid i tv-fælden. Det er dumt, for jeg kan virkelig godt lide at læse. Det føles afstressende,” siger han. Med sig på stranden har han ”Giganternes Fald” af Ken Follett. Det er første del af en trilogi, og Lars Bach, der til daglig arbejder som tømrer, har også planer om at læse de to andre.
”Jeg er ikke den hurtigste læser, men jeg håber også at få tygget mig igennem toeren denne sommer. For mig er det den perfekte bogserie. Den har lige den blanding af krig, spænding og verdensomspændende historie, som jeg godt kan lide. Og så er der mange forskellige personer at forholde sig til. Jeg er ikke til det der med at følge et enkelt menneske igennem en sorgproces eller sådan noget,” siger Lars Bach.
Når han læser på stranden, hænger det sammen med, at han samtidig kan nyde solen og lyden af hav.
”Det passer lige med, at jeg kan ligge her om formiddagen og så tage hjem og se Tour de France om eftermiddagen,” griner han.
Lidt længere henne ad stranden bliver der også læst Ken Follett. Line Lyngbak på 20 år ligger på maven med et krøllet eksemplarer af den engelsksprogede version af ”Uendelige verden”. Romanen har taget rejsen fra Peru til Danmark i Line Lyngbaks rygsæk, og her på stranden i Aarhus mangler hun nu kun nogle få kapitler af det 1500-siders store værk.
”Det var lidt tilfældigt, at det blev den, men efter at have rejst rundt i Peru i to måneder havde jeg ikke mere læsestof og faldt så over denne bog i en boghandel,” siger hun og bladrer lidt i de lasede sider.
”Jeg kan generelt godt lide at læse, men jeg får læst langt mere, når jeg holder ferie end til hverdag. Det er simpelthen en større fornøjelse at gå i gang med en tyk bog, når man ved, at der ligger masser af tid foran én,” siger Line Lyngbak.
Hver sommer melder avisernes kultursider ind med forslag til såkaldt sommerlæsning. Og denne form for sæsonbetinget læsning er da i høj grad også et fænomen, der præger den danske feriekultur, lyder det fra litteratursociolog Niels Dichov Lund, lektor ved institut for informationsstudier på Københavns Universitet. For om sommeren har vi mere tid til fordybelse, og ferien bliver derfor en ophobning af hverdagens udsatte gøremål. Det gælder i særdeleshed de bøger, som har stået urørt på hylden hele året.
”Det repræsenterer noget halvdårlig samvittighed, hvor det, som vi ikke når til daglig, bliver udskudt og sat fokus på i ferien. Lidt ligesom når vi endelig får taget os sammen til at vaske gardiner eller luge ukrudt,” siger han.
Men der er også nogle mentalhistoriske årsager til, at vi læser om sommeren.
”Sommerlæsning er et udtryk for nostalgi. Det er en måde at genoplive barndommen, hvor man lå i en køjeseng og læste, når det var regnvejr, eller havde sin skønlitterære fritidslæsning med på ferie. Og det er også forestillingen om, at boglæsningen er et reservoir i forhold til vores tiltagende skærmforbrug i hverdagen. Ferien er for mange i øvrigt en mulighed for at komme tilbage til den mere primitive livsstil, hvor man har bare ben, få genstande med sig, spiller spil eller sover i telt. Og her passer bogen som regressivt og nostalgisk element særdeles godt ind,” siger Niels Dichov Lund.
En rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget til nogle af landets biblioteker, viser, at vi låner markant flere bøger om sommeren sammenlignet med resten af året. På Viborg Bibliotekerne er udlånet for eksempel cirka 20 procent højere for de to første uger af juli end gennemsnittet af årets første seks måneder, mens den procentvise stigning i samme periode på Odsherred Bibliotek, som ligger i et velbesøgt sommerhusområde, er 37 procent. Bibliotekernes reservationshylder og afleveringsvogne viser også, at det i høj grad er skønlitteratur for børn og voksne samt rejselitteratur, der trækker de mange udlån hjem – til forskel fra de andre måneder, hvor der også lånes meget faglitteratur. 25-årige Anna Udby Mortensdatter er en af mange, der læser skønlitteratur, alt imens hun ligger alene og indsnuser sommerens hede luft og lytter til bølgernes rytme. Bogen, hun er i gang med, er novellesamlingen ”Velsignelser” af Caroline Albertine Minor. Den er en gave fra en veninde, og hun nyder den.
”Skønlitteratur er for mig et afbræk fra at bruge hovedet, det er en oplevelse, mere end det er en opgave, og er forbundet med at have god tid,” siger hun, der er universitetsstuderende og i hverdagen kun læser faglitteratur.
Stadig flere danskere vælger også at lytte til litterære tekster frem for at læse dem i en fysisk bog. Nye tal fra bogstreamingtjenesten Mofibo viser, at også det især foregår, når det er sommer og ferietid. Alene den første uge af juli streamede abonnenterne omkring 53.000 lyd- og e-bøger. Det er 36 procent flere end i samme uge sidste år.
En af lytterne er 58-årige Jan Madsen. Han abonnerer via sin smartphone, og i den forløbne uge har han tilbragt mindst to daglige timer under et par skyggefulde fyrretræer på Samsø med en fortællerstemme i ørerne, der oplæser Stefan Zweigs ”Verden af i går”. Mere end 14 timer tager det at gennemlytte den store erindringsfortælling, der udkom posthumt i 1942. Zweig, der var østriger og jøde, begik, sammen med sin hustru, selvmord i fortvivlelse over udsigterne for Europa efter Hitlers fremmarch.
”Bogen giver en dyb indsigt i Europas historie og det, som Zweig kalder sine tre liv: tiden før Første Verdenskrig, mellemkrigsårene og tiden efter Hitlers magtovertagelse. Det er en form for værk, som jeg bedst kan rumme, når jeg holder ferie. Der er tid til lytning og til pauser, hvor jeg kan reflektere over teksten. Det er for mig en ideel måde at indtage litteratur på,” siger Jan Madsen.
Om lytteformen tilføjer han:
”Fordelen ved at lytte frem for at læse er, at man kan have sine hænder fri, og man kan vælge at sidde med lukkede øjne eller lægge sig i et mørkt rum. Desuden synes jeg, at jeg får en mere intens oplevelse af bogen. Vel at mærke hvis det er en god oplæserstemme.”