Om at turde stole på lyset

Finurlige og nærværende klummer fra den svenske præst og forfatter Tomas Sjödin

Om at turde stole på lyset

Tomas Sjödin sagde engang i et interview, at det er vigtigt at drømme og at kunne grine også midt i det sorgfulde. Hos ham hænger de egenskaber og kristentroen sammen. Ja, de egenskaber kommer fra troen.

Nu kunne man sagtens tænke, at det er så let at sige, at man skal huske at grine midt i det sørgelige, men Tomas Sjödin taler med livserfaring. Han har mistet to sønner, der begge led af en arvelig sygdom, der også gjorde drengenes korte liv svært. Gradvist blev de dårligere og dårligere. De døde begge i teenagealderen. Den tredje søn har heldigvis ikke sygdommen og lever.

Der hang således i mange år tunge skyer over familielivet. Da drengene døde, og tilværelsen på en måde blev mere enkel, forsvandt skyerne ikke. Mørket lurer hele tiden. Dér er det nødvendigt, at noget kan stå op mod det. Tomas Sjödin har øje for lyset.

Han har sin rod i Pinsebevægelsen og været præst der i over 30 år. Han er desuden forfatter og i mange år klummeskriver ved Göteborgsposten. Han har tidligere i en klumme her i avisen fortalt, at han samlede på udsagn om det, der bryder mørkets magt.

Han havde siddet og hørt radio i slutningen af november, hvor en ung mor i Stockholm siger, at hun her i novembers mørke pludselig havde hørt en solsort synge, hvad den jo ikke plejer at gøre. Det var som et tegn, sagde hun, en forårssang midt i mørket. ”Jeg samler på den slags observationer. Af dem bygger jeg en bank med alt, som kan hjælpe os til ikke at blive mistrøstige, når der synes at være mere mørke end lys om os,” siger han.

Det er en typisk Tomas Sjödin! Han taler ud af hverdagens erfaring om lyset og troen.

Det folder han ud i bogen ”Lita på att det ljusnar” (Stol på at det lysner). Det er en samling af 71 kronikker, som han kalder sine klummer. De er alle skrevet inden for det sidste årti i Göteborgsposten. De har en ærlighed og redelighed i sig, der er velgørende. Her er ingen klistrende forkyndelse, men kristentroen ligger lige nedenunder og tolker menneskelivet, når det er svært. I forordet skriver han, at han har et motto for alt det, han skriver. Han ”vil tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en smule håb”.

Det lykkes for det meste godt. Når man skriver 71 klummer, kan de ikke alle være lige gode, men han holder et flot niveau.

Den mest læste klumme er den, bogen er opkaldt efter. Den handler om at stole på, at lyset kommer. Han havde på en arbejdsplads et toilet, hvor der var automatisk lystænding. Han havde udsigt til toilettet og kunne se, at brugerne ofte, når de gik ind, ledte efter lyskontakten, men der var jo ingen, hvorefter de så gik ud for at se, om den sad udenfor, hvilket den jo heller ikke gjorde. Da var det, at Tomas Sjödin råbte: ”Gå bare ind, lyset kommer lige om lidt”. Så gik folk ind, og lidt efter tændtes lyset. Vi må have tillid til lyset. Det er det, kristendommen handler om. Man kan gå ind i mørket og stole på, at det lysner.

Det vil være rart med en dansk oversættelse, for der er mange fine observationer, som vi alle kan trække på, når livet bliver lidt ”tråkig”, som de siger derovre (trist, besværligt). Da minder Tomas Sjödin os om lyset.

I ”Læst udefra” omtaler vi hver lørdag ikke-oversatte bøger, der handler om tro og værdidebat.

Tomas Sjödin: Lita på, att det ljusnar. 208 sider. Libris Förlag.