Thomas Kristensen er født og opvokset i landsbyen Hemmet ikke langt fra Ringkøbing Fjord. Og i denne udkant af riget, hvor også hans slægt i generationer har hørt hjemme, har han selv i en årrække boet og arbejdet som sognepræst.
Thomas Kristensen kender egnen som sin egen bukselomme og ikke nok med det: Han elsker den også. Denne kærlighed giver sig udslag blandt andet i de mange herlige og opfindsomme navne, han har for netop denne oversete, for ikke at sige uglesete, egn - som oftest benævnt Udkantsdanmark.
For Thomas Kristensen taler ikke blot om Vandkantsdanmark, Vindkraftsdanmark og Bærekraftsdanmark. Han taler også - og med en særlig kærlighed - om Ravkantsdanmark, for det er her i den, hans hele livsverden har sin rod. Han er ikke blot en dedikeret evangelieforkynder, han er i mindst lige så høj grad en dedikeret ravfinder.
Som passioneret ravsamler gennem mere end 20 år har Kristensen dyrket denne lidenskab for det danske guld, eller som han hellere selv vil udtrykke det: de danske perler. Det meget fine rav, der skylles op på de danske strande, er med rette elsket af mange. Hvem har ikke med glædesfyldt højtidelighed holdt et stykke rav i hånden og følt historiens vingesus ved mødet med disse ældgamle forstenede harpiksklumper?
Men det særlige og interessante ved Thomas Kristensens lidenskab for ravet er, at han ikke interesserer sig særlig for det unikke materiale og dets sælsomme historie, som han da heller ikke fortæller noget om, men derimod alene for jagten på ravet.
Thomas Kristensen fortæller om en dag på ravjagt ved Ringkøbing Fjord. Han fortæller med smittende begejstring om glæden ved at vandre i al slags vejr, undertiden i iskoldt vand, udstyret med hakke og kese på jagt efter de gyldne klumper. Og selvom man fornemmer, at der er en ikke ubetydelig konkurrence mellem ravsamlere indbyrdes, deler Thomas Kristensen gavmildt ud af sin viden og sine samlerfiduser, hvis man skulle få lyst til at gøre ham kunsten efter.
Forfatteren gør sig mange tanker både om det himmelske og det jordiske, mens han vandrer i strandkanten og ”tillader sig at være i stedet for at gøre”, som han selv udtrykker det. Kristensen vil ikke blot formidle sit syn på naturen, hvorved han i øvrigt røber, at han ikke er noget decideret naturmenneske. Han vil helst færdes i natur, der er påvirket af kultur, og han vil først og fremmest gerne have læseren til at glæde sig over Guds skaberværk og reflektere over Guds ord, sådan som ravjagterne har givet ham selv anledning til.
Derfor er hele hans fortælling om glæden ved jagten på ravet da også vævet ind i fortællingen fra Matthæusevangeliet om, at ”Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter kostbare perler”.
Som det fremgår af titlen, så ønsker han først og fremmest at henlede sine læsere på ”det store i det små”, og det slipper han ganske godt afsted med. En stilfærdig, troværdig fortælling er der kommet ud af det, illustreret med fotos taget af forfatteren selv.
kultur@k.dk