Prøv avisen

Omdiskuteret museumsskat på vej tilbage til Afrika: ”Det er en rigtig god begyndelse”

Storbritannien har netop lovet det Etiopien, at man vil levere den kristne kejser Tewodros den Andens fletning tilbage. Her ses et vægmaleri af kejseren. Foto: Andrew Heavens/Ritzau Scanpix

Stadig flere afrikanske lande ønsker nationale klenodier tilbage, som europæerne tog med sig fra kontinentet i kolonitiden. Et britisk museum har netop givet Etiopien medhold i sag om omdiskuteret kejserlig fletning

Det lysner for afrikanske lande, når det gælder deres tiltagende bestræbelser på at få nogle af de kulturskatte tilbage, som europæerne tog med til Europa i kolonitiden.

I hvert fald når det gælder en 150 år gammel kejserlig fletning fra Etiopien. Storbritannien har netop lovet det østafrikanske land, at man vil levere fletningen tilbage.

Det er en beslutning, som den etiopiske ambassadør i Storbritannien, Fesseha Shawel Gebre, lovpriser i høje toner:

”Eftersom hårlokken repræsenterer de jordiske res-ter af en af landets mest ærede og afholdte ledere, forventes der jublende eufori i offentligheden, når den bliver returneret til sit rette hjem,” siger han ifølge en pressemeddelelse fra den etiopiske ambassade.

Hårlokken har været omdrejningspunktet i en lang kontroversiel debat om, hvorvidt Etiopien eller Storbritannien har mest ret til det historiske klenodie.

Fletningen kom oprindelig i briternes besiddelse i 1868 i forbindelse med et slag mellem britiske soldater og etiopierne under anførelse af den kristne kejser Tewodros den Anden (1818-1868). Kejseren skød sig selv, da han så, at han ikke kunne vinde slaget.

Efterfølgende fik briterne frit lejde til at plyndre kejserens ødelagte fort, og i det enorme bytte var den afskårne fletning fra kejserens hoved.

I årtier har fletningen været udstillet på The National Army Museum i London.

Museet nægtede først at udlevere hårlokken med den begrundelse, at lokken var af afgørende betydning i museets udstilling. Siden hældede briterne til at ”langtidsudlåne” fletningen til Etiopien. Dén løsning var etopierne dog langtfra tilfredse med.

Først nu har museet givet endegyldigt afkald på fletningen.

Debatten om kejserens hår er en af flere igangværende diskussioner mellem afrikanske og europæiske lande om, hvem der har mest ret til at opbevare og udstille de gamle afrikanske kulturskatte.

Tyske, franske og britiske museer har i de senere år fået lignende forespørgsler fra Egypten, Nigeria, Benin, Tanzania og Ghana.

Sidste år fastslog en rapport bestilt af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig bør tilbagelevere den del af landets cirka 90.000 kulturgenstande fra Afrika syd for Sahara, som i sin tid blev fjernet ”uden accept”. Hvis de afrikanske lande vel at mærke ønsker at få genstandene tilbage, lyder det i rapporten.

Eksperter anslår, at mellem 90 og 95 procent af de afrikanske kulturskatte i øjeblikket befinder sig uden for Afrika.

Så snart Frankrig begynder at levere nogen af genstandene tilbage, vil presset vokse på de resterende tidligere kolonimagter, vurderer internationale iagttagere.

Optimismen fejler da heller ikke spor hos generaldirektør for de etiopiske myndigheder for forskning og bevarelse af kulturarv, Yonas Desta.

Tilbageleveringen af den kejserlige hårlok ”er en rigtig god begyndelse”, udtaler han til nyhedsbureauet AP.