Prøv avisen

Omsluttet af Hitlers mørke

Erik Larson er født 1954 og skrev inden sin forfatterkarriere blandt andet for avisen Wall Street Journal og ugemagasinet Time. – Foto: .

Den amerikanske forfatter Erik Larson har jagtet en sand og forbløffende historie om kærlighed, begær og rædsel i Hitlers Berlin. En foruroligende rejse med et amerikansk ambassadørpar ind i et menneskeligt mørke, der nu er resulteret i bogen I ondskabens have

En julidag i 1933 ankommer en amerikansk familie til et svingende, svedigt og glamourøst Berlin, hvor stormagasiner, caféer og den svalende, grønne Tiergarten lokker om dagen, og hvor det flyder med champagne på natklubberne om natten. Men under overfladen lurer rædslen.
Adolf Hitler er netop udnævnt til rigskansler, og nazisternes greb om magten bliver stadig stærkere.

LÆS OGSÅ: Livet under nazismens og kommunismens terror

Familien består af den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Tyskland, William E. Dodd, hans hustru, Mattie, deres 26-årige søn, Bill Jr., og 24-årige datter, Martha. Og deres ankomst markerer begyndelsen på fire dramatiske år, hvor låget langsomt går af den nazistiske heksekedel, og verden forandrer sig for deres øjne.

Ambassadør Dodd og datteren Martha er de to hovedpersoner i den amerikanske forfatter Erik Larsons stemningsmættede nye bog, In the Garden of Beasts. Love, Terror, and an American Family in Hitlers Berlin, der der netop er udkommet på dansk med titlen I ondskabens have. Kærlighed, terror og en amerikansk familie i Hitlers Berlin (forlaget Turbulenz).

Bogen er blevet fornemt modtaget af en begejstret amerikansk anmelderstab, der blandt andet roser Larson for at løfte sløret for et forbløffende nyt aspekt af den ellers velkendte fortælling om 1930ernes Berlin og Hitlers opstigning.

Den sande beretning om den sindige historieprofessor, der pludselig befinder sig i Berlin, og hans kokette unge datter, hvis mange prominente elskere inkluderede den første chef for Gestapo, viste sig at være både en foruroligende og overraskelsesfyldt rejse ind i en menneskelig mørketid, siger Erik Larson, som møder Kristeligt Dagblad i det solbeskinnede og anderledes ubekymrede Los Angeles.

Her var en mand, der ikke burde være blevet ambassadør, men alligevel bliver det. Og her var hans datter, der indledende forelsker sig i den såkaldte nazistiske revolution. Jeg holdt af idéen om disse to amerikanere, der uforvarende lander i 1930ernes Berlin. Det var som at skrive et Grimm-eventyr med to uskyldige i en dyster skov, hvor alt gradvis bliver mørkere og mørkere, siger den amerikanske forfatter, der har norske og svenske aner.

Erik Larson faldt over sine to hovedpersoner, da han for seks år siden var på jagt efter en ny bogidé efter at have færdiggjort bestselleren Devil in the White City, der fortæller den virkelige historie om en seriemorders hærgen under verdensudstillingen i Chicago i 1893 og for alvor slog Erik Larsons navn fast som en af USAs førende historiefortællere.

I sin lokale boghandel i ­Seattle i delstaten Washing­ton fandt han den amerikanske journalist og historiker William L. Shirers klassiker Det tredje riges storhed og fald om Nazitysklands historie.

Jeg begyndte at læse den, og det slog mig, at forfatteren havde været på stedet. Han havde rent faktisk mødt Hitler og Goebbels og alle de her uhyrer, inden alle vidste, at de var uhyrer, og det fik mig til at tænke over, hvordan det ville have været at have opholdt sig i Berlin i begyndelsen af Hitlers styre, da mørket begyndte at falde, men ingen vidste, hvad der var i vente. Så jeg begyndte at søge efter naive outsidere, som kunne blive mine hovedpersoner, fortæller han.

Det førte ham til ambassadør Dodd og hans datter, Martha. Begge havde ført dagbøger under opholdet i Berlin, og begges omfattende brevvekslinger og metervis af andre personlige papirer var tilgængelige i det enorme amerikanske nationalbibliotek, Library of Congress, i forbundshovedstaden Washington.

Da jeg læste Marthas memoirer, var jeg solgt. Her var denne kønne, unge, festglade amerikaner, der boltrede sig med magthaverne i det nazistiske selskabsliv og endda på et tidspunkt blev introduceret til Hitler som potentiel elskerinde. Faderen, der på godt og ondt insistererede på at forblive objektiv, bragte en anden naivitet til historien. Tilsammen udgjorde de et interessant par, siger Erik Larson, der er kendt for sin evne til at skrive medrivende narrativ historie uden at gå på kompromis med hverken kilderne eller seriøsiteten.

William E. Dodd var en stilfærdig 64-årig historiker ved University of Chicago, da han uventet udpeges til USAs ambassadør i Tyskland af præsident Franklin D. Roosevelt, der havde haft store vanskeligheder med at besætte stillingen, og som nu beder Dodd om at tage til Berlin som et fyrtårn for amerikanske værdier. Dodd, hvis professormanerer og beskedne livsstil latterliggøres både i Washington og Berlin, ankommer til den tyske hovedstad ganske uforberedt og lejer for billige penge et fornemt gammelt palæ til familien over for Tiergarten dyrenes eller rovdyrenes have på tysk, heraf bogens engelske titel.

Hans sværmeriske datter, der er fascineret af magt og glamour, forlader sin begyndende skribentkarriere i Chicago og et henvisnende første ægteskab til fordel for et eventyr i Berlin. Blandt den intelligente, men ubesindige digterspires mange affærer er den gifte chef for Gestapo, Rudolf Diels, og en sovjetisk agent, Boris Vinogradov, som hun forelsker sig i.

I ondskabens have, der læses som en nervepirrende spændingsroman, skildrer faderens og datterens interaktioner med naziledere, hvis umenneskelighed kun langsomt bliver krystalklar. Selvom bogen ikke har nogen ubestridte helte, er der glimt af heltemod i ambassadørens sildige opvågnen og senere fordømmelse af nazisterne.

Deres første indtryk af nazisterne afløses langsomt af en voksende følelse af rædsel og klaustrofobi. Det er som en skrækfilm, hvor man ved, at babysitteren ikke bør gå ned i den mørke kælder, men alligevel gyser, når det forudsigelige sker, siger Larson.

Selvom bogen omhandler en historisk velbeskrevet periode, var research-arbejdet ikke desto mindre fyldt med overraskelser, fortæller han.

Det kom bag på mig, at Martha og så mange andre udenforstående faldt for hele det nazistiske projekt. Men der var stor forskel på, hvad folk så, og hvad der skete under radaren. Det var en del af magien i Berlin i 1930erne. Den største overraskelse var imidlertid at opdage, hvor stærk antisemitismen var i USA og i de højeste led i Udenrigsministeriet, fortæller Erik Larson, der i bogen blandt andet citerer fra dokumenter og telegrammer mellem Washington og ambassaden i Berlin.

Og rejsen tilbage til 1930ernes stadig mere nazificerede Berlin var også en foruroligende rejse ind i et menneskeligt mørke, bemærker Erik Larson, der blev ude af stand til at holde ud at se på Adolf Hitlers stikkende onde øjne og dejansigt og måtte placere den biografi om diktatoren, der fungerede som hans vejviser til datidens politik, med forsiden nedad på sit arbejdsbord.

Jeg var ikke klar over, at mørket ville trænge ind i min egen sjæl på den måde, som det gjorde. Det gør noget ved det menneskelige sind at lade sig nedsænke i knap fem år i det katalog af rædsler, som udgør den nazistiske ideologi, siger han.

I ondskabens have er imidlertid ikke skrevet med en bestemt dagsorden, understreger han.

Jeg betragter mig ikke som historiker. Mit mål er at være en formidler, der får historien til at leve. Men hvis der er ét budskab i bogen, så er det, at dette kan ske meget hurtigt, og vi må være årvågne. Tyskland forandrede sig dramatisk på bare ét år, og vi er nødt til at spørge os selv: Kan det ske igen? I USA i dag har vi eksempelvis mennesker, som offentligt stempler vores præsident som uamerikansk og som terrorist. Der er en foruroligende grad af tilsigtet vankundighed i vores tidsalder. Tysklands eksempel viser os, hvor farligt det er, når vi er eftergivende over for svinehundene og undlader at protestere imod dem.

Erik Larson

William E. Dodd var en stilfærdig 64-årig historiker ved University of Chicago, da han uventet blev udpeget til USAs ambassadør i Tyskland af president Franklin D. Roosevelt. Her ankommer ambassadørfamilien til Hamborg i 1933. - Foto: fra bogen