Forfatter åbner igen døren til Underdanmark

Jonas T. Bengtsson åbner døren på vid gab til Underdanmark med sin nye fortælling om en rasende ung kvinde

Det livsfilosofiske spørgsmål, som Bengtsson undersøger i sin roman, er basalt set, hvad der sker med et menneske, som dyrker vreden og hadet. Det byder intuitivt Sus imod at skade dyr og andre mennesker, så hun må disciplineret øve sig i ondskab.
Det livsfilosofiske spørgsmål, som Bengtsson undersøger i sin roman, er basalt set, hvad der sker med et menneske, som dyrker vreden og hadet. Det byder intuitivt Sus imod at skade dyr og andre mennesker, så hun må disciplineret øve sig i ondskab. Foto: IVAN BOLL RIORDAN/Ritzau.

Det er heldigvis sjældent, at mennesker nærer et så rendyrket had, som det er tilfældet for hovedpersonen i Jonas T. Bengtssons nye roman. Sus, som den unge kvinde hedder, hader sin far intenst, og hun forbereder sig grundigt på at slå ham ihjel, når han bliver løsladt fra fængslet.

Hun har lagt en plan. Hun laver armbøjninger og tester sig selv i vanskelige situationer for at overvinde sin frygt for sin brutale far. Hun øver sig for eksempel i butikstyveri for at opnå sikkerhed i stressede situationer, hun går i flæsket på en flok indvandrerdrenge for at blive dygtig til at slås og anskaffer sig en sød lille kattekilling for at træne sig op til at kunne slå ihjel.

Det livsfilosofiske spørgsmål, som Bengtsson undersøger i sin roman, er basalt set, hvad der sker med et menneske, som dyrker vreden og hadet. Det byder intuitivt Sus imod at skade dyr og andre mennesker, så hun må disciplineret øve sig i ondskab.

Det er erindringen om faderens grusomheder i barndommen og hans bestialske drab på moderen, som plager Sus og driver hende ud i excesserne. Hun tvinger sig selv til at opgive sin empati for andre og forvandler sig gradvis til en kold og delvis beregnende person. Det er på en gang sørgeligt og fascinerende at følge hendes vej ind på en kriminel løbebane.

Jonas T. Bengtsson, som har høstet stor ros for romanerne ”Aminas breve” (2005) og ”Submarino” (2008), er af mange kendt for sine socialrealistisk prægede skildringer af underklassen. Hans nye roman er ingen undtagelse. Med en sikker hånd fører han sin læser ind i boligblokkene, hvor de dårligst ernærede og socialt mest uformående danskere holder til. Det er her, Sus er vokset op i en ekstremt dysfunktionel familie. Og det er her, hun begynder at arbejde som pusher for skolebørn for at skaffe penge til en pistol, så hun kan skyde sin far.

Bengtsson er en skarp fortæller med et lækkert og letflydende sprog. Han er dygtig til at vække læserens nysgerrighed og til at skrive et spændingsmoment frem, som ikke virker postuleret i den i øvrigt grå danske hverdagsvirkelighed, han fremstiller.

Undervejs i romanen kan man dog godt få den tanke, at man i for høj grad bliver tilskuer til et litterært freakshow i socialklasse fem. Man kan savne en højere grad af virkelig indignation. Den kritik skal dog ikke skygge for, at Bengtsson ud over at fange sin læser med en god fortælling faktisk får vist os meget om vilkårene, der møder børn, der vokser op i en verden af vold, afmagt og misbrug.

Det bedste ved bogen er dog, at Bengtsson demonstrerer den pris, en ung kvinde betaler for at pleje og gøde sit had til sin forfærdelige far. Man forstår godt, hvorfor hun ikke blot kan vende den anden kind til, men ved at sætte alt ind på at skade ham opnår hun samtidig at ødelægge de mange fine ting, hun trods alt også får lov at møde og opleve på sin vej gennem livet. Det er en roman om de omkostninger, som følger med, når man lader vreden styre sit liv.