Som barn gik anmelderen i søndagsskole og til FDF. Og begge steder mødte jeg forkyndelsen som historier - eller måske er det rigtigere at sige: anekdotefortælling. Små korte historier med en pointe, der ligesom samler det hele i et piskesmæld. Sommetider lykkedes det - sommetider ikke. For - ærligt talt - ikke alle historier var lige gode. Dels havde vi drenge tit regnet pointen ud, længe før den kom - og så er overraskelsens piskesmæld jo væk - dels var nogle af dem næsten også for søde. Læseren kender dem godt. Meget yndet var den om manden og konen, der inviterede Gud til middag, og som ventede og ventede - tilsyneladende forgæves. Mens de ventede, blev de hele tiden generet af en tigger, der ville ind til dem. Ham fik de heldigvis smidt på porten. Og det var jo Gud!
I de senere år har småhistorier af den slags cirkuleret i en nu udsolgt FDF-publikation. Og i litteraturbindene til »K-materialet« for konfirmander kan man finde flere af den slags i ordets bedste forstand opbyggelige småhistorier.
Nu har sognepræst Jakob Rønnow udgivet en samling af den slags anekdoter i bogen »Fortællingen om Gud og Hvermand«. Han har givet dem overskrifter som »nåde«, »tilgivelse«, »menneskelivet«, og nogle gange hæftet en lille kommentar til om stykkets anvendelsesmuligheder.
Den lille bog rundes af med tre »interaktive fortællinger fra Ny Testamente«, nemlig »Den lamme i Kapernaum«, »Stormen på Søen« og »Juleevangeliet«, hvor det interaktive består i, at tilhørerne får lov til at lave lyde! Anmelderen kan bevidne, at det fungerer fint ved børnegudstjenester.
Hvad kan man ellers bruge bogen til? Mangler man lige en historie til sine minikonfirmander eller spejdere eller FDF'ere, så findes de her. Savner man lige en kort historie med pointe til kirkebladet, så findes den her.
Og til prædikener? Ja, også dér. Anmelderen har været udsat for en af dem, som jeg nu finder uden pointe. Det er en om fire små mus i Londons undergrundsbane, hvor de to ikke giver sig tilfreds med at slå sig ned i pizzeriaet eller hos bageren, men søger ud i den friske natur. »Om de nåede foråret, naturen - og hvordan det gik de to andre - det får vi aldrig noget at vide om« - og der er opbyggeligheden så lige ved at tage livet af historien, fordi den korte anekdote forsynder sig imod al fortællings grundlov: at fortælle færdig!
Men det er småting. Bogen har sit sikre publikum. Og der er godbidder iblandt, som f.eks. Biskop Tutus fortælling om bilisten, der forulykker og hænger i et træ ud over afgrunden. Han råber om hjælp, og omsider svarer Gud: »Du skal bare slippe, så skal jeg nok gribe dig!« Og så råber manden: »Er der slet ingen ANDRE deroppe?«
Jakob Rønnow: Fortællingen om Gud og Hvermand. 131 sider, illustreret. Unitas Forlag i samarbejde med FDF.