Opera Hedelands opførelse af Giuseppe Verdis mesterlige ”Aida” blev en spektakulær oplevelse

Med en lysende fuldmåne hængende over sceneriet fik man stærke indtryk for både øjne og ører, da operaforestillingen "Aida" blev fremført på Opera Hedelands friluftscene syd for Hedehusene nær Roskilde, skriver anmelder Peter Dürrfeld.
Med en lysende fuldmåne hængende over sceneriet fik man stærke indtryk for både øjne og ører, da operaforestillingen "Aida" blev fremført på Opera Hedelands friluftscene syd for Hedehusene nær Roskilde, skriver anmelder Peter Dürrfeld. . Foto: Mikael Schlosser.

Den årlige operaudflugt til Opera Hedelands store friluftsscene syd for Hedehusene nær Roskilde var i år imødeset med særlige forventninger. Man skulle i sin 20. sæson opføre en af operalitteraturens mest navnkundige klassikere, Giuseppe Verdis mesterlige Aida fra 1871, hvor den italienske komponist griber tilbage til Ægypten på faraoernes tid. Godt 3000 tilskuere var samlet i det store amfiteater, og i det særprægede landskab med en smukt lysende fuldmåne hængende over sceneriet fik man stærke indtryk, både for øjne og ører.

Konceptet kan få en til at tænke på den kendte myte om humlebien, der egentlig ikke burde kunne flyve, men da den ikke ved det, flyver den alligevel – på tilsvarende vis burde det egentlig ikke kunne lade sig gøre år efter år at samle store tilskuerskarer til operaopførelser i det mere særprægede end indtagende landskab. Men operachef Claus Lynge og hans stab trodser i lighed med humlebien alle udfordringer og har efterhånden fået et trofast publikum, der med eller uden picnickurve og rosévin tropper op for at opleve opera i en form, der adskiller sig væsentligt fra den, man får i de store operahuse. Kort sagt: Stemningen er betydeligt mere hyggelig end andægtig.

Men ligheder er der naturligvis også. I "Aida" drejer det sig først og fremmest om at have tre slagkraftige stemmer til hovedrollerne i det trekantsdrama, Verdi lader udspille sig. Det havde Opera Hedeland i form af den fremragende dansk-russiske sopran Yana Kleyn i titelrollen – hun har i 2022 fået æren af at blive udnævnt til årets operatalent - Andrea Pellegrini i en sand pragtpræstation som den ægyptiske kongedatter Amneris og den unge prisbelønnede norske tenor Kjetil Støa, der fyldte rollen godt ud – om end med et lige lovligt stort vibrato i flere passager.

I ”orkestergrotten” bag scenen dirigerede Carlo Goldstein det sammenbragte festivalorkester med fynd og klem. Et par messingblæsere havde, stående på øverste række hævet over publikum, anslået stemningen med operaens berømte marchtema, som også mennesker med begrænset interesse for opera og klassisk musik kender – for årtier siden et yndet nummer i Danmarks Radios populære ønskeprogram giro 413.

Folk skal nok blive ved med at valfarte til Opera Hedeland, og tilskuere har fri bustransport fra og tilbage til Høje Taastrup. Desuden er det bemærkelsesværdigt, hvor meget man gør for at holde fødekæden i orden. Således har man for skoleklasser i Høje-Taastrup, Greve og Roskilde kommuner arrangeret en såkaldt ”Mini-Aida” på en lille times varighed, ligesom man for et par år siden iværksatte et initiativ med en filmet og bearbejdet version af en skattet opera, som i december tilbydes som gratis streaming til skoler i hele Danmark. I år bliver det den danske nationalopera Drot og marsk med musik af Peter Heise og tekst af Christian Richard. Og nu vi er ved det fremtidige: Næste sæsons satsning bliver Rossinis populære Askepot, som den italienske komponist skrev i 1817. Operaversionen adskiller sig på visse punkter fra Brødrene Grimms kendte eventyr, men skal nok fylde amfiteatret igen i sommeren 2023.

Giuseppe Veris ”Aida” på Opera Hedeland. Festivalorkester under ledelse af Carlo Goldstein. Instruktion: Rodula Gaitanou. Scenografi og lysdesign: Simon Corder. Blev vist den 5., 12., og 13. august.