Moderne fortolkning af ”Elskovsdrikken” forener opera og powershopping

Tempofyldt og velsunget udgave af ”Elskovsdrikken” fra Den Jyske Opera

”Elskovsdrikken” i ny opsætning. –
”Elskovsdrikken” i ny opsætning. – . Foto: Den Jyske Opera.

En af de mest populære operaer fra bel canto-perioden i begyndelsen af 1800-tallet er Gaetano Donizettis ”Elskovsdrikken” fra 1832. Den udspiller sig ifølge Donizetti og hans librettist Felice Romani i en italiensk landsby, men den britiske instruktør Harry Fehr har i Den Jyske Operas nye version af operaen ladet den kære klassiker holde flyttedag.

Nu foregår handlingen i et nutidigt indkøbscenter med fancy forretninger, hvor det vrimler med italienske mærkevarer og masser af indkøbslystne kunder, hovedsageligt kvinder, der tydeligvis powershopper. Jeg har i hvert fald aldrig før set så mange bæreposer i en operaforestilling.

Lyder det fælt? Det overraskende er, at det faktisk fungerer, fordi Harry Fehr og hans scenograf Yannis Thavoris nok er ude på tangenten, men de rutsjer ikke frem og tilbage på den. Indkøbscentret er bare en ramme om løjerne. Og formentlig skal man ikke undervurdere den fordel, der ligger i, at den meget genkendelige scenografi med rulletrappe og fristende butiksfacader må være let at pille ned og sætte op til de mange kommende turnéforestillinger rundtomkring i landet.

Premieren fandt sted i Carl Nielsen Salen med et veloplagt Odense Symfoniorkester, sikkert dirigeret af svenskeren Per-Otto Johansson. De fire hovedpartier var glimrende besat ved premieren (men vil variere i løbet af turnéen). Sopranen Dénise Beck lagde i partiet som Adina yderligere en alen eller to til sin imponerende kunstneriske vækst. Hendes stemme har både ynde og gennemslagskraft, og hun agerer let til bens på en scene, en klassisk soubrette, ideel til den slags ungpigeroller. Lars Møller var en brysk og myndig Belcore, sergenten, der kun er lige ved og næsten at vinde Adina, for vi ved jo, at bondeknøsen Nemorino – i denne version rengøringsassistent i indkøbscentret og dermed nederst i hierarkiet – vil få hende i den sidste ende. Den sydkoreanske tenor Michael Ha havde en køn og smidig stemme og sang arien ”Una furtiva lagrima” (”En lillebitte tåre, der faldt”, som det i gamle dage hed i radioens ’Giro 413’), så ikke et øje var tørt. I sin ageren var knægten med den gule kasket dog en kende for meget spirrevip til, at man for alvor troede på hans muligheder over for den skønne. Men han blev hjulpet på vej af den elskovsdrik, som helsekostbestyreren eller kvaksalveren Dulcamara har fået ham overtalt til at indtage. Samme Dulcamara blev overbevisende fremstillet af den tyske basbaryton Stefan Stoll.

”Elskovsdrikken” har et pragtfuldt flow i både scenegang og musikalsk tempo i denne alternative udgave, hvor Den Jyske Operas Kor synger med det rette ”ind- købslystne” overskud: Det er lige før, man kan se kreditkortene blafre på scenen. Adina, Nemorino, Belcore og Dulcamara og resten af den muntre flok drager nu videre med forestillinger over det ganske land, de fleste steder med en introduktion som optakt. De har fortjent at trække fulde huse fra Aalborg til Vordingborg, i hovedstaden og hjemme i Musikhuset i Aarhus, hvor man kan opleve Donizettis lille perle i slutningen af turnéen.