Opera om aktiv dødshjælp er mere provokation end kunst og egner sig bedre som en kronik i avisen

”Manualen” af Louise Alenius har fået verdenspremiere på Operaen, koblet med en klassiker fra mellemkrigstiden. Alenius slipper ikke godt fra sit forehavende

Louise Alenius’ fem kvarter lange opera, "Manualen", om aktiv dødshjælp har vakt en del debat, både før og efter sin premiere.
Louise Alenius’ fem kvarter lange opera, "Manualen", om aktiv dødshjælp har vakt en del debat, både før og efter sin premiere. . Foto: Camilla Winther.

Det Kongelige Teater har udtrykkeligt valgt at lancere to vidt forskellige operaer – både med hensyn til tilblivelseshistorie og karakter – som en dobbeltforestilling, og det er ret beset rimeligt nok. For både i den spritnye ”Manualen” af den 44-årige Louise Alenius – hun har både skrevet tekst og musik hertil - og i klassikeren ”De syv dødssynder” af mellemkrigstidens berømte tyske makkerpar Kurt Weill og Bertolt Brecht spiller døden hovedrollen.

Alenius’ fem kvarter lange opera har forståeligt nok vakt en del debat, både før og efter sin premiere. Emnet er nemlig mildest talt kontroversielt, hvilket hun har fortalt om i interview her i avisen. Det drejer sig om en uhelbredeligt syg og lidende krop, der skal finde fred – og omdrejningspunktet er aktiv dødshjælp eller eutanasi, inspireret af den danske læge Svend Lings, der i Højesteret i 2019 blev dømt for at have medvirket til to selvmord og et selvmordsforsøg. Til Kristeligt Dagblad har et medlem af Det Etiske Råd, Morten Bangsgaard, ved en lejlighed udtalt, at det er problematisk at promovere aktiv dødshjælp med udgangspunkt i Svend Lings selvmordsmanual.