Operaen rykker ind i hovedstaden

Københavns Operafestival, der begynder på torsdag, kan i år fejre 10-årsjubilæum og byder traditionen tro på spektakulære forestillinger

Operettebåden er et af de overraskende opera-påfund, man kan støde på i Københavns bybillede under CPH Opera Festival. Her er det et billede fra sidste års festival. –
Operettebåden er et af de overraskende opera-påfund, man kan støde på i Københavns bybillede under CPH Opera Festival. Her er det et billede fra sidste års festival. – . Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Den københavnske operafestival, der går under det internationale navn CPH Opera Festival, kan i august i år fejre sit 10-årsjubilæum – og man kan roligt sige, at det kommer til at ske med manér.

I Børssalens gyldne og intime rammer kan man allerede den 2. august præsentere noget af et drømmematch, når sopranen Elsa Dreisig sammen med den danske stjernebaryton Bo Skovhus opfører Hugo Wolfs sangcyklus ”Italienisches Liederbuch” med Christian Westergaard ved klaveret. Samlingen, der i sin fulde form består af 46 sange, stammer fra 1890’erne og har status som et højdepunkt i den senromantiske ”Kunstlied”.

En af de mest skattede operaer nogensinde står på programmet, når Opera Hedeland fredag den 9. august har premiere på sin version af Bizets dramatiske ”Carmen” med Andrea Pellegrini i titelrollen. Magnus Vigilius optræder som Don José, mens Emil Havold Næshagen er den virile toreador Escamillo. Christian Kluxen dirigerer Collegium Musicum. I de særprægede omgivelser mellem Høje Taastrup og Hedehusene har det vist sig, at udendørs opera i en gammel grusgrav sagtens kan blive et sandt tilløbsstykke med sin blanding af skønsang, gnistrende orkestermusik og skovtursstemning, og man har tradition for at udnytte det store amfiteaters muligheder til spektakulære indslag.

I år byder festivalen foruden 10-årsjubilæet på et markant 100-årsoperajubilæum, når man den 7. og 8. august opfører Hakon Børresens og Svend Leopolds lille opera ”Den kongelige gæst” fra 1919.

Værket bygger på en novelle af Henrik Pontoppidan og er ifølge vores mesterdirigent Michael Schønwandt ”en af perlerne i dansk opera”, for som han udtrykker det:

”Børresens sprudlende velskrevne, livsglade og sensitive musik smyger sig farverigt om handlingen med stor sans for personernes psykologi og minder os om, i denne kontrollerede tid, at uden passion dør livet ud.”

Orkestret er blevet slanket, så det kan rummes i den intime ramme som Arbejdermuseets festsal i hjertet af København udgør: klaver, horn, to strygere og en ekstra blæser akkompagnerer de fem sangere i et musikalsk arrangement af Leif Greibe. Og scenografien står Guido Paevatalu såmænd for. Instruktør og initiativtager er Ida Fogh Kiberg.

Operafestivalen byder desuden på talrige andre arrangementer, der på en ofte overraskende og uhøjtidelig måde – vi nævner i flæng Operabingo, Operacyklen, Operadag i Tivoli og Operettebåden – sigter mod at bringe denne kunstart ud til flere mennesker.