Dugen på bordet er lyserød, servietterne matcher og er sirligt foldede, og de praktiske, hvide institutionskaffekrus er skiftet ud med et blomsterbemalet stel af tyndt porcelæn. Portvinen og de fyldte chokolader fuldender indtrykket af, at her er lagt op til hygge.
”Først skal vi skåle, og så skal vi synge,” siger operasanger Birgitte Mosegaard og løfter sit glas, og rundt om bordet griber de fleste om de små glas og derefter om det omdelte grønne sanghæfte.
”Unge folk, kom og lyt, nu skal I høre det nyeste nyt, nemlig et program over det I ved, dette her med kærlighed,” synger hun med sin klare, skolede sopranstemme. Og da hun når til omkvædet af Kai Normann Andersen-visen ”Titte til hinanden”, kommer der for alvor gang i de andres mere afdæmpede sangstemmer. Hver især synger de med, så godt de kan. De fleste uden at kigge i teksten, for den kan de huske udenad.
Vi er i et opholdsrum i tilknytning til plejeboligerne i Augustenborggade i Aarhus centrum, og de, der sidder ved det veldækkede bord, er beboere, der er rullet herhen i deres kørestole, gået med deres gangstativer eller har fået en hjælpende hånd af en af de ansatte.
Birgitte Mosegaard kunne med sin struttende røde og sorte 1950'er-kjole, læbestiften og guldsandalerne lige så godt have stået på en teaterscene, og det er da også der, hun er vant til at gå på arbejde. Nu har hun imidlertid taget et halvt års orlov fra Den Jyske Operas kor og er blevet ansat som såkaldt oplevelsesmedarbejder i Aarhus Kommunes afdeling for sundhed og omsorg.
”Et publikum, der sidder i mørket, kan være svært at aflæse, men her er der direkte afregning i form af det lys, der tændes i de gamles øjne. Det gør mig glad indeni og føles som en meget meningfuld måde at bruge min kunstneriske uddannelse på. Jeg kan synge, og det giver mig et professionelt overskud til at være nærværende,” siger hun.
Hendes repertoireher er hverken Mozart eller Verdi, men danske slagere fra 1920'erne og frem til 1970'erne. Hver gang hun inviterer til sangcafé, synger hun ofte de samme numre, for genkendelsens glæde er en del af oplevelsen for plejehjemsbeboerne.
”For mange af beboerne er de sange, jeg synger, forbundet med minder om forelskelse og gode oplevelser fra deres ungdom. Mange er demente, og det er fantastisk for mig at opleve, at der pludselig ved en bestemt sang eller en linje i et omkvæd kommer liv i deres ellers udslukte øjne. Eller at en ellers voldsomt vredt reagerende mand kan blive mild og glad, når jeg tager ham i hånden og synger en sang, han kender,” siger Birgitte Mosegaard.
Denne eftermiddag er der ingen aggressivitet at spore hos beboerne, tværtimod er der lutter smil og veltilpashed bordet rundt. Og da Birgitte Mosegaard stemmer i med Grethe og Jørgen Ingmanns grandprix-vinder ”Dansevise”, er der enkelte, der får lyst til at røre bentøjet. Men lidt besvær og hjælp fra en sosu-assistent eller en pårørende kommer de forsigtigt ud på gulvet og begynder at bevæge sig i rolige, rytmiske bevægelser til musikken.
”Jeg kan mærke, at de, efterhånden som jeg har været her flere gange og hele dage, føler sig meget trygge ved situationen,” siger Birgitte Mosegaard.
Spørger man den ansvarlige rådmand på området, Jette Skive (DF), er det netop hele pointen: at oplevelsesmedarbejderen skal være en del af plejehjemmets dagligdag og ikke bare levere enkeltstående oplevelser.
”At bo på plejehjem skal mærkes, smages, duftes, høres og føles. Det er modtrækket til ensomhed og kedsomhed,” siger hun.
Jette Skives ambition er, at alle kommunens plejehjem skal emme af sjæl og liv og være steder, hvor de fleste mennesker har lyst til at leve deres sidste dage. Derfor kom hun på ideen om at ansætte medarbejdere, der ikke nødvendigvis har sundheds- eller omsorgsuddannelser, men som kan skabe oplevelser og livsglæde. Eller, som hun siger, kan få alt det dejlige frem i tilværelsen.
Det er i første omgang blevet til ansættelsen af 14 oplevelsesarbejdere, ni med fast lokal tilknytning og 5 ”flyvende”, der skal være med til at skabe liv på samtlige af kommunens plejecentre.
”Vi har ikke kigget efter folk med en ph.d. i livsglæde eller samvær, derimod har vi kigget efter mennesker med gåpåmod, kunstneriske evner og andre indfaldsvinkler, end vi er vant til i plejesektoren,” siger Jette Skive.
Foruden operasanger Birgitte Mosegaard er det blandt andet blevet til ansættelse af en hospitalsklovn, en kok, en skuespiller og en fotojournalist.
For Birgitte Mosegaard er der foreløbig tale om et halvt års orlov fra det faste operakor-arbejde, men for Aarhus Kommune er projektet ”Mere liv i plejeboligerne” en permanent ordning. I hvert fald så længe det står til Jette Skive at bestemme.
For 89-årige Erna Nielsen, beboer på plejecentret i Augustenborggade, er det en god nyhed. Hun holder meget af de eftermiddage, hvor Birgitte Mosegaard kommer i sin fine kjole, og hjælper gerne med at dække op med dug og stearinlys for at skabe den rette stemning til sangcafeen, som hun indtil videre ikke er gået glip af én eneste gang.
”Jeg har sunget, siden jeg var barn og elsker det stadig. Det er bare så hyggeligt at synge sammen,” siger hun.