Det er ofte blevet sagt, at Grundtvig er så dansk, at han er svær at oversætte. Der er forsøgt oversættelser, men ikke i samme omfang som for eksempel Søren Kierkegaard, hvis internationale indflydelse er større.
Men udgivelserne fra Aarhus Universitetsforlag under Edward Broadbridges ledelse gør en forskel. I fem bind oversættes centrale skrifter og værker. Første bind omhandler skolen, andet bind digtene og salmer, tredje bind Grundtvigs teologiske værker, bind fem skal indeholde Grundtvigs filosofiske afhandlinger, og nærværende bind fire er Grundtvig som politiker og samtidshistoriker.
Der er til dette bind udvalgt en række skrifter, som på god måde viser Grundtvigs bevægelse fra enevældens tilhænger til demokrat og forkæmper for Grundloven af 1849. Ove Korsgaard, der også er medudgiver af bindet, indleder klart og præcist i enkelte skrifter. Korsgaard har blandt mange andre væsentlige udgivelser også udgivet en bog om Grundtvig som politisk tænker i 2012.
En stor del er en oversættelse af ”Mands Minde” (”Within living memory”) fra 1838. I disse foredrag ser Grundtvig tilbage på sin levetid og giver sin tolkning af begivenhederne, der fører frem til den nutid, der er hans og tilhørernes. Korsgaard får i sin gennemgang med, at man synger Grundtvigs sang om Willemoes ”kommer hid, I piger små”, som i oversættelse har titlen ”gather round, you maiden spry”, som en fødsel af den danske fællessang. Samtidig trækker Korsgaard også linjer op til vore dage, når han i en note kan konstatere, at den tyske Napoleon, som Grundtvig frygtede, bliver virkelighed flere år senere i Hitler.
Bindet bringer oversættelser af blandt andet både Grundtvigs diskussion af Slesvig-sagen, grundlovsspørgsmålet og kvindesagen med Mathilde Fibigers brevroman ”Clara Raphael” (1851). Og også Grundtvigs kamp sammen med Tscherning for at undgå en indskrænkning af grundloven i 1866. Kongen skulle nedlægge veto for den folkelige friheds skyld.
Oversættelserne afsluttes med et udblik af Ove Korsgaard på Grundtvigs politisk arv. Det er seks meget velskrevne sider, hvor den amerikanske politolog Francis Fukuyama citeres for en sætning, der virkelig kan bringe højskolen tilbage på banen med et formål: ”Kampen for at skabe moderne politiske institutioner var så lang og smertefuld, at menneskerne i de industrialiserede samfund nu lider af historisk hukommelsestab i forhold til, hvordan deres samfund overhovedet kom frem til denne position”. Det er hele tiden opgaven: at fortælle, at vores institutioner ikke er dumpet ned fra himlen, men de er som et fælles gode skabt gennem slid og kamp, og har været en garant for borgerlig frihed. Særligt i vor tid, hvor vore politikere nærmest falder over hinanden – sammen med tech-giganter – for at bryde institutionerne ned, er der behov for en besindelse på den frihed, der er kæmpet for. Her er Grundtvigs skrifter et godt sted at begynde, og i nærværende udgivelse får man dem ovenikøbet samlet på et sprog, alle kan læse: engelsk. Der er ikke længere nogen undskyldning.
Oversættelse indebærer altid valg. Grundtvigs tekster synes godt og levende oversat, og det kan næppe gøres bedre. Der er som sagt gode og vedkommende indledninger, og bogen er sparsomt, men meget relevant, illustreret. Grundtvig er et ordmenneske, og hans ord har ofte flere betydninger. Der må vælges.
Og man er på det rene med, at man må oversætte ”folkeligt skal alt nu være” med ”’Of the people’ is our watchword”. Men der forsvinder dog en nuance, når vers fire, som i originalen lyder: ”Til ét folk de alle høre/ som sig regne selv dertil”, kommer til at lyde: ”’Of the people’ all are members/ who regard themselves as such”. Det er klart, at ”members” også kan forstås som lemmer på en krop. Men bemærk, at Grundtvig skriver ”høre”. Det er altså det at lyde, og altså derigennem også en gudsbilledlighed. Det menneskelige fællesskab er givet, for det er ikke godt for mennesket at være ene. Det er måske en betydningsnuance, der kan forsvinde, men det er et oversættelsesvalg, og der kvitteres for det flotte arbejde.