Forleden kunne man her i avisen læse, at antallet af protestanter i verden nærmer sig en milliard. Der er sket noget siden de dramatiske reformationsdage i Wittenberg for 500 år siden. Den nuværende protestantiske mangfoldighed og kirkelighed ville Luther og hans samtid ikke kunne genkende. De ville nok slet ikke kunne forstå, at kun under en femtedel af befolkningen i Reformationens kerneland i det gamle Østtyskland i dag er kristne. 8 ud af 10 er ikke medlemmer af kirken. Set i det lys er det gået ned ad bakke for Martin Luther og hans tænkning, men set på verdensplan er der et noget andet billede.
Har Martin Luther stadig relevans for nutidens teologiske tænkning? Sådan spørges der i begyndelsen af bogen ”Fra Wittenberg til verden”. Det kan man roligt svare ja til, al den stund at der er omkring 80 millioner lutherske protestanter i verden. I vores lille del af verden er tre fjerdedele af danskerne medlemmer af den lutherske folkekirke, så svaret er selvklart. Luther er relevant, men det er et spørgsmål, om denne bog er det. Der kom meget på bordet om Luther ved reformationsjubilæet i 2017, så man er dårligt nok blevet sulten igen.
Bogen er en samling af teologiske artikler, dels om Martin Luthers tanker i datiden, dels om hans relevans i dag 500 år efter. Det er ikke letlæste artikler. Det er noget tung kost. De er præget af grundighed og videnskabelig metode. Dermed bliver målgruppen for bogen noget snæver. Det lugter lidt af elfenbenstårn-teologi.
Der er fem artikler om Luthers teologi set i samtiden. Der er artikler om treenigheden, korsteologien, Luthers prædikener og salmer og så om Luther og religionsfriheden. Den står ph.d. Peter Olsen for. Det er karsk læsning, hvori der skildres Luthers udvikling fra en forsvarer af religionsfrihed til en mørkemand, der kræver hård straf, endda dødsstraf, over jøder og anabaptister. Det er ærlig og lidet charmerende læsning om Luther, og her har han ingen relevans 500 år efter.
I bogens anden del tager andre teologiske forfattere fat på emner som Luther i vækkelsesbevægelserne fra 1800-tallet til i dag, filosofiens teologiske anvendelighed, Guds almagt og endelig en ganske glimrende artikel af ph.d. Carsten Elmelund Petersen om helliggørelse og retfærdiggørelse i dansk teologisk sammenhæng. Her er vægtlægningen lagt på opgøret omkring Tidehverv. Hvordan skal helliggørelsen, der er den døbtes kamp og øvelse, forstås, samtidig med at den døbte gennem sin tro allerede er retfærdiggjort? Det udløste megen debat og stridigheder i anden halvdel af det 20. århundrede. I Tidehverv svingede Krarup, Langballe og Horstmann krabasken. Den teologiske debat er ikke for sarte sjæle.
Carsten Elmelund Petersen er også redaktør på bogen sammen med ph.d.- studerende Michael Agerbo Mørch og ph.d.-studerende Jonas Kjøller-Rasmussen.
Det gennemgående træk ved bogen er, at det er teologi set fra højrefløjen, eller som de selv kalder det den klassiske lutherske tradition. De ni artikler repræsenterer en mindre del af den danske teologiske palet. Andre teologer vil nok lægge deres Luther-opfattelser andre steder, så debatten fortsætter. 500 år efter råber Luther stadig, og teologerne tolker det forskelligt, men de må gerne være mere folkelige og komme ned fra elfenbenstårnene.