Prøv avisen
Bog

"En ny rytme i livet" sætter vigtige tanker i gang om tilværelsen som pensionist

5 stjerner
Foto: Petra Theibel Jacobsen

Skiftet fra et meget aktivt arbejdsliv kan være svært at håndtere, og hvad den tredje alder skal bruges på, er det store spørgsmål i ”En ny rytme i livet”

De rydder op, rejser ud i verden, passer deres børnebørn, holder foredrag og har en solid økonomi som fundament for det hele.

Nogenlunde sådan er fællestrækkene for 16 ”livsmodige” danskere, der fortæller om erfaringer og forventninger til deres tredje alder – til en tilværelse uden for og væk fra et fyldigt arbejdsliv – i journalist Nanna Scheldes ”En ny rytme i livet”.

De fleste hører til 1940’ernes store årgange; de har, som tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester Ritt Bjerregaard udtrykker det, oplevet ”overgangen fra mangelsamfund til overflodssamfund”.

Mulighederne står i kø, og først når alvorlig kræftsygdom rammer som i Ritt Bjerregaards tilfælde, bliver begrænsninger en del af hverdagens virkelighed. Og, siger hun:

”Min kræftsygdom har gjort, at jeg er nøjeregnende med, hvad jeg foretager mig.”

Livet er på nedtælling, for ”det er et væddemål med døden at gå på pension”, konstaterer en anden af bogens medvirkende, Ivar Brændgaard, tidligere direktør på TV 2’s regionale station i Holstebro og i dag formand for denne avis’ bestyrelse.

Nedtællingen opleves tilsyneladende meget forskelligt. Eller også er der forskel på, hvor meget bogens interviewpersoner tør være hudløst ærlige med. Godt halvvejs lægger Jette Thomsen, tidligere konservativt folketingsmedlem og borgmester i Farsø, ikke skjul på, at det er svært at stoppe og affinde sig med det:

”Jeg synes ikke, det er et ønskekapitel i livet, jeg er kommet til nu, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Uret tikker bare af sted – lidt for hurtigt efter min mening.”

At skiftet fra et meget aktivt og måske endda højprofileret arbejdsliv kan være svært men nødvendigt at håndtere, fortæller også Hans Edvard Nørregaard-Nielsen om:

”Jeg skal ikke lave flere bedrifter her i verden”, lyder overskriften på kapitlet med Ny Carlsbergfondets tidligere formand:

”Jeg har ikke så meget at sige mere. Der har været perioder i mit liv, hvor jeg er blevet rådspurgt mange gange og har sat flere projekter i gang, end jeg behøvede. Jeg tror grundlæggende, jeg har fået snakket færdigt.”

Tilbage er blandt andet forventninger til, hvordan såede frø vil vokse, og hvordan andre vil passe på det, der er sat i gang? For Jan Skamby Madsen, tidligere direktør på Moesgaard Museum, er det således vigtigt, at hans tidligere arbejdsplads og museum holder fast i kulturhistorien uden ”pjank og skulpturer omkring”:

”Det ville smadre mig, hvis nogen begyndte at ændre på det. Jeg tror ikke, jeg ville kunne lade være med at blande mig, hvis det var tilfældet.”

Om efterfølgerne i de græsgrønne museumslandskaber syd for Aarhus ville lytte, er imidlertid tvivlsomt. Men bekymringen for, hvad de gør eller ikke gør ved et livsværk, er fuldt forståelig og er med til at understrege, hvorfor det kan være svært at sige farvel. Uanset om det er frivilligt og planlagt eller som for tidligere minister Mimi Jakobsen konsekvens af en uforudset fyring fra jobbet som generalsekretær i Red Barnet.

Vigtigt er det at forberede sig på det, som kaldes en ”omprogrammering” af livet. Derfor er det fint med en række praktiske råd fra eksperter undervejs i bogen, hvor for eksempel en antropolog noterer, at ”det er dumt at tro, at verden kommer til en. Hvis man bare sætter sig derhjemme og venter, så kan man forestille sig, at man kommer til at leve meget stille. I stedet må man tænke som i de øvrige livsfaser: Hvad har jeg som mål for min tredje alder?”.

Netop dét spørgsmål kredser alle bogens interview om. De har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad mellem marts og november 2016, og sammen med korte afsnit med praktiske råd fungerer de som inspirationskilder til bogens titel, ”En ny rytme i livet”.

En masse vigtige tanker og overvejelser sættes i gang, også for denne anmelder, som med sine 62 år statistisk set nærmer sig et farvel til arbejdslivet, men som omvendt ikke ser nogen grund til at stoppe, før det er absolut nødvendigt.

Eller udtrykt med ordene fra Susanne Houd, tidligere rektor på Jordemoderuddannelsen i København:

”Ordet pensionist klinger ikke i mine ører.”

Gæsteanmelder Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.