Prøv avisen

Thomas Blachman: Originalitet er en kamp mod klichéer

”Jeg var selv ordblind og en sinke i skolen, men min familie bakkede mig op i, at jeg havde fuld knald på med alle mulige andre ting. Og det viste sig jo også, at jeg havde musikken i mig. Min ordblindhed blev en gave, fordi den satte mig fri til at være kreativ,” siger Thomas Blachman forud for aftenens X-factor-finale. – Foto: Uffe Weng.

Vores samfund lider af en komplet mangel på forfængelighed. Man må være forfængelig nok til at mærke sig selv og finde sine egne idéer, sagde Thomas Blachman før X Factor-finalen i 2012. Læs eller genlæs interviewet med den skaldede dommer før dette års X Factor-finale i aften

Der kan næppe være tvivl om, at den egentlig stjerne i DR1s talentshow X Factor er Thomas Blachman. Det er ham, debatten om programmet kredser om i medierne, og selv omkring middagsbordet derhjemme var holdninger delte til ham, da jeg fortalte, at jeg skulle interviewe den skaldede dommer.

LÆS OGSÅ: Bitterhed betaler sig ikke

"Åh nej, han er altid så sur," sagde min femårige søn, mens min kone syntes, at det var mere spændende, end hvis jeg skulle interviewe statsministeren.

I den offentlige debat er holdningerne lige så blandede. Nogle betragter ham som vor tids PH, mens andre synes, at han er en selvglad excentriker.

Selv har han dog set en form for kald i at bringe sin baggrund som anerkendt jazzmusiker, komponist og producer ind i den bedste sendetid på DR1, hvor "én original, der ikke nedtoner sig selv i frygt for, hvad andre mener, er mere værd en 100 originaler på DR 2," som han selv siger.

"Når man går ind i et program med to millioner seere, kan man på få øjeblikke sige nogle ting, der starter samtalerne i hverdagen. Og jeg gik ind i X Factor med en drøm om at få lov til at tale til min egen generation gennem deres børn," forklarer Thomas Blachman og tilføjer:

"Når børn ikke har nogen selverkendelse, er det vel dybest set, fordi forældrene ikke har givet dem det eller måske ikke engang har den selv. Men skal vi nogensinde udvikle os, skal vi også turde blive os selv i stedet for at stille os i normalitetetens udsalgskø."

Hvis man vil tænke originalt, må man udforske sig selv og sit eget indre liv i stedet for at prøve at blive kopier af andre, mener han.

"Vores samfund lider af en komplet mangel på forfængelighed. Man må være forfængelig nok til at mærke sig selv og finde sine egne idéer, så man kan gå ud og møde andre med gavmildhed," siger Thomas Blachman, der mener, at den udvikling allerede begynder ved opdragelsen:

"I min generation fortæller folk hele tiden deres børn, at de elsker dem, og de snakker meget om kærlighed, men de skulle hellere inspirere deres børn. Det er simpelthen ikke godt nok, at man siger til sine børn, at man elsker dem på vej ud ad døren. Man skal ned på gulvet og lege med sine børn for at hjælpe dem med at bevare deres originalitet. For det er det, der udvikler dem. Børn har originaliteten i sig, fra de bliver født. I begyndelsen fornyer de jo sproget hele tiden, men så snart de begynder at gøre andres sprog til deres eget, bliver det hurtigt kedeligt, og så er det vigtigt, at der kommer nogle voksne og savler og taler usammenhængende," siger han, mens et smil breder sig i ansigtet, inden den 48-årige jazzmusiker slipper sin næste sætningssolo løs:

"Man skal turde tale, før man tænker, for så kommer alle idéerne frem sammen med fejlene, og dem kan man også lære noget af. Det er jo også det, jeg tør gøre i X Factor. Det kræver selvværd at afbryde andre, fordi man tror på, at ens holdning kan have værdi. Og mit projekt er netop at gøre folk mere fabulerende og vanvittige ved at appellere til at få folk til at komme i kontakt med sig selv. Jeg håber, at folk bag skærmene kan blive inspireret til at lede efter sig selv. Og få modet til at være sig selv."

Thomas Blachman er selv blevet kendt for sin til tider ubarmhjertige ærlighed, men det er egentlig udtryk for kærlighed, mener han selv:

"Det er vigtigt, at man tør kommentere hinanden. Det er også kun i den diskussion, man kan hjælpe hinanden til at komme den rigtige vej ind i skoven, så man møder sit potentiale. Der er jo forskel på, hvad vi kan. Jeg tror ikke, at vi er lige gode til alting. Og jeg er overbevist om, at talenterne definerer sig ved, at det er 100 gange nemmere for dem at overskue en specifik ting frem for folk, der ikke har talent for lige præcis den ting. Og derfor kan alle have brug for at blive korrigeret, så man bedre kan finde frem til sit talent."

Hvem har korrigeret dig?

"Det blev jeg i min familie. Jeg er vokset op i en jødisk familie, hvor man tog hinanden op til møde. Hvis der var et problem omkring et af individerne, tog man det op i plenum omkring middagsbordet. Der var ingen konfrontationsangst. Og der var ingen ambition om, at man skulle hygge sig på laveste fællesnævner. Men der var en ambition om, at man skulle være i konstant trance over livets ufattelige potentiale. Jeg var selv ordblind og en sinke i skolen, men min familie bakkede mig op i, at jeg havde fuld knald på med alle mulige andre ting. Og det viste sig jo også, at jeg havde musikken i mig. Min ordblindhed blev en gave, fordi den satte mig fri til at være kreativ. Jeg får hele tiden idéer. Det er også grunden til, at jeg stopper med X Factor. For nu er mange af mine idéer blevet til tvangstanker, fordi de ikke er blevet ført ud i livet. Men i øjeblikket er jeg for eksempel ved at skrive et filmmanuskript. Det vidste, jeg slet ikke, at jeg kunne. Og så skal jeg til at komponere musik til symfoniorkestre. Men jeg har faktisk så mange idéer, at de fleste af dem er utilfredse med mig, fordi de føler sig fanget i en krop, der ikke tager dem seriøst."

Hvad er din bedste idé?

"Jeg har før argumenteret for, at vi som samfund skulle deles om det arbejde, der er, og indrette os efter en firedages arbejdsuge, så der kunne blive en statsgaranteret fridag om ugen til os alle, hvor vi kunne gå rundt og forske i os selv og møde mennesker, vi ellers aldrig ville have mødt.
For som det er nu, er folk i Danmark næsten mere døde end levende, fordi de hele tiden har for travlt til at mærke sig selv. Det er ikke noget under, at skilsmisseprocenten er så høj, når børnefamilierne stresser rundt hele ugen. Og jeg tror, at vi kunne revolutionere samfundet med ét hug, så det gav genlyd over hele verden, hvis vi valgte at skrue ned for velstanden og op for nærværet."