Den første Mozart - støttekoncert til fordel for Danmarks Underholdningsorkester. Dirigent: Adam Fischer. Henriette Bonde-Hansen, sopran. Musikere fra Danmarks Underholdningsorkester.
Sjældent er et orkester i den grad blevet hyldet, inden det overhovedet er begyndt at spille. Musikerne fra Danmarks Underholdningsorkester (DU), som ensemblet nu kalder sig, efter at det under stor medieopmærksomhed blev nedlagt af DR i efteråret, blev budt velkommen med stående ovationer af en tætpakket sal i det gamle radiohus på Frederiksberg.
Mange positive kræfter havde forenet sig, for at denne støttekoncert kunne blive realiseret: først og fremmest musikerne selv, der i hvert fald den 1. februar endnu ikke var spredt for alle vinde, og dernæst deres populære chefdirigent siden 1999, Adam Fischer. Alle medvirkede uden honorar i den gode sags tjeneste, også skuespilleren Henrik Koefoed, der i få, men velvalgte ord bød velkommen til ”orkestret, der ikke ville dø”. Og efter at ”præsentator” Claus Johansen med knap så få ord havde holdt sit indlæg - han havde valgt at fokusere på Mozarts talrige sygdomme og død - gik man i gang med det, støttekoncerten drejede sig om: Mozarts musik.
Programmet bestod af tre relativt korte værker. Man indledte med Mozarts 25. symfoni, KV 183, ”den lille g-mol-symfoni”, der har fået sit tilnavn for at adskille den fra den berømte 40., KV 550, der også står i g-mol og er et hovedværk i genren. Adam Fischer og hans orkester havde ikke ændret stil i den korte tid, de havde tilbragt i dvale. Fischer dirigerer naturligvis stadig Mozart med fynd og klem, lægger større vægt på det dramatiske og heftige end på musikkens sangbare karakter, selvom han tog andensatsen - en andante, som vel kun Mozart kunne have komponeret den - med beundringsværdig følsomhed. Og gennem alle fire satser kunne man nyde Radi Radevs smukke obospil. Så måtte man bære over med en smule slinger i hornene.
Henriette Bonde-Hansen gjorde efter pausen sin entré for at synge sopranstemmen i et af Mozarts mest populære kirkelige værker, koncertarien ”Exultate, jubilate”, KV 165, der i lighed med den 25. symfoni blev til i 1773. Det gjorde hun med hørbart overskud, og Fischer og orkestret fulgte hende med vanlig energi til dørs i det afsluttende ”Halleluja”.
Den usædvanlige eftermiddag blev kronet af Haffner-symfonien, KV 385, nr. 35 i den lange række af Mozart-symfonier. Den stammer fra jubelåret 1782, hvor Mozart blev viet til sin Constanze og fik sin første store operasucces, ”Bortførelsen fra Seraillet”. Symfonien er næsten eksplosiv i sin karakter, og ikke mindst finalen ligger perfekt for Adam Fischer, for her kan han til fulde få musikken til at slå gnister, og det er jo nærmest hans varemærke.
Bifaldet var kolossalt. De knap 1100 tilhørere bestod af lutter venner, og breder denne begejstring sig i større kredse (og også gerne til pengestærke fonde) får Henrik Koefoed måske ret i sin spådom: Danmarks Underholdningsorkester vil ikke dø. Radiolyttere kan opleve koncerten onsdag den 4. februar klokken 19.20 på P2. Fischer og DU giver nye koncerter den 15. marts og 3. maj 2015 med værker af Beethoven og Mozart på programmet.