De retoriske næver sad løst på den 28-årige forfatter Jonas Eika, da han tirsdag modtog Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ”Efter solen”.
Med statsminister Mette Frederiksen (S) siddende i salen i Stockholm sagde Jonas Eika i sin takketale, at statsministeren står i spidsen for et Socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings ”racistiske sprog og politikker”.
”Mette Frederiksen, der kalder sig for børnenes statsminister, men fører en udlændingepolitik, der splitter familier ad, gør dem fattige og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte udrejsecentre,” sagde Jonas Eika og konkluderede, at ”i Danmark har vi statsracisme”. Herefter langede han på lignende vis ud efter de øvrige nordiske lande. Også den svenske statsminister, Stefan Löfven, var til stede i salen.
Det er langtfra første gang, at en kunstner gennem årene har været ude med en kritik af landets udlændingepolitik. Forfatteren Carsten Jensen har for eksempel gennem mange år haft et horn i siden på specielt Dansk Folkeparti. Han applauderer da også Jonas Eikas tale i dagbladet Politiken og siger, at den unge forfatter bør få en ekstra pris alene for sin takketale.
Flere har på sociale medier imidlertid undret sig over, hvorfor forfattere og andre kunstnere meget ofte mener nøjagtigt det samme politisk – heriblandt om udlændingepolitik. Og meget ofte mener noget, der kan betegnes som hørende hjemme et godt stykke ude på venstrefløjen.
Eksempelvis delte debattør og tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet Niels Jespersen talen på Facebook ledsaget af en ifølge ham selv stærkt ironisk bemærkning:
”Utrolig modig, overraskende og original udmelding fra en kunstner.”
Niels Jespersen undrer sig især over selvforståelsen hos mange af landets kunstnere. De holdninger, som i kunstnermiljøet bliver set som at tale Roma midt imod, forekommer ham yderst konforme og uoriginale.
”Dansk kultur, når det skal være politisk, bliver ofte til en slags fabrik, der producerer en ensartet og standardiseret vare. Hvilket ikke er en helt fair sammenligning, for mange af de varer, fabrikker producerer, kan rent faktisk bruges til noget og sælges til folk,” siger Niels Jespersen, der dog samtidig fremhæver Sara Omar og Kaspar Colling Nielsen som eksempler på forfattere, der tør bryde med miljøets politiske konsensus.
Niels Jespersen påpeger, at han ville finde Jonas Eikas kritik mere interessant, hvis forfatteren samtidig havde frasagt sig de 350.000 ”statsracistiske” kroner, der følger med prisen.
”Men dem vil han jo gerne have. Så det er helt omkostningsfrit for ham at sige, som han gør, og i forfattermiljøet bliver hans tale set som modig. Var han gået ud og havde forsvaret Mette Frederiksen, kunne det have haft en reel omkostning for ham. Det kunne have kostet ham venner.”
Kulturordfører og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen kalder Jonas Eika for ”uinteressant” og kritikken af Mette Frederiksen og regeringens udlændingepolitik for ”overfladisk og ubegavet”.
”Når man som forfatter siger sådan, burde man have diskvalificeret sig selv fra at modtage en litteraturpris. En litteraturpris bør gives til et menneske, der kan tænke.”
Ifølge Alex Ahrendtsen handler udsagn som Jonas Eikas i høj grad om kunstneres selvbillede som modige, progressive og magtkritiske:
”Men det er den samme sang, der synges igen og igen. Det er forskellige personer, men dybest set dukker, der gentager hinanden. Det er som regel enormt overfladisk, ligegyldigt og ikke baseret på nogle videre intelligente tanker,” siger han.
Litteraturprofessor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai er omvendt positivt stemt over for talen. Hun oplevede Jonas Eikas som en ung mand, der havde noget vigtigt at sige.
”Han havde et budskab, som han gerne ville fortælle til verden. Man kunne mærke på ham, at han var meget rørt, og at han syntes, at prisen var en anledning for ham til at komme ud med sit budskab. Det var han modig og fik gjort,” siger Anne-Marie Mai.
Hun mener ikke, at der nødvendigvis eksisterer en politisk konsensuskultur i forfattermiljøet.
”Det tror jeg egentlig ikke, der gør. Jeg tror, der blandt forfattere findes mange forskellige politiske holdninger. Der er nok nogle, der deler Jonas Eikas synspunkt, men helt sikkert også nogle, som er dybt uenige i de ting, han sagde,” siger Anne-Marie Mai.
Også politisk leder for Alternativet Uffe Elbæk var begejstret for Jonas Eikas tale. På det sociale medie Twitter kalder han talen ”et kæmpe spark et vist sted” og ”politik direkte fra hjertet”.
”Kunstnere skal turde tale magten imod. Den rolle, som for eksempel også Carsten Jensen har påtaget sig, er vigtig for den offentlige debat. Jeg synes, Jonas Eikas tale var markant og modig, uanset om man så er politisk enig eller uenig. At stille sig op og kritisere magten er præcis dét, kunstnere skal have modet til at gøre,” siger Uffe Elbæk, der uden at nævne navne ikke mener, at det skorter på for eksempel nationalkonservative stemmer blandt kunstnere i den offentlige debat.
Statsminister Mette Frederiksen sagde onsdag på et pressemøde i forbindelse med prisuddelingen, at hun ikke vil ”gå ind i en polemik med en prisvinder ved en i øvrigt festlig og rigtig god aften”. Ikke overraskende gav hun dog udtryk for, at hun ikke deler Jonas Eikas syn på landets udlændingepolitik:
”Jeg er helt uenig i karakteristikken af både Danmark og de øvrige nordiske lande,” sagde Mette Frederiksen.
Jonas Eika er ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.