Prøv avisen

Voldtægtsmand og offer skriver ærligt om deres fælles rejse mod forståelse og forsoning

4 stjerner

Modigt dokumentarisk projekt om forståelse og forsoning mellem voldtægtsoffer og voldtægtsmand på tværs af kontinenter

Titlen på denne bog er på mange måder helt præcis: Sammen med de to forfattere oplever læseren, hvilken rejse, i metaforisk forstand, det er at tilgive sig selv og hinanden efter et livsforandrende overgreb i ungdomsårene.

I 1996 var australske Tom Stranger udvekslingsstuderende i Island og kæreste med 16-årige Thordis Elva. Det var uskyldigt og rent og den første forelskelse. Men efter en fest voldtager han hende, voldsomt, og dagen efter slår hun op. I årene derefter er begge deres liv præget af overgrebet, og knap 20 år senere mødes de en uge i Cape Town for at forstå, hvad der skete, og for at forsones.

”Rejsen mod tilgivelse” består af deres beskrivelser af det skete og særligt af deres kommunikation og overvejelser, fra Thordis tager kontakt med Tom over mail i 2005, og til de mødes fysisk i Sydafrika i 2013. Bogen skifter mellem deres beskrivelser. Thordis er dog den, der indleder og afslutter, og den, der er hovedinitiativtageren til bogprojektet, fornemmes det.

Mødet i Cape Town fører til, at Tom tilgiver sig selv, og at Thordis tilgiver ham. Indtil mailen i 2005 havde Tom forsøgt at fortrænge overgrebet, men også i mørke stunder spurgt sig selv, hvem han dog var.

”Da hun sendte den mail i 2005 og uden omsvøb fortalte, hvad jeg havde gjort mod hende, styrtede mit selvbedrag sammen som et sandslot, når tidevandet kommer,” skriver han.

Senere, i Cape Town, fortæller Thordis:

”Du smadrede noget i mig,” og hun fortæller, at han ikke var den eneste, der havde været voldelig imod hende, han havde startet en kædereaktion. Men hun er landet i livet, bor sammen med Vidir, er aktiv i ligestillingsspørgsmål.

Ugen i Cape Town betyder, at Tom på sin vis også lander i livet. Som hans mor siger, da han er tilbage i Sydney: Endelig, endelig havde de fået deres søn tilbage ”fra det ubeskrivelige mørke, han så længe havde befundet sig i”. Han bliver også i stand til at møde sit livs kærlighed.

Et bogprojekt som dette balancerer på grænsen mellem den private terapi og den alment vedkommende dokumentariske fortælling. Det er en krævende bog at skrive. Hun har sympatien, retten til vreden og til at tilgive, og til at overkomme traumet; han har retten til at skulle forstå, at tilgive sig selv og at lære at leve ærligt med en side af sig selv, han helst ikke ville have var der. De skriver begge ærligt, de synes at få alle nuancer med, alt det svære, uden at blive for private. De fremstår begge meget sympatiske.

Det er en vedkommende rejse, de deler, og overgrebet løftes også op i et samfundsperspektiv: Fordi mænd har mere magt og indflydelse på alle niveauer i samfundet, kunne Tom bilde sig ind, at hans tilfredsstillelse var vigtigere end hendes samtykke den nat i Island i 1996.

”Rejsen mod tilgivelse” kan ses som en præ-#MeToo-bog, den er skrevet i 2016, og den er også skrevet i et almindeligt sprog. Metaforikken er simpel, ofte overtydelig. Det er ikke et elegant værk at læse, men snarere lidt klodset og tungt, men samtidig: ordentligt, tidsrelevant og modigt.