Prøv avisen

Overlæge: Flere klager over lyden i danske tv-serier

Lyden i ”Liberty” kritiseres af flere, modsat lyden i gamle serier som ”Matador”. Foto: Aske Alexander Foss/DR

Der er flere og flere, der har svært ved at høre, hvad der bliver sagt i danske tv-serier, selvom der ikke er kommet flere hørehæmmede, siger overlæge. DR peger på undertekster som løsning, men i den flersprogede DR-serie ”Liberty”, hvis tredje afsnit sendes i morgen, oplever seere problemer med at få underteksterne til at virke under alle sprog

Da andet afsnit af DR-serien ”Liberty” løb over skærmen i danske stuer søndag aften, så 749.000 seere med – det var 110.000 færre seere end ved det første afsnit. Samtidig havde lørdagens genudsendelse af DR’s ”Matador” hele 954.000 seere, viser tal fra Kantar Gallups topoversigt over ugens mest sete tv-programmer.

Den gamle serie med de tydelige replikker trak dermed langt flere seere end andet afsnit af den nye dramasatsning, der bygger på Jakob Ejersbos roman om en dansk familie i Tanzania – og noget tyder på, at netop de tydelige replikker i ”Matador” kan være en forklaring på seerfordelingen.

Lyden i ”Liberty” kritiseres nemlig af flere, modsat lyden i gamle serier som ”Matador”.

Allerede kort tid efter at første afsnit af ”Liberty” blev sendt på dansk tv, lød det fra seere i kommentarspor på DR 1’s egen Facebook-side, at skuespillerne i den nye serie mumlede, og at seerne havde store problemer med at høre, hvad der blev sagt – et problem, der for flere fortsatte i andet afsnit.

I et svar fra DR til de kommenterende Facebook-brugere er der blevet peget på, at der kan slås undertekster til. Det har dog undret nogle licensbetalere, at det overhovedet skal være nødvendigt at sætte danske undertekster på danske skuespillere i en DR-serie. For hvorfor kan de til at starte med ikke høre, hvad der bliver sagt?

Ifølge Jesper B. Yde, der er medicinsk audiolog og funktionsledende overlæge på Rigshospitalets høreklinikker, handler det ikke om, at der kommet flere hørehæmmede. Alligevel oplever han, at flere og flere klager over, at de har svært ved at følge med i danske tv-serier.

”Vi har mange, der siger, at de har svært ved at høre de moderne danske skuespillere i fjernsynet, mens de sagtens kan høre de gamle. Der er klart en faktor her, der handler om, hvor tydeligt vi taler. Når man ser en Morten Korch-film artikulerer skuespillerne så vildt, at man næsten kan høre dem uden at tænde for lyden – de åbner munden helt op. Hvis man kigger på andre, mere moderne skuespillere, bliver det meget mumlende, de taler hurtigt, slipper endelserne, og det gør det svært for hørehæmmede at forstå, hvad de siger. Selvom jeg ikke selv bruger høreapparater, kan jeg også selv have svært ved at høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet en gang imellem, fordi der kan være så dårlig lyd,” siger han.

Han peger på, at de nye fladskærmsfjernsyn, der har højtalere siddende på bagsiden, som kaster lyden ind i væggen, inden den kommer ud til seeren, gør, at lyden i stuerne bliver mere uklar og derfor sværere at tyde. Derudover handler det også om, hvordan man i dag producerer tv, lyder det fra Jesper B. Yde.

”Jeg har snakket med lydteknikere, der har arbejdet i DR, og de siger, at man i dag bruger mindre tid på at lave god lyd. Det gør en stor forskel for vores oplevelse, for vi kan sagtens høre forskel på, hvad der lyder godt, og hvad der ikke lyder godt, og det handler om, hvor meget krudt, man har brugt på at rense godt ud, mens man producerer.”

Problemet er, at det for seere kan blive en gætteleg, når de skal forsøge at følge med i en handling, siger Jesper B. Yde.

”Lydvibrationerne kommer ud igennem et fjernsyn, og så skal man selv kode dem og finde ud af, om det var ’kat’ eller ’skat’, der blev sagt. Der er kun en lille s-lyd til forskel, men det gør, at hele ordet ændrer mening. Hvis man så sjusker med ordet, rykker gættelegen et niveau op, og det bliver endnu sværere at regne ud, hvad det er for et ord,” siger Jesper B. Yde, der også peger på, at hvis der samtidig kører underlægningsmusik, kan det blive endnu sværere at høre.

Lydproblemerne er årsag til, at nogle seere vælger ”Liberty” helt fra, mens andre forsøger sig med undertekster, der er sat til via tekst-tv, når de ser med søndag aften klokken 20. Men for nogle er underteksterne slet ikke en løsning, de kan få til at virke, på grund af de mange forskellige sprog, der tales i ”Liberty”.

Det er Alice Bryrup Heje, der peger på problemet i et læserbrev i dagbladet Politiken, en af dem, der oplever:

”Med arvet hørenedsættelse tekster jeg altid danske skuespillere, da man aldrig kan høre, hvad de siger. Men det går ikke med ’Liberty’ – eller tidligere med ’Broen’ – for så får man ingen oversættelser fra svensk eller engelsk. Igen prøvede jeg at zappe fra tekst til oversættelse, men gik så hele tiden glip af et par replikker – og så opgav jeg den dramaserie. Kan DR ikke teknisk løse det problem nu med vore dages avancerede teknikker?”.

På DR’s hjemmeside henvises de seere, der har den type problemer, til guiden ”Når underteksterne driller” med undertitlen ”Hvorfor kan jeg ikke få undertekster på både det danske, og når der tales fremmedsprog?”. Her lyder forklaringen, at man, når man ser en flersproget serie, i stedet for at koble de danske undertekster til via tekst-tv side 398 skal aktivere de såkaldte DVB-undertekster på ens fjernsyn via en knap, der formentlig står ”tekst” eller ”subtitles” på.

Til kritikken siger Karoline Leth, der er producent på ”Liberty”, at hun er ked af, at nogle seere oplever problemer med lyden.

”Vi har gjort os meget umage med lyden. Hvis der har været en replik, der har været svær at høre, har vi fået skuespilleren ind i lydstudiet for at gentage replikken,” siger Karoline Leth.

I forhold til sammenligningen med lyden i ”Matador” peger hun på, at ”Liberty” er optaget i en anden tid og på en location i Afrika frem for i et studie.

”’Matador’ blev optaget på en tid, hvor man talte anderledes og langsommere, end man gør i dag. Vores sprog har udviklet sig med tiden, og derfor taler vi hurtigere og mindre teateragtigt, end man gjorde, dengang ’Matador’ blev optaget. Vi vil i ’Liberty’ gerne være autentiske og have følelse med, så det virker, som om det er virkelige mennesker, der taler sammen. Det betyder også, at vi klipper anderledes, og at kameraet ikke altid er på den, der siger noget, men også kan være på den, der hører det, der bliver sagt, fordi vi gerne vil have reaktionen med,” siger Karoline Leth, der desuden fremhæver, at man synstolker ”Liberty”, hvilket man ikke tidligere har gjort på serier, hvor der optræder flere sprog.

Hvad angår kritikken om, at man i DR i dag bruger mindre tid på at lave god lyd end tidligere, siger Karoline Leth, at det må være individuelt fra serie til serie.

”Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt man har brugt mere tid på lyd tidligere, da jeg kun har været i DR i knap fem år, men man bruger generelt mere tid på spillefilm end på serier. Selvom vi har fokuseret meget på lyden, kan man selvfølgelig altid bruge mere tid. Det kan man også altid på optagelserne, men nu er det jo licensbetalernes penge, vi skal forvalte forsvarligt,” siger Karoline Leth.

”Bøgerne og hverdagen” og ”Korrespondenternes klassikere” udgår denne lørdag på grund af pladshensyn, men vender tilbage i næste uge.