Prøv avisen

Oversættere ønsker kvalificeret kritik og uddannelse

Oversættelser er med til at udvikle det danske sprog. Foto: Foto: Arkiv

Forfattere og skuespillere har kreative skoler. Det er på tide, at oversættelser også tages seriøst, mener danske oversættere

Det skal være slut med at blive overset eller spist af med en lille bemærkning i slutningen af en anmeldelse. Hvis andre ikke vil diskutere, hvad der er god kvalitet i oversættelser, vil fagets folk selv. Flere af de tunge tekstmagere skriver indlæg på en ny blog, der har cirka 2000 læsere om måneden.

LÆS OGSÅ: En oversætters liv med Knausgård

Målet er at skabe opmærksomhed og debat, og bloggen er en niche for de oversættere, som knokler alene bag hvert sit skrivebord for at overføre én virkelighed til en anden og berige læserne med udenlandske forfatteres værker. Sara Koch, oversætter af Karl Ove Knausgårds romaner, har fundet på at oprette dialogstedet på nettet og er selvudnævnt redaktør for oversaetteren.blogspot.com, hvor indlæggene er skrevet af frivillige.

Oversættelser er med til at udvikle det danske sprog. De er kanaler for nye ord, og nyskabelser og nyoptagelser fra talesprog er lige så meget oversætterens som originalforfatterens sag, skriver eksempelvis Niels Brunse på bloggen.

Thomas Harder indvier læserne i sit sprogliv med en dansk far og en italiensk mor, Mette Holm reflekterer over at oversætte japaneren Haruki Murakami, mens Pia Juul, der er månedens oversætter, røber, at hun foretrækker både at læse og oversætte korte bøger.

Anne Marie Bjerg efterlyser en oversætteruddannelse og en kvalificeret analyse og vurdering af oversat litteratur, for det findes stort set ikke, mener hun. Som blogskaber Sara Koch siger, gør oversættere det bare, og de gør det forskelligt fra gang til gang. Der findes ikke en egentlig uddannelse, hvor man forholder sig kreativt til faget, mens for eksempel skuespillere har en femårig uddannelse, og forfattere har Forfatterskolen.

Det skal påpeges, når noget er knaldhamrende godt oversat, og analyseres, hvorfor det er godt, og hvis en oversættelse ikke løfter sig langt nok fra det norske eller engelske. Gennem kritik kan man være med til at løfte sproget. Et land, der gerne vil passe på sit sprog og møde omverdenen via dens litteratur, bliver nødt til at prioritere, og det er vanrøgt, hvis et land ikke passer på sit sprog og sine oversættere, siger Sara Koch.

Oversættelse bygger på håndværk og talent, og oversætterne har brug for at optimere, finpudse og slibe deres instrument, mener blogredaktøren. Hun erkender, at tiden og økonomien ikke er til at oprette en oversætterskole, men man kan altid drømme. I første omgang overvejer hun at søge penge til at betale professionelle anmeldere for at få gang i en oversættelseskritik på bloggen.

Kritikken er vigtig, så oversættelser kan udvikle sig, ligesom teaterfaget udvikler sig ved at blive kritiseret og anmeldt, og forhåbentlig kan vi gøre det på bloggen, når det kniber med spalteplads og økonomi til det i aviserne, siger Sara Koch.