Det er i dag med Niels Brunses egne ord ”en stor dag i oversætterværkstedet” i Blovstrød sydvest for Helsingør. For i dag udkommer sjette og sidste bind af 69-årige Niels Brunses oversættelse af Shakespeares samlede skuespil.
Det er en bedrift, der vækker beundring overalt i litteratur- og teatermiljøet herhjemme. For de 37 skuespil fordelt på de seks store bind udgør selvsagt en central del af den vestlige åndshistorie, og det er ikke hver dag, at en enkelt oversætter fornyer sådan et verdensværk.
Selv blev Niels Brunse allerede fascineret af Shakespeare, da han voksede op i Hamlets Helsingør og kunne kigge op på det rødstensbyggede slot, Kronborg, hvorfra William Shakespeares mest kendte skuespil, ”Hamlet”, jo udspiller sig.
Og som dreng forestillede Niels Brunse sig Hamlet som en fyr i sorte bukser med en kårde i siden og et dødningehoved i hånden inde på slottet.
”Da jeg blev gammel nok, læste jeg også ’Hamlet’ selv, mens BBC nogenlunde samtidig lavede en ’Hamlet’-film på Kronborg i samarbejde med Danmarks Radio. Det var i 1964. Jeg var 14 år, og filmoptagelserne i byen optog mig meget. Og da filmen endelig blev vist i fjernsynet, var jeg vildt optaget af den. Fra begyndelsen blev jeg fænget af det smukke sprog, og sådan fødtes drømmen om at oversætte stykket en dag selv,” har Niels Brunse før fortalt her i avisen, og nu har han altså ikke alene oversat ”Hamlet”, men alle Shakespeares skuespil til dansk.
Det kræver selvsagtsin mand at oversætte Shake speares værker, der i den grad fornyede det engelske sprog. Men det smukke sprog har Niels Brunse nu fornyet igen. På den måde undergår Shakespeares oversatte værker en forvandling og fornyelse, som englænderne, der må nøjes med den originale tekst, ikke får glæde af.
Selv har Niels Brunse for eksempel oversat den berømte replik ”to be, or not to be: that is the question” i ”Hamlet” til ”at være eller ikke, sådan er det” i stedet for den klassiske ”at være eller ikke, det er sagen”.
”Det er nogle blevet sure over, men jeg skrev det sådan, fordi jeg tror, at det var et spørgsmål, som Hamlet vendte tilbage til igen og igen. På den måde er en oversættelse netop også en nyfortolkning, der holder en tekst levende og nærværende. Derfor må jeg også se i øjnene, at min egen oversættelse bliver forældet en dag, selvom jeg ikke kan lide at tænke på det. For sprogligt er der ikke den store forskel på at skrive sine egne tekster og oversætte andres. Men jeg føler mig ofte lige så forpligtet på at være tro over for formen som indholdet, og det kræver, at man selv fortolker teksten for at genskabe den på et andet sprog,” har han også forklaret.
At være eller ikke at være oversætter har aldrig været det store spørgsmål for Niels Brunse. For allerede tidligt i livet fik han lyst til at gøre andres sætninger til sine egne gennem oversættelser.
Han begyndte allerede med at oversatte engelske digte, da han gik i skole, og i dag er han en af de mest anerkendte oversættere herhjemme.
Hans vej ind i Shakespeares univers begyndte, da han for mange år siden blev spurgt, om han ville oversætte ”En skærsommernats drøm” til dansk teater. Det blev en stor succes.
Med tiden fik han mere og mere lyst til at forsøge at oversætte det hele, ”selvom alt, hvad Shakespeare har skrevet, ikke ville blive antaget af danske teaterdirektører ved deres fulde fem”.
Men nu har Niels Brunse, der i dag er gift og har to døtre, sat punktum for sin oversættelse af Shakespeares samlede skuespil, og det er mere, end han turde håbe på, da han som dreng kiggede drømmende op mod Kronborg.8
Sidste bind af oversættelsen anmeldes her i avisen i næste uge.