Prøv avisen
Interview

Mette Holm oversætter Murakami: I glimt finder man ud af, hvad han mener

”Det er et portræt af mig, og samtidig er det slet ikke mig,” siger en af karaktererne, der har fået malet sit portræt af hovedpersonen i ”Mordet på kommandanten”. I bogen er der et skel mellem det nye og det moderne, det abstrakte mod det meget figurative, siger Murakamis oversætter Mette Holm, der selv kan have svært ved at navigere i forfatterens univers. – Foto: Leif Tuxen

Det er svært at forestille sig, at oversætter Mette Holm nogensinde vil slippe ud af den japanske forfatter Haruki Murakamis univers. Med andet bind af ”Mordet på kommandanten”, som udkommer i dag, er det, som om han er blevet voksen, siger hun

Oversætter Mette Holm er født i hundens år. I år, hvor hun fylder 60 år, er det igen hundens år, og rundtomkring på hendes bogreoler står små hunde placeret. Figurerne er plastret til med japanske tegn, for med hovedet konstant begravet i japansk kultur kan det ikke undgå at komme til udtryk i hendes hjem i Esrum i Nordsjælland.

Mette Holm begyndte at oversætte den japanske forfatter Haruki Murakami i 1999, hvor hun oversatte ”Trækopfuglens krønike”. Siden er hun dykket længere og længere ned i hans univers. I dag udkommer andet bind af hans seneste storværk, ”Mordet på kommandanten” med undertitlen ”En metafor forandrer sig”, på dansk.

Mette Holm elsker at fortælle om Murakami, som hun har mødt nogle gange. Senest, da hun interviewede ham under hans besøg på Den Sorte Diamant i København for to år siden. Hun veksler mellem at afsløre detaljer fra den nye bog og fortælle mere generelt om hans forfatterskab. En samtale med hende er som en åbning ind i den japanske forfatters univers.

I ”Mordet på kommandanten” skriver Murakami om det navnløse jeg, der er maler. Hovedpersonen, der selv maler helt traditionelle portrætter efter sin hukommelse, flytter efter sin skilsmisse ind i en berømt, gammel malers hus i bjergene. Her finder han maleriet med titlen ”Mordet på kommandanten”, malet med traditionel japansk nihonga-teknik. Derudover bliver det navnløse jeg bedt om at male et portræt af sin nye genbo, Menshiki, der har hørt om hans evner til ikke blot at male mennesket, men også at kunne se bag mennesket og få dets essens med.

”Det dér meget figurative er i virkeligheden abstrakt, for det dækker en helt anden handling end den, der er på maleriet. Det går meget dybere,” siger Mette Holm, der altid farer lidt vild i Murakamis romaner, når hun oversætter dem.

”Det kan være godt at fare lidt vild. Den måde at lade grænser være flydende – det er meget nemmere på japansk, for man kan skrive det meget mere upræcist. Det vil sige, at man også skal tilstræbe en vis uklarhed i sine oversættelser. Dét er svært, det at gøre det helt så uklart, som han gør det,” siger hun.

”Mordet på kommandanten” er på niveau med hans største værker, ”Kafka på stranden” og ”Trækopfuglens krønike”, og minder også om ”Hardboiled Wonderland og verdens ende”, mener oversætteren.

”Det er, som om han er gået lidt tilbage til sin gamle stil: Den dér navnløse hovedperson,” begynder hun og forklarer, at der er to forskellige måder at skrive ”jeg” på på japansk. Det er måske lidt svært at forstå, for på dansk eksisterer kun ét jeg.

”Den navnløse hovedperson beskrives her som et navnløst jeg, ’watashi’, der bruges af voksne, i stedet for ’boku’, der mest bruges af yngre mænd og i mere uformelle sammenhænge. I det tidlige forfatterskab brugte Murakami ’boku’, men nu er det blevet til ’watashi’.”

Det er på den baggrund, hun kan mærke, at der med den nye udgivelse er sket noget med den 69-årige Murakami.

”Han er lidt mere voksen,” siger hun, halvt fordybet i egne tanker. Hun rejser sig fra sin stol i køkkenet for at lave grøn te. Direkte medbragt fra Taiwan, hvor hun var til en Murakami-konference i maj.

Bevæger man sig rundt i Mette Holms hus, er det fristende at beskrive det som et minibibliotek. Væggene er der et sted, gemt væk bag bunker af bøger, både i stueetage og på første sal. Nogle gange forlader hun køkkenet ganske kort, fordi hun i en tankerække er blevet mindet om en bog, som hun er nødt til lige at vise frem.

Mette Holm vil gerne være så tro mod den japanske version af bogen som muligt. Det gør hun ved at bruge sin elektroniske ordbog, sammenligne med andre oversættelser, bruge mange førstelæsere og spørge japanere til råds. Arbejdet er derfor ganske tidskrævende. – Foto: Leif Tuxen
Mette Holms egen verden udvider sig, når hun oversætter Murakami