Prøv avisen

Overvældende norsk roman

Bid mærke i navnet Karl Ove Knausgård. Hans store roman "Ude af verden" er cremen af ny norsk prosalitteratur og har fået de norske kritikere til enstemmigt at hylde det nye talent. -- Foto: NN norden.org

SUPER-DEBUTANT: Norske Karl Ove Knausgårds nuancerede, psykologiske realisme bør få samme læsergennembrud herhjemme som Jan Kjærstad fik i 1990'erne. "Ude af verden" er første bind af en mægtig trilogi

Det er ikke hver dag, at en litterær debutant præsenterer offentligheden for et virkeligt ambitiøst og helstøbt værk. Når man gennemlæser de norske anmelderes nærmest måbende reaktioner på Karl Ove Knausgårds murstensroman "Ude af verden", der udkom i hjemlandet i november 1998, forstår man, at det formentlig er tilfældet her. Sjældent har jeg set et kritikerkorps gå så taktfast i chok over en debutant. Det maner naturligvis til skeptisk eftertanke. Er romanen nu også så fantastisk?

Lad mig derfor til en begyndelse slå fast, at jeg i lighed med mine norske kolleger er imponeret over, hvor sikkert den dengang kun 30-årige Karl Ove Knausgård håndterer sin kolossale tekst. Han er en stærk forfatter. Det demonstrerer han med al ønskelig tydelighed i sin omfattende fortælling, som tager afsæt i en kærlighedshistorie mellem den unge skolelærer Henrik Vankel, der er årsvikar i Nordnorge, og hans trettenårige elev Miriam.

Psykologerne kalder den type dybt problematiske forhold, hvor den ene part er en autoritet, som den anden formelt er underlagt, for professionel incest, men jeg skal love for, at Karl Ove Knausgård gør sit for at vise os, hvor smukt og gribende det også kan være.

Forfatteren tager dog et forbehold, for hovedpersonen og jeg-fortælleren, Henrik Vankel, er menneskeligt set lurvet i kanterne. Han gør mærkeligt destruktive ting. For eksempel når han sender et grænseoverskridende anonymt brev til en irriterende kollega eller intimiderer sine kvindelige kolleger.

Disse eksempler fortæller i øvrigt en del om, hvor anstrengt, men også fascinerende et så lille samfund i udkants-Norge kan være. Knausgård kommer helt tæt på det med sin virkelighedstro miljøskildring.

Det ubehagelige sociale spil i den ekstreme provins, som på grund af de enorme distancer nærmest er fuldstændig frakoblet resten af verden, fremstår knivskarpt i den indfølte psykologiske skildring. Men selvom Henrik Vankel ikke ligefrem er nogen helgen, bliver man ikke træt af at læse hans kværnende, selvkritiske beretning om sit eget liv.

Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig. Og fortællingen stopper da heller ikke med forholdet til Miriam, men bevæger sig tilbage i tiden i en nøjere beskrivelse af hans opvækst og baggrund (forældrene, bedsteforældrene, gymnasieårene, med mere), der efterhånden udvikler sig til et bredt udfoldet generationsportræt.

Karl Ove Knausgårds nuancerede psykologiske realisme har potentialet til at få et læsergennembrud herhjemme, som svarer til det, Jan Kjærstad oplevede i 1990'erne. For den mægtige roman "Ude af verden" er cremen af ny norsk prosalitteratur. Samtidig er det det første bind af en planlagt trilogi.

Derfor bliver det ekstra interessant at se om hans nye roman, "En tid for alt", der sidste år udkom på norsk og nu er ved at bliver oversat til dansk, kan indfri de høje forventninger, som hans debutværk har rejst.

Karl Ove Knausgård: Ude af verden. 680 sider. 299 kroner. Lindhardt og Ringhof.

kultur@kristeligt-dagblad.dk