Demokrati er en uafsluttet samtale.
Ordene er teolog og kirkehistoriker Hal Kochs, og de kunne meget vel stå som indgang til Özlem Cekics nye bog ”Tak for kaffe. Den svære kunst at tale sammen”.
Hun betegner selv sin bog som en guide til dialog, og den skildrer fem rum, som de fleste kender fra deres hverdag, og som nok kan være arnested for konflikt, nemlig familiemiddagen, personalerummet, Facebook, forsamlingshuset og skolen.
Özlem Cekic benytter sig gavmildt af anskueliggørende anekdoter fra sit eget liv, trækker tråde fra det specifikke til det generelle og kommer med konkrete råd og samtalemenuer, som kan hjælpe med at gøre det nemmere at tale med dem, man måtte være uenig med. Og ikke mindst hjælpe med at huske, at formålet ikke er at blive enige.
Men det er dog svært at være uenig med Özlem Cekic, nærmest umuligt, for ”Tak for kaffe” er og bliver de gode intentioners holdeplads.
Den er gennemgående sympatisk, langt mere guide end debatbog og dertil lækkert layoutet i klare farver med små nuttede kaffekopper i stedet for kedelige bullets, når der sidst i hvert kapitel pædagogisk samles op, eller når dialogkaffens 10 bud listes. Den ville formentlig gøre nytte på de fleste arbejdspladser og i de fleste hjem, ikke mindst i sin pointering af den enkeltes eget ansvar for den konstruktive samtale:
”Min pointe er, at du aldrig må undervurdere din egen indsats. Du er demokratiets stærkeste ambassadør. Giv plads til uenigheden. Tolerér forskelligheden. Hold tonen, og ram bolden. Men først og fremmest – træk vejret, og tag magten over dine følelser og fordomme. Det kræver, at du tager et personligt ansvar for samtalen, og jeg kan give dig nok så mange dialogråd og samtalemenuer, men i sidste ende begynder og ender alt hos dig.”
Özlem Cekic, født 1976, er uddannet sygeplejerske, tidligere folketingsmedlem for SF og nu foredragsholder, samfundsdebattør og forfatter til bøgerne ”Hvorfor hader han dig, mor?” (2017), ”Fra Føtex til Folketinget” (2009) samt børnebogsserien om Ayse. Og så er hun generalsekretær for medlemsorganisationen Foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe. Organisationen har til formål at fremme de danske traditioner med forskellighed og uenighed, hvor alle kan føle sig ligeværdige og velkomne i en samtale, der er kritisk og konstruktiv.
Og det formål opfylder hendes nye bog til fulde, omend den hverken er bange for gentagelsen eller det banale, og selvom der af og til går lidt klingklang i den, kan dens klare budskaber faktisk godt tåle at blive bragt til torvs igen og igen.
For det er hverken nemt eller gratis – men bydende nødvendigt – at møde sin modsætning, eller i hvert fald forsøge på at gøre det, og det udsagn, som hun citerer fra den nu afdøde israelske forfatter Amos Oz, der blandt meget andet har skrevet ”Hvordan man kurerer en fanatiker”, kunne meget vel stå som konklusionen på hendes lille fine guide til dialog:
”At forestille sig den anden gør os til bedre mennesker.”