Prøv avisen

På én gang genial og ubærlig

Omsorgssvigt i stride alkoholstrømme med vold, druk og hjernedøde narkotrip til følge -- lyder det trøstesløst? Sådan er det i Jonas T. Bengtssons anden roman "Submarino", og det er både uhyre trist og skildret med de fineste følelsesmæssige nuancer og sproglig nerve -- i hvert fald i første del af den 400 sider lange roman. I anden del går der desværre dansk narko-roman i den.

De to brødre, Nick og hans unavngivne storebror, ses ikke særlig meget, efter at de er blevet voksne, blandt andet fordi de bærer på en hemmelighed om deres lillebror, der døde som spæd. Det oprulles efterhånden, hvordan det gik for sig, og hvorfor de to brødre er ude i hvert sit misbrug og i det hele taget oser af vrede og skyld.

I første del får vi Nicks historie -- han er voldelig og storforbruger af alkohol; i anden del lever vi med i storebroderens kamp som alenefar for at beholde sin søn, Martin, trods et liv som narko-misbruger og dealer. Til sidst samles de uhyrlige tråde i en epilog, der foregår i fængslet, hvor titlen får en helt konkret og samtidig overført betydning. "Submarino" er, som der står forrest i romanen: "en torturmetode, hvor personens hoved holdes under vand til kvælningsgrænsen". Nick og storebroderen tortureres af negativ social arv og drukner i vrede og skyld.

Nick pendler mellem et pensionat og fængslet, mens han drikker og udøver vold, hvis han bliver det mindste provokeret. Men han udviser også glimt af følsomhed og hjertevarme. Han føler omsorg for kvinden inde ved siden af på pensionatet, som i sin søgen efter menneskelig varme tilbyder gratis sex, og han forsøger at udøve omsorg over for ekskærestens krigstraumatiserede bror fra Eksjugoslavien. Det hele ender i katastrofe, fordi de mennesker, der omgiver Nick, alle er fortabte sjæle.

Alligevel er man opløftet efter første del af "Submarino". Det er man, fordi Jonas T. Bengtsson skildrer Nicks emotionelle udsving i et fortættet og intenst sprog, hvor den underliggende, psykiske spænding driver handlingen og læserytmen fremad.

Nick ønsker at gøre det gode. Da det går galt, ved man, at han vil påtage sig en rolle, hvor han forsøger at sone sin og adskillige andres skyld. På mærkelig vis bliver han en ubehjælpsom og voldelig Kristusfigur; og det er ganske enkelt smukt.

Broderen føler også omsorg for sin søn, Martin, men han bliver snart til en narkodreven maskine. Det er nervepirrende at følge hans optur og deroute som dealer, men i længden forvandler beretningen sig til actionpræget og trøstesløs socialrealisme i ankelniveau.

Det har formodentlig været et bevidst valg fra Bengtssons side med de to typer fortællinger i romanen. Men det kan være et problem for læseren, at "Submarino" brækker over i to, hvor den første del tænder et forsigtigt og sprogligt nervedirrende lys i mørket, mens den anden stort set ræser ud af formørkelsen på dansk bogmarkeds pusherstreet.

**Jonas T. Bengtsson: Submarino. 392 sider. 249 kroner. People's Press.

kultur@kristeligt-dagblad.dk