Prøv avisen

På besøg i Helle Helle-land

Bartender Mette Belli arbejdede som ung sammen med Helle Helle på Rødby-Puttgarden-overfarten. Dengang lå færgerne i havn længe nok til, at personalet kunne nå at spille et spil kort. – Foto: Leif Tuxen

Helle Helle skriver i romanen "Rødby-Puttgarden" om sin ungdoms færgeoverfart og det stille liv i en søvnig havneby. Kristeligt Dagblad tager til det sydlige Lolland for at finde sporene efter forfatteren selv og hendes hovedperson, Jane

Der er så stille på hovedgaden i Rødby Havn, at man kan høre hvepsene summe. Der er mange af dem i dag. Og de få mennesker, der til sammenligning er at finde i byen, vifter irriteret med armene for at få de hidsige insekter lidt på afstand. Koncentrationen af hvepse er forudsigeligt nok størst ved bageren. Og selvom ekspeditricen kæmper en brav kamp for at holde insekterne væk fra det søde bagværk i vinduet, må hun give op.

Ekspeditricen hedder Jane, præcis som hovedpersonen i Helle Helles roman "Rødby-Puttgarden". Og det får os forståeligt nok til at løfte øjenbrynene og udveksle sigende blikke. For det er på en måde netop derfor, vi er kommet til Rødby for at finde Jane.

Vi er taget til det sydlige Lolland for at se den by, hvor Helle Helle voksede op og for at besøge den færgeoverfart, hvor hun arbejdede i parfumeafdelingen, inden hun som en af de få blev optaget på Forfatterskolen i København og begyndte at udgive anmelderroste noveller og romaner. En af dem, der høstede flest roser, var "Rødby-Puttgarden" fra 2005, som netop skildrer livet i den søvnige havneby, hvor romanens hovedperson ligesom forfatteren selv sælger parfume på den lokale færgeoverfart.

Jane i bageriet slår dog hurtigt fast, at hun intet har med denne hovedperson at gøre og i øvrigt aldrig har hørt om hverken Helle Helle eller en roman ved navn Rødby-Puttgarden. Desuden er vi kommet på det travleste tidspunkt, siger hun og kaster et blik ud i den tomme butik.

Vi overlader derfor ekspeditricen til sit arbejde og kampen mod hvepsene for at fortsætte vores søgen i byens hovedgade. Og her står det hurtigt klart, at Jane fra bageriet langtfra er den eneste, der hverken kender til Helle Helle eller "Rødby-Puttgarden" romanen altså, overfarten kender alle selvfølgelig til.

Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen, der kan fortælle os, hvor vi kan finde Hotel Fugleflugten. Hotellet, hvor hovedpersonens søster arbejder som tjener, inden hun får job på færgerne. Og hvor oldfruen dør af madforgiftning kort efter, at hun har syltet 72 glas pikante rødbeder. Der er ingen hjælp at hente hos det første par, vi spørger. Navnet Fugleflugten siger slet ikke de to unge piger noget. Heller ikke, da vi fortæller, at husets specialitet i hvert fald ifølge romanen skulle være fugleflugtsfrikadeller med ja rødbeder. En venlig forbipasserende peger os dog kort efter i retning af en beværtning, som vist nok engang hed noget med fugl.

Og Fugleflugten er ikke kun et litterært bygningsværk, viser det sig. Det gamle herskabelige hotel med de røde tegl og den store balkon findes faktisk, men har for længst indstillet karrieren som gæstgiveri. Den nuværende ejer, Ole Madsen, forsøgte for en kort periode at udleje et par værelser, men måtte opgive, fordi gæsterne udeblev. Og i dag benytter han udelukkende huset som privat sommerbolig. Han bor her alene med sin teenagesøn. De to spiser købe-lasagne i hotellets store spisesal, da vi banker på døren. De fylder ikke meget i det store tomme rum, men de kan lide at være her, og så er der jo masser af plads til overnattende gæster, som Ole Madsen siger.

Tilflytteren, der oprindelig er fra København, kender godt romanen. Han købte og læste den, da han besluttede sig for at købe hotellet. Og han husker, at han syntes ganske godt om den. Han kan dog ikke bekræfte historien om de 72 glas med hjemmesyltede rødbeder og altså heller ikke byde på en tallerken fugleflugtsfrikadeller med eller uden rødbeder.

Men det kan de måske på den anden side af gaden, hvor Bent Andersen for mindre end en måned siden åbnede smørrebrødsforretningen og caféen med det lovende navn "Frika'dellen". Lige nu er der tomt ved spisestedets borde, der alle er dækket op med duge af sort velour og pyntet med små opsætninger af kunstige blomster, men ejeren håber, der kommer kunder i butikken, når først sommerferien er forbi. Det er Maj-Britt Sørensen, der står bag disken, og hun har desværre ingen frikadeller i dag. Til gengæld kan hun byde på fiskefileter. En tallerken med to styk fileter samt remo og brød for en 20'er. Maj-Britt er vokset op i Rødby Havn, men har heller aldrig hørt om romanen "Rødby-Puttgarden". Det har den 15-årige sommerhjælp Heidi Larsen til gengæld. Romanen har været del af pensum i hendes klasse. Og Heidi kan sagtens genkende Helle Helles beskrivelse af deres fælles barndomsby.

Der sker ikke så meget i bogen. Det er mere bare hverdagen, hun skriver om. Og sådan er det nok også meget her. Der sker ikke så meget. Derfor flytter mange af de unge væk eller tager arbejde på færgen, hvor der i det mindste sker noget, siger Heidi Larsen.

Og den 15-årige skoleelev har ret. Der sker faktisk noget på overfarten mellem danske Rødby og tyske Puttgarden. Ombord på Scandline-færgen "Prinsesse Benedikte" forsyner såvel børn som voksne sig med rigelige mængder Toblerone, vingummi og guldbarrer, inden de søger mod dækket for at slikke sol og indsnuse havluft eller tager plads i cafeteriet for at sætte store portioner wienerschnitzel og "curry wurst" til livs. For selvom der i dag ikke er de samme besparelser at hente på dagligvarer, alkohol og tobak, så er der fortsat mange, der tager turen for at spare nogle procenter og for slet og ret at komme lidt på udflugt.

Der er mange familier, der tager med færgen som en form for miniferie eller weekend-tur. Og rigtig mange af dem er lokale. Man kan sige, at færgen er en del af os, der er vokset op hernede. Den hører ligesom til. Det er slet ikke til at forestille sig livet uden, siger Camina Mlynek på 25 år, der arbejder som parfumesælger på færgerne akkurat som Helle Helle gjorde det, da hun var ung.

Camina Mlynek har sit udenlandsk klingende navn fra sine polske aner, men er ellers pæredansk og ser også sådan ud med sit blonde hår og blå øjne. Hvis ikke hun havde været så ung, kunne man faktisk være fristet til at tro, at vi endelig havde fundet romanens Jane. Den unge kvinde ligner i hvert fald hovedpersonen i en færgeoverfarts-roman på en prik, som hun står der i sin tækkelige maritime uniform og sælger læbestifter, rynkecremer, og neglelak på et let gyngende gulv. Men det er hun ikke, forsikrer hun os. Hendes arbejde på færgen kan nemlig slet ikke sammenlignes med det job Jane og Helle Helle havde, dengang de stod for salget i færgernes parfumerier. Dengang havde personalet rigelig med tid til at hænge ud og spille kort i de 45 minutter, færgerne lå i havn. I dag er der anderledes travlt. Færgerne holder kun et kvarters pause, før de vender kursen den anden vej igen. Derfor når parfume-pigerne knap at rydde disken, inden et nyt hold rejsende gør deres entré og hele handelsseancen med kosmetik, schnitzel og Toblerone starter på ny.

Og tilbage i Rødby Havn er kontrasten mellem det travle færgeliv og det stille liv i byen slående. Lyden af hvepsenes summen er fortsat den mest dominerende. Den forstyrres kun lejlighedsvis af en gennemkørende bil eller et host fra et åbent vindue. Det virker lidt, som om tiden står stille her i havnebyen, alt imens færgerne pendler i fast pendulfart over grænsen, og lastvogne og biler pisker mod motorvejen kun få hundrede meter herfra.

Værtshuset Overfarten, der ligger som den sidste beværtning, inden hovedgaden ebber ud ,og Femern Bælt tager over, er et godt eksempel. For her står tiden i bogstaveligste forstand stille. Værtshusets facade er dekoreret med billedet af en munter julemand, der ønsker alle en god jul. Og langs taget blinker en juletræskæde forgæves om kap med den skarpe julisol. Ejeren gider ikke pille julepynt og kæder ned hvert år blot for at sætte dem op og slutte dem til året efter. Og det på trods af, at manden er elektriker. Derfor er der permanent julestemning på Overfarten, fortæller bartender Mette Belli. Og det er ikke den eneste historie, den lattermilde kvinde med de gulerodsfarvede krøller har i ærmet. Mette Belli har nemlig ikke altid været bartender. Hun sejlede med færgerne, dengang personalet havde tid til at spille kort. Og hun arbejdede i parfumeriet side om side med ingen ringere end Helle Helle. Den oplysning får os til at spidse ører og for anden gang den dag udveksler vi sigende blikke. Er vi mon kommet et skridt tættere på vores hovedperson?

Helle og jeg var ikke venner eller noget, men jeg kan sagtens huske hende, fordi hun skilte sig ud. Hendes hår sad altid helt, som det skulle, og hun havde altid den nyeste makeup på. Selv uniformen sad pænt på hende og den var ellers ikke super smart, siger Mette Belli, men skynder sig hurtigt at tilføje:

Hun var på ingen måde snobbet eller arrogant. Hun var faktisk usædvanlig sød og behandlede alle virkelig pænt. Hun var måske bare lidt reserveret. Jeg kan huske, at hun observerede os i stedet for at deltage i al den pigefnidder, der jo opstår sådan et sted. Hun holdt sig ude af intrigerne, fortæller Mette Belli.

Vi takker for historien og går fra det mørke værtshus ud i den skarpe sol. Det er ikke fuldstændig usandsynligt, at vi netop har mødt virkelighedens Jane.

Omvendt er det heller ikke spor usandsynligt, at Jane for snart længe siden sagde sit job på færgerne op og tog til København for at skrive bøger.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

. - Foto: Leif Tuxen
. - Foto: Leif Tuxen
Hovedpersonen i Helle Helles roman Rødby-Putgarten arbejdede her på Hotel Fugleflugten. I dag er hotellet dog for længst nedlagt. - Foto: Leif Tuxen
Ole Madsen forsøgte at drive Hotel Fugleflugten videre, men der kom ikke gæster nok. I dag bruger han bygningerne som sommerbolig. – Foto: Leif Tuxen
En af Rødby Havns beboere nedfælder filosofiske citater på skoletavler. Her er det Friedrich Nietzsche, der citeres. – Foto: Leif Tuxen
En af Rødby Havns beværtninger. – Foto: Leif Tuxen
Den lokale bagerjomfru kommer ud af butikken for at betjene en kunde, der foretrækker at blive på sit køretøj. – Foto: Leif Tuxen
Tilflytter Bent Andersen har netop åbnet smørrebrødsforretningen Frika'dellen i Rødby Havn. Han håber, der kommer masser af sultne håndværkere, når først sommeren er forbi. – Foto: Leif Tuxen
Et par piger ser på dufte og deodoranter i Parfumeriet ombord på færgen Prinsesse Benedikte, der sejler frem og tilbage mellem Rødby og Puttgarten. – Foto: Leif Tuxen
I dag er der travlt i det flydende parfumeri, og ”parfume-pigerne” har masser at lave, men sådan er det ikke altid. På de stille overfarter bruger de tiden på at gøre rent og sætte nye varer frem. - Foto: Leif Tuxen