Prøv avisen

På biltur i blide og drømmeagtige regioner

Biografture er en yndet beskæftigelse for Lolita og Humbert Humbert på deres tur rundt i USA på flugt fra naboers og myndigheders snagende blikke. Billedet er fra den nyeste filmatisering af 'Lolita', der kom i 1997 med Dominique Swain (tv.) og Jeremy Irons (th.) i hovedrollerne. Forfatteren Vladimir Nabokov blev amerikansk statsborger i 1945 efter at være emigreret fra fødebyen Sankt Petersborg i 1919. " Foto: .

Vladimir Nabokovs roman Lolita er ud over at være en skildring af erotisk besættelse også en besyngelse af USA og en hyldest til det engelske sprog. I dag udkommer romanen i ny dansk oversættelse

Lolita er en af den slags bøger, som alle kan tale med om uden at have læst den. Dens duft af forbudt kærlighed og unævnelige lyster har gennemtrængt kulturen fra de finere saloner til de tarveligste pornobutikker.

Romanen var da også sortlistet i begyndelsen. Lolita kunne ikke udgives i USA, men udkom første gang i 1955 i Frankrig, hvor regeringen forbød den i perioden 1956-1958. Kort efter blev den en bestseller, en status, som den har holdt lige siden. Den har dog længe været udsolgt i Danmark, men det rådes der bod på med en ny oversættelse, der udkommer i dag.

LÆS OGSÅ: Fortættet fortælling om død og lyst

Historien handler om den europæiske forfatter Humbert Humbert og hans erotiske besættelse af unge piger. Humbert rejser til USA efter en fatal ungdomsforelskelse og med et forlist ægteskab i bagagen og møder i en pittoresk landsby i New England mrs. Haze, der er alene med sin 11-årige datter, Dolores. Han lejer et værelse hos dem og bliver ved det første syn af datteren besat i en grad, så han gifter sig med enken mrs. Haze for at kunne være i nærheden af datteren, som han i sin fantasi døber Lolita og skriver om i sin notesbog.

Humbert er narcissist, en af verdenslitteraturens største. Han er også en overmåde veluddannet humanistisk akademiker og en forfatter med ordet i sin magt. Lolita er skrevet i tilbageblik og i jeg-form, som et langt forsvarsskrift i et forsøg på at forklare nævningerne i en retssag, hvor Humbert er anklaget for sex med mindreårige, hvad der foregik i årene op til arrestationen. Fordi den ekstremt velformulerede Humbert er romanens fortæller, er Lolita en meget stor nydelse at læse, fuldkommen fri for den lummerhed, som navnet Lolita ellers forbindes med.

Ikke sjældent har man under læsningen Humbert mistænkt for at opsøge Lolita i mrs. Hazes have for at kunne svælge i de mest udsøgte sætninger i sin notesbog. Han kalder da også Lolita for min opfindelse; strengt taget aner læseren ikke, om Humberts beretning er et langt drømmescenarie, opfundet for at kunne skrive den ypperste litteratur. Som han skriver: Åh, Lolita, du er min pige, ligesom Vee var Poes og Bea Dantes. Måske er Humberts besættelse ikke erotisk, men skriftlig; han er besat af det engelske sprog.

Men tilbage til handlingen: En dag finder mrs. Haze Humberts notesbog, og hans besættelse af Lolita er afsløret. Hun bliver så oprevet, at hun løber ud foran en bil og dør og Humbert tror ikke sit eget held: Nu er han alene med Lolita.

Han henter hende på den lejr, hvor hun til Humberts desperation er sendt hen i sommermånederne, og indleder nu en rejse rundt i hele USA med det eneste formål at være sammen med Lolita. Romanen er derfor også en road novel, der bringer læseren rundt til alle delstater og et væld af rammende person- og miljøskildringer af USA anno midt-1950erne. Humberts fascination af Lolita skyldes, at hun er ung; ligesom USA i sammenligning med den gamle verden i Europa.

Her fortæller Humbert om USAs natur, som de kører igennem: Den er smuk, hjerteskærende smuk, den natur, og den har et præg af naiv, ubesunget, uskyldig overgivelse, som mine lakerede, legetøjsskinnende schweiziske landsbyer og til overflod roste Alper ikke længere har.

Udskift USAs natur med Lolita og man fornemmer, hvordan romanen Lolita også er en besyngelse af USA.

Humbert holder fast i den stakkels pige med søde ord og hårde trusler om, at hun bliver sendt på børnehjem, hvis deres forhold opdages. Hans syge spil og flugtrejse gennem USA fortsætter længe og omfatter endda også et mislykket skoleforløb i en by, hvor de slår sig ned i længere tid.

Men Lolita bliver jo ældre, og Humberts besættelse mildnes, der kommer bumser og pubertet, og uhyret skal have nyt kød. Læseren ved fra indledningen, at Lolita på et tidspunkt bliver gift, men dør i barselsseng. Endnu en død; romanen er fyldt med død i kølvandet på Humberts syge spor.

Vladimir Nabokov var selv emigrant til USA, en lærd mand i et ungt land, men i modsætning til Humbert venligheden selv og aldrig i nærheden af sin hovedpersons lyster. Han skulle imidlertid forsvare og forklare bogen i en uendelighed. Den nye oversættelse til dansk indeholder derfor også et efterord, hvor Nabokov fortæller om omstændighederne omkring bogens tilblivelse.

Blandt de forfattere, der har lært meget af Nabokovs stil og altid rost ham til skyerne, er John Updike og Martin Amis. Sidstnævnte skriver i et essay om romanen: Store romaner er chokerende; og så, efter at chokket stilner af, kommer eftervirkningerne.

Det er sandt; man bliver aldrig helt færdig med Lolita, og mange har da også læst den flere gange og hver gang fundet nye lag i den. Den bevæger sig i forbudt terræn, besættelsens territorium, og skildrer en type: narcissisten og æsteten, som bruger andre mennesker i sit spil for at kunne skrive om dem, en eksistensform, som også både Kierkegaard og Martin A. Hansen skrev om.

Det er fornemt, at Lolita nu igen findes på dansk. Bogen er en klassiker, der med fuld ret aldrig vil få betegnelsen støvet hæftet på sig.

bach@k.dk

Vladimir Nabokov er ud over Lolita aktuel på dansk med bogen Timer i litteratur (forlaget Vandkunsten), som anmeldes i avisen på lørdag.

Vladimir Nabokov: Lolita. Oversat af Claus Bech. 418 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.