Det er store beslutninger, der bliver taget i landets menighedsråd, når der skal investeres i ny kunst til den lokale folkekirke. Særligt inden for de seneste ti år har en lang række af landets folkekirker skiftet gammel udsmykning ud med ny. Men hvordan ser den moderne kunst ud, som får lov at pryde kirkerne?
Kristeligt Dagblad har allieret sig med Lisbeth Smede-gaard, teolog, salmedigter og forfatter til en kommende bog om moderne dansk kirkekunst. Herunder har hun udvalgt syv forbilledlige eksempler på moderne kunst, der har fundet vej til folkekirken efter årtusindskiftet, og fortæller om, hvad der gør dem unikke.
Christianskirken i Fredericia, kunst af Bjørn Nørgaard (2001-2007)
Selvom udsmykningen af Christianskirken i Fredericia ikke er helt ny (2001-2007), skal den nævnes her, idet den er helt speciel. Den omfatter i alt 24 relieffer og en stor nadverscene. I de 24 glasmosaikker benytter Bjørn Nørgaard sig af den typologiske tolkning af Det Gamle Testamente. Han trækker altså en linje fra nogle af de mest kendte fortællinger fra Det Gamle Testamente op mod parallelle fortællinger fra Det Nye Testamente. For eksempel sætter han historien om Babelstårnet fra Det Gamle Testamente op mod pinsefortællingen i Det Nye Testamente, hvor Helligånden kom til disciplene og gjorde dem i stand til at tale alle sprog. Christianskirken var et vanskeligt kirkerum at udsmykke, fordi lysindfaldet på den ene side var for dårligt, mens der samtidig var for mørkt hen over alteret. Men fordi Bjørn Nørgaard kan mange ting, både arbejde med glas, male og skulpturere, så lykkes det ham at få løst opgaven. Han ser både sammenhængen mellem glasmotiverne og får også med reliefferne lettet det mørke parti over alteret. En sjov historie, der knytter sig til de 24 relieffer, er, at man året efter indvielsen i december måned hver dag satte lys på et af vinduerne og derved åbnede dem som luger på samme måde, som man åbner en julekalender. Det er en fin måde at inddrage kunsten i menighedens liv på, så den er andet end blot udsmykning.
Klosterkirken i Aalborg, kunst af Mogens Møller og Dorte Dahlin (2011-2012)
Klosterkirken er en ganske lille kirke, der, som ordet antyder, ligger i et gammelt kloster. Kirken, der ikke bruges til søndagsgudstjenester, men aftengudstjenester og lignende, betjenes af præsterne fra Budolfi Kirke. Kirken har undergået en omfattende renovering, og målet har været at lave en fødselskirke en kirke, der var mere let i sin udsmykning. Ægget, som Mogens Møller har ladet været gennemgående som form i både døbefont, lysestager og alterparti, symboliserer det nye liv, og på væggen over døbefonten er dåbsritualets fire dele skrevet ned på nogle gyldne, tynde, flyvende blade. Derudover er der kommet en ny dør i koret. Oprindelig var der en helt almindelig dør, der aldrig blev brugt, og som ikke rigtig passede ind.
LÆS OGSÅ: Menighedsråd er konservative i deres valg af kirkekunst
Den nye dør har Dorte Dahlin lavet af rosa kvarts, hvori der er indsat en lille stjerne, som skulle være Betlehemstjernen. Alt i alt er det åbenbart, at den nye kunst har gjort rummet meget let og lyst.
Store Magleby Kirke, kunst af Thomas Kluge (2012)
Store Magleby Kirke er en gammel kirke, der efter flere ændringer fremstår som en barokkirke, og som har været brugt af hollænderne, der kom dertil i 1500-tallet. Den omstændighed har billedkunstneren Thomas Kluge brugt som inspiration, da han lavede kirkens nye og meget anderledes altertavle. Thomas Kluge har i sit kunstværk taget udgangspunkt i nadveren og ladet sig inspirere af, at kirken har hollandske rødder. Altertavlen minder således meget om de hollandske stilleben, som vi kender så godt med opstillinger af mad, drikke og blomster på borde. Men når man kommer tæt på Thomas Kluges altertavle, kan man se, at den ikke illustrerer, hvad man umiddelbart tror. Der er således slet ikke noget bord, hvorpå al maden ligger elementerne svæver derimod frit i rummet. Der er blandt andet et lam, 13 roser, der symboliserer Kristus og hans disciple, og noget vin, der er væltet ud af et glas og symboliserer blod. Trods lighederne med de hollandske stilleben-motiver adskiller altertavlen sig markant fra disse, fordi der slet ikke er vanitassymboler (symboler på forgængelighed red.) på Thomas Kluges altertavle. Det hele er noget, som rækker ud over det timelige. I dette tilfælde har kunsten været med til at understrege kirkens særpræg.
Sct. Mortens Kirke i Randers, kunst af Per Kirkeby (2004)
Det specielle ved Sct. Mortens Kirke er, at den har en kæmpemæssig barok kirketavle, som i sig selv er noget af en udfordring for en kunstner. Det at skulle komme med sin nutid som kunstner og skulle gå ind i sådan en voluminøs ramme er bestemt ikke nemt. Men Per Kirkeby har løst opgaven flot. Han har lavet en meget mørk baggrund, der adskiller rummene fra hinanden. På den mørke baggrund ses en klippe, hvor der står nogle træer med årringe, som fortæller om alder, og der er ligeledes træstubbe, som er blevet berøvet deres liv de symboliserer disciplene, der hele tiden faldt i søvn. Så er der Jesus, som knæler, og endelig en kalk, som i virkeligheden er den, der afslører for beskueren, hvad det hele handler om. Det er en stor fordel at kende til Per Kirkeby i forhold til at kunne afkode denne altertavle. Vi forventer lidt, at vi skal kunne se på altertavlen og nikke genkendende til objekterne. Men det kan i det her tilfælde imidlertid være svært for nye kirkegængere eller mennesker, som ikke kender til Per Kirkeby. Men en oplagt mulighed ville være, at præsten inddrager kunstværket i gudstjenesten og sin prædiken og bruger det som referenceramme. Det ville bestemt give god mening.
Gjellerup Kirke, Herning, kunst af Maja Lisa Engelhardt (2007)
Gjellerup Kirke er Danmarks ældst daterede folkekirke. I kirken har billedkunstner Maja Lisa Engelhardt gjort det, som hun også har gjort flere andre steder, og som er blevet meget karakteristisk for hende som kunstner. Hun har udnyttet, at hun har skullet lave både alter, altertæppe og altertavle i kirken. På altertæppet, som illustrerer fortællingen om det brændende bjerg (5. Mos.) og er vævet på et gobelinværksted i Frankrig, har hun taget udgangspunkt i Det Gamle Testamente som det sted, hvor Gud er skjult. Vi ser ham altså ikke ansigt til ansigt. Det gør vi derimod i altertavlen, hvor Maja Lisa Engelhardt har malet den åbenbarede Jesus, der siger ordene: Fred være med dig. Allerøverst oppe er der et helligåndsbillede malet som et landskab, der fuldender treenigheden, og derudover er der også i vinduet ved koret en lille rude, der skal symbolisere Guds øje. I forhold til tidligere virker kirken nu meget lys, mens man dog stadig fornemmer kirkens alder og værdighed.
Gamtofte Kirke, Fyn, kunst af Peter Brandes (2004)
Peter Brandes har stået for at lave tre glasvinduer i den gamle landsbykirke Gamtofte Kirke ved Assens. Vinduerne er placeret i sydsiden af skibet, så koret står, som det altid har gjort. Men det er dog oftest sådan, at hver gang man sætter et glasmaleri ind, skabes der noget mystisk på den måde er der alligevel sket nogle forandringer i rummet. Motivet i det midterste vindue er hovedmotiv, og her har Peter Brandes brugt billedet af Jesus, der helbreder den blinde. Vi ser den blinde knæle, og Kristi hånd komme ned fra oven og gøre ham seende. Værd at bemærke i denne forbindelse er det, at den blinde for Peter Brandes ikke kun er blind på øjnene han er også blind i overført betydning, altså vantro. På vinduet mod vest ses Veronikas svededug med aftrykket af Kristi ansigt, mens det østlige vindue er et blåt Kristus-billede, der stammer fra den ortodokse opfattelse af en levende Kristus, der kommer fra Gud og helbreder og læger mennesker. Jeg kender ikke kirken fra før, men som det er nu, vil jeg tro, at den er blevet mørkere. Til gengæld kastes der et meget smukt lys ind i rummet, der giver en helt særlig stemning.
Hørby Kirke, Tuse Næs, kunst af Arne Haugen Sørensen (2007)
Hørby Kirke er en gammel og fin lille kirke, hvor man blandt andet har bevaret den oprindelige granitdøbefont og prædikestol. Menighedsrådet i kirken har ikke som så mange andre menighedsråd bestilt en kunstner til at male et maleri til netop deres kirke. De har derimod købt et alterbillede af kunstmaleren Arne Haugen Sørensen, som de har fundet på en udstilling. De havde først billedet hængende på prøve, men endte med at blive så glade for det, at de købte det og gjorde det til altertavle. Billedet er et julebillede, hvor Maria sidder på en kasse og holder et lillebitte Jesusbarn i sine arme. Bagved står Josef og er også meget betaget af barnet. Bagved de tre er et rum i en meget flot blå farve Arne Haugen Sørensen kan noget med blå, han fremtryller de mest fantastiske blå farver. Det blå rum giver en fornemmelse af uendelighed. Bagved er også nogle dyr med gule øjne, og der ligger ligeledes et lam ved Marias fødder, som naturligvis får beskueren til at tænke på, at Jesus var Guds lam.
Samtidig med at man fornemmer både den glædelige begivenhed og selve julen på maleriet, varsler dyrene på billedet også, at der venter noget ude i fremtiden, der måske knap er så godt. Med Arne Haugen Sørensens kunstværk er der kommet en meget lettere stemning i den lille kirke, og der er blevet lysere i koret.