Prøv avisen

På toppen: flot, følsomt og fint fortalt film

Søren Sætter-Lassen har sit livs filmrolle som P.S. Krøyer, og Birgitte Hjort Sørensen får sit filmgennembrud i rollen som hustruen Marie. Foto: Nordisk film.

Bille Augusts første danske film i 25 år er en rigtig god film. Bare det ikke varer lige så længe, før han laver den næste. Filmen får fem ud af seks mulige stjerner

Bille August er tilbage. Ikke blot har han lavet sin første danske og dansksprogede siden Pelle Erobreren for 25 år siden. Han har også lavet en rigtig god . En traditionel , der hverken i sit sprog eller i sin fortælling bryder nyt land; men også en flot, følsom og fint fortalt . En om kærlighed, sygdom og svigt.

Den snart 64-årige Bille August er uddannet fotograf og fotograf. Det er ikke ham, der har et Marie Krøyer, men han selvfølgelig haft nogle samtaler med sin fotograf, dansk s mester- og nestorfotograf, Dirk Brüel, som han har arbejdet sammen med flere gange siden debuten, Honningmåne fra 1978.

LÆS OGSÅ: Gør vi det rigtige?

Der er naturligvis altid tænkt over og arbejdet med lyset og farverne i professionelle produktioner, men i en , der har Skagen og P.S. Krøyer på paletten, må og skal lyset spille en særlig rolle. Hvem har ikke hørt om lyset i Skagen, hvem har ikke set Krøyers vidunderlige billeder af sommeraftener ved strandene i Skagen? Dét lys og dén stemning lykkes det Brüel og August at fange. Det er i sig selv en bedrift.

I begyndelsen af en er alt tilsyneladende evig sommer og idel glæde i kunstnerhjemmet i Skagen. P.S. Krøyer er anerkendt og elsket, og Marie er lykkelig. Hun maler også, men har ikke mandens talent, hvilket han efterhånden ikke er bleg for at gøre hende opmærksom på. Deres datter, Vibeke, er bange for faderen, for Søren, som vennerne kalder ham. Bange for, at han skal blive mærkelig.

Lige så munter og livsglad han kan være, når han har det godt, lige så aggressiv og truende er han, når manien slår over i depression. Til sidst kan Marie ikke mere og accepterer en invitation til sammen med datteren at tilbringe sommeren i Marstrand hos sin veninde Anna. Her møder hun den svenske komponist Hugo Alfvén, og de to forelsker sig.

Da Søren finder ud af det, nægter han hende skilsmisse. Han inviterer tilmed Hugo til Skagen: Bare Marie er hos sin mand om natten, må de to elskende for hans skyld gøre, hvad de vil om dagen. Siger han. Men denne umulige menage a trois holder ikke længe; det er pinagtigt, og da Søren hiver jagtgeværet frem, må det briste.

Marie ønsker at finde det vidunderlige, som Ibsens Nora taler om i Et Dukkehjem. Håbet om at finde det i ægteskabet med uligevægtige Søren svinder langsomt, og den anden store kunstner i Maries liv, Hugo, viser sig at være egensindig, da den første forelskelse har lagt sig.

Maries søgen efter det vidunderlige har trange kår i et samfund, der udstøder en fraskilt kvinde og fratager hende datteren. Selv hendes veninde mener, at en kvinde slet ikke skal finde sig selv: Hun skal finde en mand! Og mændene er optaget af om ikke at finde sig selv så at udtrykke sig selv.

Søren Sætter-Lassen har sit livs rolle som Krøyer, Birgitte Hjort Sørensen får sit gennembrud i rollen som Marie.

Og Tommy Kenter giver liv til den pragmatiske, men da det kommer til stykket også meget barske sagfører Lachmann, som Marie indsætter som værge for datteren Vibeke.

Jo, Bille August er tilbage. Bare der ikke går 25 år, før han igen vender tilbage til dansk .

Kristeligt Dagblad bragte sidste torsdag et interview med Bille August om en. Læs det på

k.dk/kultur