Prøv avisen
Radio

P1 bliver mindre fagligt og mere snakkende

Den såkaldte taleradio står i disse år over for en række udfordringer skabt af et forandret lytterlandskab. – Foto: Per Folkver/Polfoto

Fra årsskiftet lancerer P1 en række nye programmer, og velkendte udsendelser som ”Sproglaboratoriet” og ”Radioklassikeren” lukkes. Der blæser nye vinde på DR-kanalen, som fremover skal konkurrere med Radio24syv om et yngre publikum

P1-chef Thomas Buch Andersen er ikke meget for at melde noget offentligt ud om, hvad der skal ske med den kanal, han sidder i chefstolen for. P1 er i ”udvikling” og ”justeres”, så meget vil han gerne sige, men hvilke programmer der lukkes, og hvilke der bliver, er mere uklart.

At der sker noget på radioens ”kloge” kanal er dog tydeligt. En række nye programmer er kommet til her i efteråret; blandt andet ”Geetisk råd”, hvor den dansk-afghanske debattør Geeti Amiri hjælper unge mellem to kulturer med at tackle hverdagsproblemer, ”Jeg er utro”, med tidligere DR 2-vært Adam Holm og programmet ”Shitstorm” om offentlig debat.

Efter årsskiftet lancerer kanalen desuden en række nye programmer, blandt andet et politisk magasin med Bjarne Steensbeck som vært samt et nyt filosofiprogram kaldet ”Supertanker”.

Thomas Buch-Andersen bekræfter, at programmerne ”Sproglaboratoriet”, ”Religionsrapporten”, ”Eksistens” og ”Radioklassikeren” lukker, mens programmet ”Filmland” med Per Juul Carlsen bliver til podcast og en del af P1 Eftermiddag.

Helle Solvang har været ansat i DR siden 1997 og har de seneste fem år bestyret enmands-redaktionen i programmet ”Sproglaboratoriet”, som har undersøgt alt fra stammen og dysleksi til samtalekultur og Christiansborg-retorik. Fra nytår er hun ikke længere ansat i DR, men det er eget valg:

”Jeg fik tilbudt at stå for en sprogquiz i stedet for ’Sproglaboratoriet’, og det takkede jeg nej til. Blandt andet fordi min forberedelsestid ville blive forringet, og fordi jeg havde lyst til at blive selvstændig,” siger hun og understreger samtidig, at hun har stor tillid til de af hendes kolleger, der fremover skal tegne P1, og at hun ikke ser programlukninger som et problem i sig selv.

Der er ikke meldt noget ud offentligt om forandringer i P1’s programflade og profil. Men det forlyder fra flere kilder i DR, at Thomas Buch-Andersen har sagt, at P1 fremover skal have større fokus på aktualitet, samt at radioen skal bevæge sig væk fra det oplæste manuskript, sende mere såkaldt ”flow-radio”, altså radio, man kan gå til og fra, samt have fat i de yngre lyttere.

Adam Holm, der er vært på programmet ”Jeg er utro” mener, det er tiltrængt med forandring.

”Der blæser nye vinde på P1. Og godt det samme. Jeg har selv lyttet til kanalen, siden jeg var helt ung, og sætter stor pris på de mange oplysende programmer, men indimellem har det været for salvelsesfuldt og pænt. P1’s hjerne trænger til en krop, og det lader til, at kanalchef Thomas Buch-Andersen tør give plads til programmer, som er personligt bårede og erfaringsberigede. På den måde får P1 et mere organisk præg, hvilket jeg mener er fint, så længe det ikke kammer over i private åndløsheder.”

Per Jauert, lektor i medievidenskab ved Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet forklarer, at der i DR’s historie altid har været ”tummel” omkring nedlæggelse af radioprogrammer og oprettelse af nye, men for alle kanaler handler det om at sikre lyttertilgang i bunden af aldersspektret.

”De voksne og kulturinteresserede lyttere er der i forvejen på P1, men de nye lyttere skal have noget at komme efter, når de ’tuner’ ind. Og så kan det ikke nytte, at det, der møder dem, lyder som for 10 år siden,” siger han.

”De omkostningstunge fagmedarbejdere er noget af det, der bliver skåret ned på flere steder. Man vil gerne væk fra foredrag i radioen, til gengæld satser man på mere lytterinvolvering. Quizzer, for eksempel, er noget, der er med at ændre foredragstilgangen til radio. Her vil der værre større interaktion og dialog, og risikoen for at lytteren hægtes af er ikke så stor,” siger Per Jauert.

Andre programmer på P1 er allerede blevet ændret fra det foredragsorienterede til det dialogiske, påpeger han, for eksempel ”P1 Orientering”:

”Tidligere var det sådan, at der sad en, som læste op fra et manuskript. Det var en dybdegående, grundig formidling på tale, nu er det sådan, at en vært eller to interviewer fagmedarbejderen, som så svarer på spørgsmål i stedet.”

Helle Solvang bekræfter, at i dag er langt de fleste P1-programmer i kontakt med lytterne.

”Og det er godt. I ’Sproglaboratoriet’ har det ofte været lytterne, som har foreslået programemner, og de er blevet inddraget endnu mere, siden de sociale medier kom til. Jeg har aktivt trukket på deres nysgerrighed og faglighed, og der har været en konstant inspirerende dialog,” siger hun.

Michael Bruun Andersen, der er lektor i journalistik og mediehistorie ved Roskilde Universitet, ser den tidligere kulturminister Per Stig Møllers (K) hjertebarn Radio24syv som en endda meget væsentlig faktor for forandringerne hos P1.

”Projektet er, som jeg ser det, en foryngelse og et forsøg på at konkurrere med Radio24syv.”

”Radio24syv er helt fra starten af tænkt som en kanal, der skulle konkurrere med P1, og kanalen har lagt ud i et meget ungt formsprog, hvor værterne hellere end gerne snakker i munden på hinanden. Det er en tone, der repræsenterer et mindre klassisk dannelsesideal end det, P1 har stået for,” siger Michael Bruun Andersen.

Men i en virkelighed, hvor medierne kæmper hårdt for at ”sætte sig” på bestemte publikumsgrupper i kampen for at overleve – hvad er så meningen i to radiokanaler, der ligner hinanden til forveksling, kunne man spørge.

Hvis man fra politisk hold mener, at konkurrence er en værdi i sig selv, så giver det fint mening, siger Michael Bruun Andersen:

”Men økonomisk set er det meget dyrt med to public service-finansierede radiokanaler, der kæmper om det samme i forvejen meget smalle publikum. Så stor er den andel af befolkningen, der lytter til taleradio, heller ikke. Her handler det om konkurrenceideologi og kulturpolitik, som overtrumfer økonomiske argumenter.”

Anders Laugesen, der er vært på P1’s ”Mennesker og Tro” har i mange år arbejdet på P1, og mener, at taleradioen i dag står over for en række udfordringer skabt af et forandret lytterlandskab.

”P1 har altid været dynamisk og foranderlig. Men udgangspunktet for 10-15 år siden var, at vi sendte til en mere homogen gruppe af lyttere. Og den præmis, tror jeg ikke holder længere,” siger han.

”Man kunne derfor spørge til, om der i dag er brug for en ekstra radiokanal som konsekvens af, at lytterne er meget forskellige og derfor har forskellige behov. Det er svært at lave et ’flow’, der i lige grad rammer unge københavnere og ældre kvinder fra Jylland.”

Helle Solvang mener, at der grundlæggende er en fare for, at P1 fremover kommer til at miste den faglighed, kanalen er blevet kendt for.

”Jeg synes, man skal være uhyre opmærksom på, at den faglige skarphed bevares. Værterne på Radio24syv har, så vidt jeg ved, mindre forberedelse end P1’s, og det skaber vel et konkurrencepres. Men lige præcis der bør kulturpolitikken slå igennem, for hvis ikke forberedelsestiden og researchen er i orden, og hvis det bliver ’cool’ bare at sende fra hoften, så risikerer vi at levere fejlinformation og fri leg for blandt andre politikere i det ene debatprogram efter det andet. Jeg tror, P1-ledelsen gør, hvad de kan – det er journalister, medvirkende og lyttere, der skal holde øje med de skred, der sker, og være parate til at råbe højt.”8